Sidst redigeret: 8. marts 2024

Økologisk Landsforening vil i dette notat fremlægge en række forhold, som Økologisk Landsforening finder afgørende at få løst i de forhandlinger, der skal være om en klimaafgift i landbruget.

Der er i udvælgelsen af emner lagt vægt på at modvirke den risiko for suboptimering, som følger af et ensidigt fokus på klima, og som Aarhus Universitet advarer imod i deres rapport fra 2022 om klimaeffektivitet i landbruget, og at udformningen af afgiften ikke pr. default stiller en økolog ringere end en konventionel landmand. Begge hensyn er mulige at tage uden at sænke ambitionsniveauet for klimaindsatsen.

Hvis afgiften pr. default stiller økologien dårligere end det konventionelle landbrug vil regeringen få store udfordringer med at nå den fordoblingsmålsætning, der er aftalt i Landbrugsaftalen 2021. Det vil betyde, at man ikke opnår den besparelse på CO2 e udledning på 0,5 mio. tons CO2e, der er forudset i planen. Økologi tilskrives ligeledes en N reduktion til vandmiljøet på knap 1000 tons N, som ikke vil blive opnået, og drikkevandet vil blive dårligere beskyttet, ligesom det vil få konsekvenser for biodiversiteten i det åbne land. Der er dokumenteret 30% flere dyre- og blomster arter på og omkring økologiske marker. Dertil er der et langt lavere antibiotikaforbrug i den økologiske husdyrproduktion, og Danmark vil gå glip af potentielle markedsandele både på hjemmemarkedet og på eksportmarkedet.

Et dækkende klimaregnskab

Fødevareministeriet har finansieret udviklingen af et klimaregnskab med henblik på at have et grundlag for en fremtidig klimaregulering i landbruget. Der er afsat 7 + 5 mio. kr. til dette, og der eksisterer på det grundlag allerede i dag redskabet ESGreen Tool Climate. Dette regnskab er bedriftsspecifikt og kan tage højde for mange flere og relevante faktorer end det regnskab, som Svarer-udvalget har brugt.

Klimaregnskabet i Svarer-udvalgets rapport vil ikke sikre et retvisende billede. Klimaftrykket fra økologisk landbrug er 2 t CO2e/ha lavere, og økologi indgår på det grundlag som et klimavirkemiddel i landbrugsaftalen, der samtidigt er landbrugets klimaaftale. De forhold, som ligger til grund for denne klimaeffekt fra det økologiske landbrug, kommer ikke til udtryk, når der bliver anvendt et så forsimplet regnskab som det, der er anvendt af Svarer-udvalget.

Vi lægger i Økologisk Landsforening stor vægt på, at en klimaafgift hviler på det opgørelsesgrundlag, som Fødevareministeriet allerede har finansieret.

Anbefaling:

1. Afgiftsgrundlaget baseres på ESGreen Tool, evt. med modifikationer i form af at visse elementer tages ud f.eks. energiforbrug, hvis dette er afgiftspålagt andet steds

Mangler i det forsimplede klimaregnskab

Klimaregnskabet i Svarerudvalgsrapporten opgør 1. Udledninger fra husdyr (fordøjelse, stald og lager) og 2. Udledninger fra udbragt gødning og landbrugskalk på marker, og der anvendes standardværdier. Der mangler bedriftsspecifikke data. Det vil sige, der er mange håndtag, som landmanden kan justere på, som der ikke tages højde for, og som derfor ikke belønnes. Et af de væsentlige forhold, når det handler om kvæg, er fodersammensætning og ydelse samt tiden på græs. Ydelsesniveauet og fordøjelsen hænger sammen. Jo højere ydelse jo større fordøjelse, og det giver en højere udledning af klimagasser. Afsætning af gødning direkte i marken uanset dyreart er ligeledes væsentligt ikke mindst for økologer, der ikke må bruge gylleforsuring og nitrifikationshæmmere.

Der er en markant lavere udledning fra gødning, der afsættes direkte på marken. Jf. IPPC guidelines, er der 90% lavere udledning af metan og 30% lavere udledning af lattergas. Ammoniakudledningen er ligeledes lidt lavere. Dertil kommer den jordforbedrende effekt af gødning afsat på marken i form af kulstoftilførsel samt tilførsel af næringsstoffer, som træder i stedet for behovet for at udbringe gødning. Det foder, dyrene selv henter på marken, erstatter høst og transport mv. af foder ind i stalden. Alle økologiske dyr kommer på græs i et eller andet omfang. Det belaster derfor de økologiske producenter, når de ikke får korrigeret besætningens emissioner i overensstemmelse med den tid, dyrene er på græs, og de klimafordele der kommer heraf.

