27. august 2026

Økologisk Landsforening er glad for at kunne afgive kommentarer til de fremlagte bekendtgørelser.

Det er et omfangsrigt og teknisk kompliceret materiale.

Økologisk Landsforening vil i dette høringssvar fokusere på nogle udvalgte emner, som efter vores opfattelse har særlig betydning for, hvordan dansk landbrug udvikler sig.

Økologisk Landsforening lægger vægt på, at landbruget i Danmark omstilles, så der tages et større hensyn til det omgivende miljø, at der er plads til natur og god dyrevelfærd samtidigt med, at vi i Danmark bidrager til fødevareforsyningen på samme niveau, som i dag. Det vil i vores opfattelse påvirke sammensætningen af dansk landbrug med større vægt på produktion af konsumafgrøder.

Det er ligeledes vigtigt for os, at reglerne understøtter mulighederne for mere økologi i Danmark. Økologi bidrager både til lavere kvælstofudvaskning, et lavere klimaaftryk pr. ha., der er mere biodiversitet på og omkring de økologiske marker, en sund jord og bedre dyrevelfærd og med denne et markant lavere forbrug af antibiotika, hvilket er vigtigt for at forebygge udbredelsen af antibiotikaresistens. Økologi er også et fravalg af pesticider, hvilket er en stor fordel i forhold til drikkevandsbeskyttelsen, og det sparer os for pesticidrester i maden, ligesom det er en faktor i forhold til både den levende jord og den øgede biodiversitet.

Økologisk Landsforening har lavet en liste med konkrete kommentarer og spørgsmål til de enkelte paragraffer og høringsbrevet, som er vedlagt dette høringssvar. Foreningen vil i tillæg til dette også henvise til de tekniske kommentarer, der vil være i høringssvaret fra Landbrug & Fødevarer, eftersom mange af disse også vil være relevante for økologisk drift.

Økologisk Landsforening ser sig også nødsaget til at give udtryk for en bekymring for, at en udledningsbaseret regulering, som den er fremlagt, kan vise sig som en voldsomt kompliceret og administrativ byrde for både erhverv og myndigheder. Efterspørgslen på udledningsbaseret regulering er opstået fra de dele af erhvervet, der har været utilfredse med de grænser for gødningstildeling, der er fulgt med den generelle regulering. I økologien har man frivilligt underlagt sig lavere kvælstoftildelingsgrænser, fordi man i økologien lægger stor vægt på, at fødevareproduktionen ikke må forringe det omgivende miljø. Set i det perspektiv er der en stor bekymring for, at økologien nu belastes af store administrative byrder udløst af et ønske fra den del af erhvervet, som økologien reelt er opstået for at tage afstand fra eller skabe et alternativ til for at skabe en ny og bedre vej for landbruget og det omkringliggende miljø.

Når man gennemgår udkast til reglerne, bliver det tydeligt, at de beregnede udvaskninger er modulerede og baseret på mange estimater, og der skal tages hensyn til, at myndighederne også skal kunne kontrollere, at reglerne er overholdt. Det vil sige, det opgjorte er under alle omstændigheder højst tilnærmede udvaskninger.

Økologisk Landsforening ser derfor meget gerne, at der uanset beslutningen om at indføre den udledningsbaserede regulering bliver lavet en scenarieberegning på, hvordan dansk landbrug ville se ud, og hvad det ville betyde for kvælstofbelastningen, hvis landbruget inkl. grøntsags- og frugtavl blev omlagt til økologi med de kvælstofbegrænsninger og regler for dyrehold, der følger af økologien, hvor kvælstofforsyning styres ud fra input og ikke på basis af en udledningsberegning, og hvor landbruget i øvrigt skal leve op til krav om klimaneutralitet og FN´s biodiversitetskonvention. Denne scenarieberegning vil blandt andet kunne vise, om målene kan nås via en enklere regulering end den, der nu skal rulles ud.

Økologisk Landsforening vil også bemærke, der er behov for stor opmærksomhed på, hvordan den nye regulering påvirker småskalalandbrug, der ikke i samme grad har overskud til at bruge konsulenthjælp. Det er et problem, hvis den nye regulering fører til øgede administrative byrder og omkostninger for økologiske bedrifter og småskalalandbrug, uden reguleringen kan berettiges for at opfylde vores fælles mål om at levere god økologisk tilstand i det danske vandmiljø. Det vil svække mulighederne for at leve op til firkløverregeringens mål for udviklingen af dansk landbrug. 

