Maskindemo om fladekompostering

Fra 16/09 kl. 10:00 - Til 16/09 kl. 14:00

Adresse:
Kyssinggårds arealer ved Rudehavvej 107, 8300 Odder
Arrangør:
Økologisk Landsforening
Tlf:
61974903
Kontaktperson:
Kom til maskindemo om fladekompostering med Martin Bech og Økologisk Landsforening på Kyssinggård ved Odder den 16. september kl. 10 – 14.

Fladekomposteringen udføres ved direkte kompostering af en afgrøde eller efterafgrøden på marken. Ved fladekomposteringsmetoden indarbejdes plantematerialet øverligt i jorden ved en skrælpløjning, fræsning eller lignende. Samtidig udbringes ferment med mælkesyrebakterier, der øger omsætningen af planteresterne i jorden. Succes med fladekomposteringen kræver en rigtig maskinløsning. Ved demoen afprøves 3 forskellige maskintyper. En fræser fra Celli-fabrikken, en Ovlac-skrælplov og en fræser fra Biorotor.

Program:

Demoen foregår den 16. september og starter kl. 10.00 ved Kyssinggårds arealer ved Rudehavvej 107, 8300 Odder. Under demonstrationerne fortæller planteavlskonsulent Martin Bech om fladekompostering, og hvilken jordbearbejdning, der tilstræbes for at opnå en tilfredsstillende kompostering.

10.00 - 11.45 Demo i mark 1 med Strandsvingel

11.45 - 12.30 Frokost (sandwich og sodavand) og kørsel til mark 2.

12.30 - 14.00 Demo i mark 2 med efterafgrøde.

Tilmelding: Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig senest torsdag den 12. september af hensyn til forplejning.  Der serveres en sandwich og en sodavand til frokost. Tilmelding herunder.

Tilmelding:

Maskindemo om fladekompostering
Navn *
Adresse *
Postnummer og by *
Telefonnummer *
E-mail-adresse *
Antal deltagere *