Når der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, hvordan græs, som koen selv græsser på marken, påvirker emissionen fra koens fordøjelse, vil det ligeledes være et problem, hvis regnskabet ikke indeholder en registrering af den tid dyret er på græs.

Undersøgelser fra Holland, Sverige og Irland viser alle en effekt af afgræsning og udledning af metan fra malkekøer, og resultaterne bliver til dels bekræftet i de første undersøgelser i praksis af SEGES i Danmark.
Der er behov for flere undersøgelser af effekten hen over året og i samspil med andre fodermidler og her også betydning af mere diversitet i græsblandinger, idet nogle undersøgelser tyder på, at visse urter, som allerede indgår i nogle blandinger, reducerer metan fra køer og lattergas fra marken. Der bør derfor vælges en foreløbig reduktionsfaktor for alm. afgræsning på baggrund af nuværende viden, som kan blive justeret, hvis der viser sig et behov for dette senere hen i takt med, der kommer ny dokumentation.

Det er ligeledes et problem, at der i dag ikke er en vedtaget emissionsfaktor på dybstrøelse, der leveres til biogasanlæg. Dybstrøelsesstalde efterspørges af hensyn til dyrevelfærden. Der er en større klimapåvirkning fra dybstrøelsen, når den ligger i stalden. Det er derfor helt afgørende, at det er muligt at tage højde for reduktionen, når dybstrøelsen føres til et biogasanlæg, ellers bliver det for dyrt at have dybstrøelsesstalde, hvis der kommer en klimaafgift. Det vil påvirke dyrevelfærden negativt, og det er derfor meget væsentligt, at der tilvejebringes en emissionsfaktor på dybstrøelse, der leveres til biogasanlæg, så emissionen ikke overestimeres. Indtil der foreligger en IPPC-standard, må Danmark vælge et bedste bud, så anlæggene ikke ofres på grund af manglende viden.

Økologireglerne stiller krav om en vis mængde grovfoder til alle økologiske dyr. Drøvtyggere skal have mindst 60% grovfoder. Grovfoderet spiller en vigtig rolle for dyrevelfærden, og det fremmer græs i sædskiftet, hvilket er positivt for jordens kulstofbalance og biodiversiteten på arealerne både over og under jorden samt ukrudtsforebyggelse uden brug af sprøjtemidler. Grovfoderandelen lægger også låg på ydelsesniveauet i kvægbruget, hvilket er positivt målt på klimaaftrykket, men det kommer ikke til udtryk, når regnskabet ikke ser på fodersammensætning og ydelse.

Svarer-udvalgsrapportens klimaregnskab forholder sig ikke til jordens kulstofbalance. Gødningstyperne, udbredelsen af efterafgrøder og græsmarker vil have en betydning for vedligeholdelse af jordens kulstofbalance og opbygning af kulstof, hvis jorden er i underskud. Udenlandske undersøgelser har ligeledes vist, at store planteæderes færdsel på jorden kan fremme lagringen af stabilt kulstof. Dertil kommer, at græsning af naturarealer både fremmer efterspurgte biotoper og giver en biotop med en mere stabil kulstoflagring end biotoper med vedkulturer, da græs og urtedækkede områder er mindre sårbare overfor voldsomt vejr. I Danmark vil det være stormfældning og våd undergrund, der holder dårligt på træer.

Anbefaling:

1. Gødning afsat ved afgræsning skal fratrækkes udledningen fra stald og lager
   
2. Andel gødning afsat ved afgræsning beregnes ud fra ”antal dage på afgræsning pr. år” og ”antal timer pr. dag”
3. Der fastsættes en emissionsfaktor for dybstrøelse, der er afleveret til biogasanlæg
4. Der fastsættes en emissionsfaktor for reduceret udledning fra fordøjelsen, når koen og øvrige drøvtyggere græsser frisk græs
5. Fodersammensætningen skal registreres, da den påvirker fordøjelse og udledning
6. Hvis der ikke laves en tilpasning, der tager højde for fodersammensætning, er det afgørende, at der tages et særligt hensyn til, at økologisk kvæg mindst skal have 60% grovfoder
7. Ydelsesniveauet skal registreres, da øget ydelse er forbundet med øget fordøjelse, der giver en højere belastning
8. Regnskabet udbygges, så der tages højde for aktiviteterne i marken og samspillet til jordens kulstofbalance
   
   

Territorialopgørelsen kan resultere i et højere klimaaftryk fra foderet

Det økologiske regelsæt indeholder et krav om egenforsyning med foder. Mindst 70% af foderet til drøvtyggere skal komme fra egen bedrift eller Danmark og mindst 30% til enmavede dyr. Dertil er der krav om adgang til grovfoder til alle dyr og mindst 60% på et kvægbrug. Det er væsentligt at tage højde for disse krav, da en økologisk ejendom ikke i samme grad kan nedbringe sit klimaftryk ved at bruge indkøbt foder fremfor eget foder, og kravet til grovfoder sætter en begrænsning på muligheden for at bruge raps og palmeolie til at øge fedtandelen i foderet til malkekvæg. Det rammer økologen på trods af, at denne måtte anvende et foder med et lavere klimaaftryk end det foder, der importeres.