I det følgende vil Økologisk Landsforening uddybe sine kommentarer til:

1. Forholdene for grøntsagsproducenter og jordbæravlere
2. Samspil mellem økologiregler og regler for økologitilskud og den nye gødningsregulering 
3. Mellemafgrøder og efterafgrøder – vigtige virkemidler hos økologerne.
4. Samspil med tilskud til bioordningen økologisk arealtilskud
5. Det skal være muligt at bruge rester af frøblandinger, når der sås efterafgrøder
6. Økologiregler og eksisterende miljøregler tillader max 170 kg total N/ha på grisemarker og i hønsegårde
7. Basisudvaskningsgrænsen baseres på gødskning med kunstgødning og normaliserer kunstgødning
8. Væsentligt øget administrative byrder som følge af den nye regulering

Gennemgang af udvalgte kommentarer

1. Forholdene for grøntsagsproducenter og jordbæravlere

• Der skal findes en løsning, så Danmark fortsat kan have grøntsagsproduktion og jordbærav
• Der mangler virkemidler i de nye regler, som disse producenter kan bruge

Økologisk Landsforening lægger stor vægt på, der findes en løsning, så de nye kvælstofregler ikke underminerer grundlaget for grøntsagsproduktion i Danmark.

Målt på arealeffektivitet er grøntsagsproduktion en effektiv måde at anvende landbrugsarealet på. Det bør tages med i betragtning, når udvaskningskvoterne skal fordeles.

Dansk grøntsagsproduktion er hårdt presset i konkurrencen med importerede produkter. Det er særligt de høje lønomkostninger i Danmark, der svækker dansk grønsagsproduktions konkurrenceevne overfor udenlandske produkter. Den nye kvælstofregulering kan imidlertid fuldstændigt underminere fremtidsudsigterne for grøntsagsproduktion i Danmark. Ifølge beregninger fra SEGES Innovation, så vil grøntsagsproducenterne og jordbæravlere, der gødsker efter gødningsnormerne for hver ha., de dyrker, skulle lægge 2 – 6 ha.  brak for at kunne overholde udvaskningsmålene.

Alternativt skal de ud at købe udvaskningskvoter. Begge dele vil være en stor ekstraomkostning, som de ikke kan bære, hvis de skal kunne fortsætte deres virksomhed. Det er endvidere i konkurrence med andre landmænd og dermed usikkert i hvilket omfang, der vil være udvaskningskvoter til salg.

De virkemidler, der indgår i den nye udledningsbaserede regulering, som kan nedskrive udvaskningen, passer ikke ind i grøntsagsproduktionen. Det vil være yderst begrænset i hvilket omfang, der kan etableres efterafgrøder, der lever op til efterafgrødekravene, som de lige nu er formuleret i regeludkastet.  Præcisionslandbrug som det er indhegnet i regeludkastet kan heller ikke anvendes på andet end korn og raps. I grøntsagsproduktionen arbejdes der målrettet med præcis gødskning, men det bygger på helt andre principper, end der lægges til grund for præcisionslandbrug til dyrkning af korn og raps. I grøntsagsavlen, arbejdes der med valg af gødning, delt og gradueret gødskning – ofte op mod 5-6 gange i løbet af væksten, gødningsplacering, bladgødskning, vandingsstrategi, monitorering af næringsstofniveau vha. planteprøver, m.m.. Der er tale om indsatser, der øger optimering, reducerer gødningsinput og udvaskning, men det er ikke forhold, som indgår i beregningsmodellen, og der foreligger desværre heller ikke udvaskningsdata fra grøntsagsdyrkning. Den beregnede udvaskning er derfor alene baseret på grøntsagsvæksternes karakter altså etablerings- og høsttidspunkt samt rodudvikling sammenholdt med andre afgrøder. Der tages hverken højde for de tiltag, som i dag er i anvendelse, tiltag som kan udbredes yderligere, eller variationen i dyrkningen alt afhængigt af hvad produktet skal bruges til. Er det tidlige snackgulerødder, vinterdækkede gulerødder, sommer- eller vinterporrer, sommer- eller vinterkål, bliver der efterladt plantemateriale i marken, eller bliver det fladehøstet, og er alt plantemateriale destrueret?

