Økologisk Landsforening redegør nedenfor for foreningens kommentarer til notatet om den forventede strategi for husdyr, som endnu ikke er offentliggjort.

Økologisk Landsforening, mener husdyrproduktionen er en integreret del af et bæredygtigt landbrugssystem. Det fordrer dog, at produktionen er indrettet, så dyrenes værdi for økosystemet i landbruget kan komme til udtryk. Det vil sige drøvtyggere skal primært fodres med græs. Det kan både være græs, som de græsser på naturarealer og græs fra sædskiftearealer. Græs i sædskiftet understøtter robuste sædskifter med en biologisk kvælstofforsyning, bidrager til kulstoflagring og en levende jord samt undertrykker visse former for ukrudt. De enmavede dyr kan, hvis det ellers er tilladt bidrage til at upcycle affaldsprodukter og sidestrømme restprodukter til værdifuldt protein til human konsum. Hvis dyrenes positive bidrag til økosystemet er styrende, så vil det samtidigt sætte en naturlig begrænsning på størrelsen af husdyrbruget, så det også bliver bæredygtig målt på balancen mellem ressourceforbrug og påvirkning af omgivelser. Det kan yderligere understøttes ved at tilstræbe selvforsyning med foder samt skærpe kravene til dyrevelfærd, så alle dyr får adgang til udearealer.

Økologisk Landsforening har en række specifikke kommentarer indenfor de fire søjler:

1. En modstandsdygtig husdyrsektor, der kan modstå kriser

Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt at øget fokus på risikostyringsinstrumenter i form af forsikring og lignende ikke står i vejen for en større omstiling af husdyrproduktionen, som er nødvendig for, at den kan blive en del af et bæredygtigt landbrugs- og fødevaresystem. Det er ikke bæredygtigt at opretholde en stor husdyrproduktion i lighed men den husdyrproduktion, vi har i Danmark. Klimarådet har opgjort, at der er et underskud på balancen mellem mellem importeret protein, og hvad der kommer ud på tallerkenen svarende til behovet for 7 mio. mennesker. I opgørelsen af værdien af husdyrproduktionen for EU, er det endvidere helt afgørende, at de negative eksternaliteter modregnes i den økonomiske aktivitet. Det er afgørende for at få et retvisende samfundsøkonomisk resultat.

Økologisk Landsforening advarer mod at indsatsen for smittebeskyttelse fører til, at husdyr i højere grad skal holdes på stald. Økologisk Landsforening mener, at det er godt at udbrede brugen af vacciner og lægge sig op ad One Health tilgangen.

Økologisk Landsforening ser gerne, at der bliver adgang til at få foretaget videobaseret AM tilsyn forud for slagtning af dyr. Samtidigt må øget brug af digital konsultation ikke betyde, at forbruget af antibiotika stiger, hvilket kunne risikere at ske, hvis det det bliver nemmere at få antibiotika.

Økologisk Landsforening bemærker at mindre afhængighed af protein ikke må erstattes af øget import af stivelse til foder. Økologisk Landsforening gør dertil opmærksom på, at husdyr ikke er netto gødningsproducenter. Husdyr gør derfor ikek EU mindre afhængig af importeret gødning. Færre dyr gør EU mindre afhængig af proteinfoder og gødning. Når der er færre dyr, falder efterspørgslen på protein, og der skal dyrkes et mindre areal med foder, hvilket også reducerer behovet for gødning.

2. En konkurrencedygtig husdyrsektor

Det er positivt, at EU vil hæve kravene til import fra 3. lande, så der kommer større reciprocitet. Økologisk Landsforening advarer imidlertid om, at en indsats rettet mod de europæiske forbrugere om husdyrsektorns høje standarder i EU ikke må føre til en fejlagtig opfattelse hos de europæiske forbrugere  om at dyrevelfærden er god i EU med de nuværende dyrvelfærdsregler. Der er behov for en opstramning af EUs horisontale regler for at kunne tale om dyrevelfærd.  