Den fremlagte model fra Svarer-udvalget vil endvidere kunne tilskynde et landbrug til at udskifte sit græsfoder, der har et lavt klimaaftryk med raps eller majs af dansk eller udenlandsk oprindelse, hvis øget fedtandel i foderet anerkendes som virkemiddel, og der ses bort fra effekterne på dyrkningsarealerne og belastningen ved øget ydelse. En LCA-opgørelse vil vise, at det øger bedriftens klimaaftryk, hvis det fortrænger græs i sædskiftet eller øger ydelsen hos køerne.

Anbefaling:

1. Hvis det fastholdes, at der anvendes et territorialt klimaregnskab, skal importeret foder afgiftspålægges, eller
2. Økologer skal have afgiftsrabat svarende til andel foder af dansk oprindelse
3. honorering af fedt i fodersammensætningen skal tage højde for både direkte og indirekte effekter, dvs. om det har fortrængt græs, øget lattergasudledning og påvirket kulstofbalancen negativt, og at økologer har krav om at bruge mindst 60% grovfoder til drøvtyggere af hensyn til dyrevelfærden

Tilbageførsel af provenu og teknologitilskud

Økologisk Landsforening mener, det er væsentligt at tilbageførslen af provenuet til landbruget bliver teknologineutralt. Det kan opnås ved at bruge klimaregnskabet som styring for tildeling af landbrugsstøtte. Teknologier der nedbringer klimaaftrykket vil blive honoreret via aftrykket på klimaregnskabsresultatet, der styrer landbrugsstøttegrundlaget. En høj prioritering af udvalgte teknologier med direkte tilskud vil ikke garantere det samfundsøkonomiske bedste valg, og tilskuddet vil kapitalisere sig i prisen på ny teknologi. Økologisk Landsforening fraråder derfor direkte teknologitilskud. Hvis effekten af teknologien påvirker fordelingen af landbrugsstøtten samt opkrævning af afgift, vil markedet etablere sig og teknologien blive markedsmoden.

Anbefaling

1. Ingen direkte teknologistøtte. Teknologistøtte gives til udvikling og forskning i ny teknologi
2. Incitamentet til ny teknologi fremmes gennem afgiftssystemet, der baseres på det dokumenterede klimaresultat
3. EU's landbrugsstøtte tildeles bl.a. baseret på klimaregnskabet, hvor effekten af teknologier indregnes
   
   

Stor satsning på pyrolyse

De økologiske regler tillader kun biokul baseret på vegetabilsk materiale, som allerede er tilladt som gødning og jordforbedringsmiddel i økologi. Hvis Danmark satser stort på pyrolyse, er der behov for at tage hånd om økologien mht. at afdække, om den nuværende begrænsning i økologireglerne skal opretholdes.

Der vil være en stor risiko for, at alt biogasgylle vil gå til pyrolyseanlæg, og det vil betyde, at økologien mister adgangen til de næringsstoffer fra restprodukter, der recirkuleres via biogasanlæg, hvor de på langt de fleste anlæg bliver blandet med husdyrgødning og efter afgasning separeret og pyrolyseret. Det må derfor forudses, at der i lang fremover vil være meget lidt halmbaseret biokul til rådighed. Økologerne kan heller ikke afhjælpe deres klimaafgift ved at modtage biokul, da det må forventes at biokul i langt overvejende grad vil komme fra biogas digestat, hvor der har været anvendt husdyrgødning. Biogasanlæg investerer lige nu massivt i anlæg til forbehandling af halm og i separationsanlæg. En stor satsning på pyrolyse i kombination med det nuværende forbud i økologireglerne vil derfor stille økologien i en meget vanskelig situation på grund af manglende muligheder for at anvende tiltaget og evt. risiko for mangel på strøelse til husdyr i nogle områder af landet.

