Økologiforskningens rolle i den grønne omstilling

Fra 17/03 kl. 12:00 - Til 17/03 kl. 16:00

Adresse:
Fællessalen Christiansborg, 1218 København
Arrangør:
ICROFS
Kontaktperson:
ICROFS inviterer hermed til konference om økologiforskningens rolle i den grønne omstilling.

Se program og tilmeld dig senest 3. marts via www.icrofs.dk

Under overskrifter som: ”Økologien som samfundets multifunktionelle værktøj”, ”Fremtidens økologiske forbruger”, ”Økologiske produkters merværdi og særlige egenskaber”, ”Innovation, vækst og troværdighed” samt ”Økologien som levevej” vil konferencens oplægsholdere komme rundt om både samfundets, forbrugernes, detailhandlens, producenternes og landmændenes synspunkter og udfordringer i forhold til økologiforskningens rolle i den grønne omstilling.

Desuden vil ICROFS nye forskningsstrategi blive præsenteret. Strategien er udarbejdet i tæt samarbejde med økologisektorens aktører og identificerer og beskriver aktuelle forskningsbehov. Dagen afrundes med en paneldebat med oplægsholdere og relevante politiske ordførere, hvor der sættes fokus på, hvor økologiforskningen bør sætte ind. Undervejs er der mulighed for at stille spørgsmål til panelet og dagens oplægsholdere. Vi håber at se dig på dagen og glæder os til dit bidrag til debatten.

 

Konferencen arrangeres af ICROFS, Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, som koordinerer det danske økologiforskningsprogram Organic RDD og det europæiske samarbejde om økologiforskning, Core Organic.