Det står meget klart, at der er behov for at tilvejebringe bedre data, se på anvendelsen af efterafgrøder og tilsvarende i grøntsagsbrug både i forhold til den faglige udvikling, udbredelsen og de forudsætninger, der er sat ind i regelforslaget for at en afgrøde anerkendes som en efterafgrøde i udvaskningsberegningen.

Økologisk Landsforening lægger derfor stor vægt på, at grøntsagsproducenterne placeres i en anden udvaskningskategori i erkendelse af, der mangler de nødvendige data, og det forhold, at grøntsagsproduktion kun udgør 0,4% af det danske landbrugsareal, og/eller at grøntsagsproducenterne forlods får tildelt flere udledningskvoter. Det er kendt på forhånd, at de vil skulle erhverve ekstra udvaskningskvoter eller lægge store arealer brak for at leve op til kravene i den nye regulering. Hvis de skal ud at købe udvaskningskvoter, får de en ekstra administrativ omkostning ud over udgifter til købet. Det vil svække deres konkurrenceevne overfor producenter med andre alm. markafgrøder. Det vil dertil være en stor belastning for småskalaproducenter, der i mange tilfælde ikke har råd til konsulenthjælp.

Hvis de skal leve op til reglerne ved at udlægge arealer til brak, så kan der forventes en øget udgift til leje af jord eller køb af jord. Prisen på køb af jord må forventes at ligge på kr. 200.000,- pr. ha. I mange tilfælde vil der ikke være jord tilgængeligt og under alle omstændigheder er det en væsentlig øget omkostning.

Inden for økologien er der grøntsagsproducenter, der indgår i et samarbejde med kvægbrugere, så de lejer sig ind i kvægbrugerens sædskifte. Det er en god måde at sikre en naturlig kvælstofforsyning og udnytte kvælstoffet fra kvægbrugerens kløvergræsmarker. Samarbejdet giver en god alsidighed i det samlede sædskifte med gode muligheder for håndtering af ukrudt og kulstofopbygning samtidigt med, at de respektive landmænd er specialister på hver deres område. Ifølge de nye regler vil den beregnede udvaskning fra kløvergræsmarken dog alene tilfalde gartneren. Så der er ikke længere noget incitament til at indgå den slags gode bedriftskonstellationer. Økologisk Landsforening mener også, der bør ses på, hvordan den uheldige sideeffekt kan afbødes på en enkel måde.

Endelig skal det understreges, det er ikke frugtavlere med træer og buske, der er stedfaste, og som gødskes mindre, der kommer i klemme med de nye regler. Det vil jordbæravlere til gengæld komme. Jordbærplanter, fornyes løbende og minder i sin dyrkning om grøntsagerne. Det er derfor vigtigt, at en løsning for gartnerierhvervet også omfatter jordbæravlerne.

2. Samspil mellem økologiregler og regler for økologitilskud og den nye gødningsregulering

• Flytning af gødningsåret fra 1. august til 1. januar kan få stor negativ betydning for udviklingen af det økologiske areal, fordi eksisterende producenter ikke vil kunne tage nye arealer ind midt på året uden at miste økologitilskuddet. Det vil påvirke mulighederne for at få mere dansk økologi på markedet både frugt, grønt og foder

En stor del af væksten i det økologiske areal foregår i dag ved at eksisterende økologiske bedrifter tager nye arealer ind og lægger dem om til økologi. Det er en stor fordel at omlægge markerne i august ift. salg af fuldt omlagte økologiske produkter på sigt, og det giver mulighed for at sælge omlægningsafgrøder til foder allerede 12 måneder efter, marken er omlagt. Begge dele har stor økonomisk betydning for økologien og muligheden for at imødekomme markedsudviklingen. Den praksis vil ikke kunne fortsætte, uden bedrifterne mister deres økologitilskud, når gødningsåret flytter fra 1. august til 1. januar.

For mange afgrøder vil en ændring af omlægningsdatoen fra 1. august til 1. januar derfor betyde, at der går et år mere, før de kan afsætte frugt eller bær som økologiske, eller før der kan komme mere økologisk foder ud på markedet.

Udledningen fra en virksomhed beregnes på grundlag af virksomhedens arealer den 31. december i planperioden - §14 bekendtgørelse om udledningsbaseret markregulering.

Erhvervelse af marker før 31. december betyder, at al tilført gødning i den forudgående konventionelle drift overdrages til økologens udledningsberegning og dermed til beregningen af den gennemsnitlige N tildeling/ha, som er forudsætningen for at få økologisk arealstøtte. Hvis gødningsloftet bliver overskredet, reduceres eller i værste fald bortfalder årets støtteudbetaling for alle bedriftens arealer.

De nye regler vil derfor hæmme omstillingen til økologi. Det vil blive dyrere, fordi det vil tage længere tid, før bedrifterne kan være klar med produkter, der kan sættes på markedet. Det vil ligeledes fjerne noget handlekraft og fleksibilitet hos økologerne i forhold til at erhverve ny jord for at lægge det om til økologi.

3. Mellemafgrøder og efterafgrøder – vigtige virkemidler hos økologerne.

• Det skal være muligt at etablere en mellemafgrøde som et forårsudlæg af græs i hovedafgrøden
• Anerkendelse af udlæg i vårsæd som efterafgrøde skal kunne medregnes, selvom hovedafgrøden først høstes efter 20. august.
• Efterafgrøder sået som udlæg om foråret i dækafgrøden bør tillægges større N udvaskningsværdi end efterafgrøder sået direkte i afgrøden senere på året eller efter høst

Kravene til hvad der godkendes som efterafgrøde, hvornår etableringstidspunktet regnes fra og krav til mellemafgrøder skal justeres.

I systemer som det økologiske, hvor man indretter sig med vægt på grøntgødning frem for tilførsel af kunstgødning, er det afgørende, at brugen af grøngødning ikke bliver straffet. Økologisk Landsforening kan støtte, at reglerne sikrer en god udnyttelse af det kvælstof, der bliver fikseret fra luften, så der ikke er en uønsket belastning af vandmiljøet, men det er vigtigt at mulighederne for så vidt, hvad der anerkendes som efterafgrøder i reguleringen er meget mere åbne end det, der er foreslået i den nye regulering.

Det har mange fordele at bruge grøngødning herunder efterafgrøder og mellemafgrøder. Det erstatter fossile brændstoffer, det er grundlaget for en levende og sund jord, der kan holde på både nedbør og lagre kulstof. Det øger grundlaget for biodiversitet i markerne og skaber konkurrence til ukrudt, og hjælper dermed til at reducere forbruget af pesticider.

Helt konkret skal det være muligt at etablere en mellemafgrøde som et forårsudlæg af græs i hovedafgrøden. Det er en sikker og billig etableringsmetode, der giver en effektiv reduktion i kvælstofudvaskningen. 

Græsudlæg er meget udbredt blandt økologer, og økologer vil kun have mulighed for at anvende mellemafgrøder som virkemiddel, hvis græs kan etableres som et forårsudlæg i hovedafgrøden.  Økologer har vanskeligt ved at sprede korsblomstrede efterafgrøder før høst. Det skyldes dels, at økologer ikke har sprøjtespor i marken, som giver mulighed for at køre uden at skade afgrøden, og de fleste økologer har ikke udstyr til spredning af frø, da det er udstyr til spredning af kunstgødning, som også bruges til spredning af frø.

Et krav om, at en hovedafgrøde skal være høstet senest 20. august, for at en undersået efterafgrøde tildeles en kvælstofreducerende effekt, virker helt urimelig. Der kan være en meget veletableret efterafgrøde, når den er udsået som udlæg i dæksæd. Og den vil have en stor effekt på reduktion af kvælstofudvaskning, også selvom dæksæden først høstes efter 20. august. En veletableret efterafgrøde vil have større effekt, end dem der først sås senere eller efter høst (men før 20. august). En veletableret efterafgrøde under hovedafgrøden vil i sig selv kunne udsætte høsttudspunktet, da det giver mere fugt i marken. Reglerne må ikke på den måde straffe, at der er en stærk efterafgrøde.

Det vil ligeledes være meget uheldigt, hvis græsudlæg i hestebønner ikke kan tælle med som kvælstofreducerende virkemiddel.