3. En bæredygtig husdyrsektor

Det er positivt, at EU kommissionen vil følge op på borgerinitiativet ”End the Cage Age”. Økologisk Landsforening mener dog, at det vil have langt større betydning for dyrevelfærden, hvis EU forbyder turbokyllinger, ekstrem avl hos grise, sikrer et avlsarbejde væk fra æglæggende høer, der lider af brystbensbrud, stiller krav om, at alle kvæg skal på græs, end det har at forbyde at alle hanekyllinger aflives, efter de er klækket. Det vil være dyrt at indføre kønssortering på æg, og det vil favorisere en bevægelse i retning af store rugerier, der kan håndtere investering i systemer til kønssortering. Det er i sig selv ikke et problem for dyrevelfærden, at hanekyllinger aflives lige efter, de er klækket sammenholdt med, at de først skal fedes op, inden de slagtes, når de er 30 dage som en slagtekylling.  Der kan dog være et ønske om at prioritere dual purpose racer i avlen. Men så er der ale om et mere grundlæggende opgør med de avlsmål, der lægges for dagen.

Økologisk Landsforening efterlyser mere fokus på systemforandring, og at kvæg skal på græs end på et isoleret fokus på reduktion af  metanudledninger fra drøvtyggeres fordøjelse. En systemomstilling i retning af færre dyr vil have en samlet større effekt end målrettede teknologitiltag, og vil samtidigt sikre flere andre positive effekter, som højere dyrevelfærd, mindre antbiotikaforbrug, lavere miljøbelastning, bedre fødevareforsyning og mindre arealforbrug og mere plads til natur.

Økologisk Landsforening noterer, at det forventes, at kommissionen vil arbejde for et frivilligt kompas for landbrugere, der kan registrere data vedrørende bæredygtighed på bedrifterne, og som også vil kunne indgå i støtteordninger og kontraktsystemer, der belønner bæredygtighed. Det er i den forbindelse vigtigt, at der er plads til, at myndighederne kan trække på eksisterende data, og samle dem ind som grundlag for resultatbasere landbrugsstøtte. Fokus på egentlig måling må ikke skubbe dyrene ind på stald for at holde dem i kontrollerede systemer.

Økologisk Landsforening advarer mod, at der gives direkte støtte til teknologier som biogasanlæg mv. . Det er generelt ikke omkostningseffektivt. Tilskuddet kapitaliserer sig i prisen på teknologien. Det er mere hensigtsmæsigt at belønne resultatet af teknologien og på den måde skabe incitament til at integere ny teknologi. Direkte teknologistøtte leder også til favorisering af produktioner, der er store og specialiserede, da produktionen typisk skal have en vis størrelse for, at det er relevant at integrere teknologi. Støtte bør alt andet lige være teknologineutral. Det er mere hensigtsmæssigt at give støtte til udvikling af teknologi end til indløb af teknologi. Støtte til biogasanlæg kan med fordel gives ved at garantere en mindstepris, og bør i givet fald kombineres med kriterier til, hvilken type biomasse, der lægges i anlægget, så det understøtter et bæredygtigt lanbrugssystem og ikke bruges til at opretholde en for stor husdyrproduktion.

Økologisk Landsforening kan læse, at det forventes, at miljømæssige udfordringer ved husdyrproduktionen forventes imødegået ved en skræddersyet indsats og i partnerskab med landbrugeren, og at økologi anes for at være en positiv løsning, som skal fremmes. Økologisk Landsforening bakker naturligvis op om, at landbruget generelt skal omlægges til økologi, og at der skal ydes omlægningstilskud til økologi. Det er imidlertid meget vigtigt, at der sikres mulighed for, at indrette landbrugsstøtten baseret på et resultatbaeret system fremfor at udbetale tilskudene til virkemidler. Det er også muligt, at regionalisere et resultatbaseret system, så det afspejler særlige udfordringer i et givent område eksempelvis, hvis der er et øget behov for ekstensivering af hensyn til miljøet. 

4. En optimering af husdyrsektoren

Økologisk Landsforening kan læse, at det forventes at EU vil udvikle en frivillig mærkningsordning, ”European Excellence”, som formidler særlige egenskaber ved en fødevare, f.eks. i relation til dyrevelfærd. Økologisk Landsforening understreger, at landbruget ikke kan omstilles vha. frivillige mærkningsordninger. Frivillige mærkningsordninger er i sig selv fordyrende for det pågældende produkt, hvilket udfordrer dets konkurrenceevne på det frie marked. Mærkningsordninger kan skabe specialprodukter. Det er den udfordring som økologien slås med. Erhvervet kan være afhængigt af mærker, så sektoren kan kommunikere til forbrugerne, men de frivillige mærker spænder samtidigt ben for at komme i mål med den egentlige ambition om at omstille hele systemet.  Introduktion af et mærke ”European Excellence” taler ikke ind i en nødvendig systemomstilling.

For mere information kontakt: