Bovaer
Brugen af Bovaer er forbudt i økologien, da det strider mod både de økologiske principper og det økologiske regelsæt. Effekten forudsætter derudover, at dyrene bliver på stald. I Økologisk Landsforening er vi derfor også modstandere af brugen af Bovaer, da vi lægger vægt på, at køerne kommer på græs og kan udføre deres naturlige adfærd, og idet vi arbejder for at begrænse anvendelsen af kemisk fremstillede tilsætningsstoffer i det danske landbrug.
Bovaer er et kemisk tilsætningsstof, som gives til køer i det konventionelle landbrug i håbet om at kunne reducere metanudledningen fra køer og derved mindske klimabelastningen. Fra den 1. januar 2025 bliver det gjort lovpligtigt for konventionelle mælkebønder enten at fodre køerne med mere fedtholdigt foder året rundt eller give dyrene Bovaer 80 dage om året.
Der er afsat 700 millioner kroner til en kompensations- og tilskudsordning, der skal få de konventionelle mælkebønder godt i gang med brugen af Bovaer. Den 10. december 2024 skrev Ministeriet for grøn trepart, at der var søgt kompensation til at gennemføre det nye krav for 92 procent af alle støtteberettigede malkekøer.
Økologisk Landsforening er imod brugen af Bovaer af flere grunde:
- Det forringer dyrevelfærden, da brugen af Bovaer kræver, at køerne kommer på stald og dermed ikke kommer på græs. Det er et kardinalpunkt for økologer, at køer skal på græs. Det er god dyrevelfærd, og det er godt for biodiversiteten både over og under jorden. Køer lægger kokasser på marken. Kokasserne er levested og spisekammer for insekter, der hjælper landmanden til at dyrke sine afgrøder uden sprøjtegifte, og insekterne er føde for fugle og andre større dyr. Desuden bidrager græssende kvæg ved at bide græsset ned, så fuglearter som fx stæren, agerhønen og sanglærken kan finde sin mad på marken, og koens kokasser og færdsel på marken fremmer livet i jorden og dens evne til at lagre kulstof.
- Vi er bekymrede for langtidseffekterne ved at tilsætte et kemisk stof til koens foder. Vi ved ikke nok om, hvordan det påvirker koen. Der mangler simpelthen viden på området. Og håndteringen af stoffet er ikke positivt for landmanden, der skal bære værnemidler.
- Det er ikke nødvendigt at give Bovaer for at opnå en reduceret metanudledning fra koens vom. En hollandsk undersøgelse viser, at køer på græs udleder op til 30 pct. mindre metan – det er omtrent den samme klimaeffekt, som Bovaer menes at kunne give. Desuden: Når koen kommer ud på marken, lever den af græs, og den kan dermed eliminere de udledninger, der er forbundet med at producere korn, soja og tilsætningsstoffer samtidigt med, koen på marken fremmer biodiversiteten over og under jorden.
- Brugen af tilsætningsstoffer er med til at fastholde det landbrugssystem, vi har i dag, hvor vi dyrker foder til køer, der bliver opdrættet i stalde. Det er ikke et landbrug, der svarer på de mange store udfordringer, vi står med for at nå et bæredygtigt landbrug, der respekterer de planetære grænser og behovet for at sikre mad nok til en voksende verdensbefolkning. Bovaer er ikke et svar på klimakrisen, og det er heller ikke med til at adressere alle de andre udfordringer i landbruget, der er et resultat af den nuværende produktion: Iltsvind, biodiversitetskrise, forurening af drikkevand, dyrevelfærd og multiresistente bakterier. Med Bovaer tilpasser vi koen til systemet i stedet for at tilpasse systemet til koen. Det er unaturligt.
- Det en dårlig samfundsøkonomisk løsning. Både Det Økonomiske Råd og Klimarådet har advaret kraftigt imod at give teknologispecifikke tilskud. Regeringens 700 millioner kroner vil være langt bedre anvendt til at understøtte en strukturel omstilling i landbruget.