Arrangementet er afsluttet.
Fyraftensmøde: økologi fra troperne

Dansk foodservice er afhængig af varer, der er produceret i troperne, så som kaffe, peber, kakao, vanilje, kardemomme og kanel. Når de varer dyrkes økologisk, har det en stor gevinst ikke bare for biodiversitet, miljø og sundhed, men også for at forbedre basale levevilkår for de familielandbrug, der producerer dem.
Alligevel er kun en lille del af krydderier, kaffe og kakao, der afsættes i Danmark, økologiske.
Kom til dette fyraftensmøde og vær med til at diskutere potentiale, udfordringer og løsninger i forhold til økologiske varer fra troperne, der gavner både gastronomi i de danske køkkener og udviklingen blandt fattige småbønder i Østafrika. Eventet er målrettet virksomheder, grossister og professionelle køkkener.
Program
14.00 Velkomst
Dagens moderator, Torben Blok, Markedschef for Foodservice Økologisk Landsforening, byder velkommen.
14.05 Derfor økologi - også fra troperne
Oplæg ved Louise Køster, Forperson, Økologisk Landsforening.
14.15 Økologi i troperne: bedre levevilkår for småbønder
Oplæg om erfaringer med sammenhæng mellem økologi og bedre levevilkår fra Økologisk Landsforenings program i Uganda og Tanzania. Oplægsholdere er:
- Brigitha Didas, Tanzania Organic Agriculture Movement (Tanzania)
- Gerald Kizito, Caritas Kampala (Uganda)
14.45 Potentialet i økologi fra troperne
Debat: hvilke markedspotentialer og udfordringer oplever grossister, producenter og leverandører - og hvordan kan vi samarbejde om bedre løsninger. Debattører er:
- Vivi Kjersgård, Bæredygtigheds- og konceptvarechef, Hørkram Foodservice
- Amie N´Dong, CEO, Social Vanilla
- Mette Ravn, CEO, Mette Ravn Vanilje
- Mogens Jensen, Udviklingschef og Marina Castagna, Marketing, BOAVIDA
- Mikkel Friis Holm, Founder, Friis Holm Chokolade
15.15 Hvordan øger vi andelen af økologi i varer fra troperne?
Debat om, hvordan vi får branchens øjne op for de værdier og den forskel, økologi fra troperne gør - ikke bare for biodiversitet, miljø og sundhed, men også for at forbedre levevilkår for de familielandbrug, der producerer dem. Debattører er:
- Rasmus Rasmussen, Køkkenchef, Hotel Comwell Copenhagen
- Ashis Gautam, Driftsleder, Køkkenet på Bispebjerg Hospital
- Rikke Thorøe Grønning, Caféejer, Goodfoodtogo
- Jytte Keinicke Jensen, Ledende Økonoma, Plejehjemmet Bryggergården
15.45 Pause: Økologisk kaffe og chokoladekage
16.00 Minimesse: Økologiske produkter fra troperne
Besøg minimessen og se, duft og smag på økologiske produkter fra troperne. Speeddate producentvirksomheder og grossister og hør mere om deres syn på markedspotentiale inden for tropiske, økologiske varer.
16.30 Tak for i dag
Tid
22. september 2023
14.00-16.30
Arrangør
Økologisk Landsforening
Pris
Gratis, men tilmelding nødvendig senest fredag den 15. september
For mere information, kontakt Sigrid Soelberg Vestergaard på ssv@okologi.dk.
Eventet er arrangeret af Økologisk Landsforenings fagudvalg for ulandssamarbejde, Ulandsudvalget.