4. Samspil med tilskud til bioordningen økologisk arealtilskud

• betingelser til dokumentation mv. skal være tydelige

Der er behov for at betingelserne for tilskud til max. 65 og 107 kg udnyttet N i gns. på økologiske bedrifter er klare for så vidt angår, hvordan de indberettes, dokumenteres og kontrolleres i forhold til støtteudbetaling, jf. Bekendtgørelse om udlednings- og gødningsregnskab m.v. for planperioden 2027, §§15-17.

5. Det skal være muligt at bruge rester af frøblandinger, når der sås efterafgrøder

• Kravene må ikke give større ressourcespild og øgede udgifter til indkøb af udsæd

De nye regler stiller krav om, at landmanden skal opbevare en faktura på den indkøbte art/blanding af efterafgrøder. Det er imidlertid almindelig praksis blandt mange landmænd at blande rester af græsblandinger m.v., som de har i overskud, når de skal udså efterafgrøder. Den praksis vil ikke kunne fortsætte, da der så ikke vil være de nødvendige oplysninger, som bliver stillet krav om.

Hvis kravet ikke justeres, vil det medføre ekstra omkostninger til indkøb af udsæd og spild af de rester, som man måtte have, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

6. Økologiregler og eksisterende miljøregler tillader max 140/170 kg total N/ha på grisemarker og i hønsegårde

• Hvorfor regner de nye regler med 200 kg mineralsk kvælstof i grisefolde og hønsegårde? 

De nuværende regler for økologiske grise og høns indeholder et loft på henholdsvis max. 140 og 170 kg N/ha.

Kravet til grisefoldene kan opfyldes ved at overholde et loft på 280 kg total N/ha over to år. Der er endvidere krav om foldskifte, der må kun være grise på arealet hver 2. år. Dertil så skal det generelle loft fra nitratdirektivet på 170 kg N/ha på bedriftsniveau også overholdes. Og hvis der søges økologitilskud på hhv 107 kg udnyttet N/ha eller 65 kg N/ha på bedriftsniveau skal dette også overholdes.

Ved fjerkræproduktion skal der være en tomgangsperiode, som sikrer, at vegetationen vokser frem igen, og at hønsegården overvejende er dækket af vegetation, mens der er dyr på arealet. Der er endvidere krav om, at der er buske og træer på arealet, når det er en fast hønsegård. Det er almindelig kendt, at der er et mindre areal tæt på fjerkræhuset, hvor der afsættes en relativ større del af gødningen, men der er også krav til at håndtere denne belastning f.eks. ved at opsamle gødningen eller udskifte det øverste lag af underlaget.

Økologisk Landsforening er derfor uforstående overfor, hvorfor der i den nye regulering regnes med 200 kg mineralsk N på disse arealer.

7. Basisudvaskningsgrænsen baseres på gødskning med kunstgødning

• De nye regler normaliserer brugen af kunstgødning via beregningen af basisudvaskningsgrænsen

Det fremgår, at basisudvaskningen beregnes på grundlag af, at der bruges kunstgødning. Økologer må ikke bruge kunstgødning. Det er problematisk at normalisere brugen af kunstgødning, og økologer risikerer at stå i en situation, hvor det er sværere at overholde basisudvaskningsgrænsen. Reglerne for basisudvaskning bør således afpasses, hvis der kun kan bruges organisk gødning.

8.Væsentligt øget administrative byrder som følge af den nye regulering

• Det er væsentligt at være kritisk mht. at de pågældende registreringer er vigtige for, at den nye regulering kan fungere

De nye regler indeholder et meget stort omfang af krav til registrering og indberetning af rigtig mange forhold og med mange forskellige frister. Der må derfor påregnes et øget behov for konsulenthjælp, hvilket er en byrde for alle i erhvervet og i endnu højere grad for småskalaproducenter.

Blandt de nye krav er opmåling af alle staldafsnit mv.

Etablering af fiktive adskilte gødningslagre opgjort på husdyrart på de bedrifter, hvor der er flere dyrearter, og hvor gødningen lægges i samme lager. Det er ikke mindst de små producenter, der vil blive berørt af dette.

Indberetning på markniveau, hvad der er afsat af N og P under græsning. For de bedrifter der er baseret på græsning og med hyppigt foldskifte, kan det blive meget omstændeligt.

Økologisk Landsforening vil derfor anmode om, at de nye krav til ekstra indberetninger reduceres til kun at omfatte det absolut nødvendige i forhold til beregninger m.v. i udledningsmodellen.

Vil du vide mere?