I Svarer udvalgsrapporten er det angivet, at der er behov for at indsamle mere viden om evt. risiko for forurening med miljøfremmede stoffer, hvis der udbringes biokul. Økologisk Landsforening mener dertil, der er er behov for sikker viden om samspillet mellem biokul og opretholdelse af en levende jord. Nedmuldning af halm enten snittet eller via dybstrøelsesgødning og anden organisk gødning er vigtigt for jordens mikroliv. Der er behov for at sikre sig, at en udbredt anvendelse af biokul ikke udsulter jordens mikroliv. Jordens mikroliv spiller en vigtig rolle i næringsstofforsyningen og for jordens evne til at lagre kulstof. Det er muligt, at hensynet til den levende jord, hvis der er en udfordring, kan håndteres via retningslinjer for, hvor ofte og i hvilket omfang, der må udbringes biokul, men det kræver viden om forholdet, for at kunne afgøre dette.

Den potentielle satsning, der er redegjort for i Svarer udvalgsrapporten i overensstemmelse med Landbrugsaftalen må i øvrigt forudses at udløse en lock in-effekt, hvor Danmark låser sig til at opretholde en meget stor husdyrproduktion for at have nok biomasse til anlæggene.

Anbefaling

1. Opmærksomhed på og beslutning om økologireglerne skal ændres, så der ikke er særlige restriktioner i forhold til oprindelsesmateriale og biokul for økologer
2. Der skal indsamles viden om samspil mellem biokul og vedligeholdelse og forbedring af den levende jord altså jordens mikroliv
3. Investering i pyrolyseanlæg må ikke indtage et omfang, der binder Danmark til at opretholde en husdyrproduktion af en størrelse, der er uforeneligt med et godt dyreliv og plads til natur
4. For at fremme pyrolyse af plantebaseret materiale bør det overvejes at tage initiativer til at fremme pyrolyse af halm og flis og opdyrke andre varmekilder end biomasse f.eks. geotermisk varme frem for at fortsætte den nuværende totale afbrænding af store mængder halm og importeret træ til aske på fjernvarmeanlæg.

CO2-afgiftsmodellen bør indføres via udformningen af EU's landbrugsstøtte

Pris på bæredygtighed er en afgiftsmodel, hvor afgiften er bygget ind i udformningen af EU's landbrugsstøtte.

Det har flere fordele at bygge afgiften ind i EU's landbrugsstøtte. Det betyder, at afgiften umiddelbart kan udbredes til de øvrige EU-lande, hvilket er væsentligt for at minimere lækagen og sikre fair konkurrence. Det betyder også, at afgiften kan ledsages af andre parallelle kriterier, så resultatet ikke blot er et klimaoptimeret landbrug men et bæredygtigt landbrug, jf. advarslen fra Aarhus Universitet. En afgift via indretningen af EU's landbrugsstøtte kan bedre håndtere varierende præcision i data f.eks., at det vil afhænge af forholdene på den helt specifikke lokalitet om en praksis fører til kulstoflagring eller vedligeholdelse af kulstofbalancen. Når afgiften integreres i udformningen af landbrugsstøtten, vil afgiften honorere en gunstig adfærd, hvilket er det egentlige formål med en afgift. Ligeledes vil det bedre kunne håndteres at indregne effekter, hvor der endnu ikke foreligger en IPPC standardværdi, da landbrugsstøtten retter sig mod adfærd, og ikke er en egentlig skat i grundlovsmæssig forstand. Tilbageførsel af provenuet fra afgiften løftes gennem en omfordeling af landbrugsstøttemidlerne, og det kan ske med mindst muligt tab til ny administration. Og dertil vil det betyde, at regeringen undgår at skulle afsætte midler til at opbygge endnu et it-system i Skatteministeriet, idet afgiften kan håndteres gennem en ændring af et eksisterende it-system i Landbrugsstyrelsen. Fremfor at indføre endnu et bureaukratisk administrativt system, kan vi erstatte et nuværende system med et andet. Endelig er der mindre risiko for at komme i karambolage med statsstøttereglerne.

Mekanismen i Økologisk Landsforenings model er, at EU's landbrugsstøtte fordeles på grundlag af klimaudledningen dokumenteret med et klimaregnskab og et ledsagende parallelt regnskab, der dokumenterer bedriftens marknaturindeks. Klimaaftrykket modregnes i støtteudbetalingen med en politisk vedtaget sats pr. tons CO2 e. Der fastlægges et bundfradrag i form af et tolereret CO2e udledning/ha, så støttetrækket først træder i kraft, når udledningen er højere end bundfradraget. Udledningstal under bundfradraget præmieres med betaling fra eco-schemes budgettet, derved har landmanden et incitament til at reducere udledningen til under bundfradraget. Marknaturindekset dokumenterer i hvilket omfang, bedriften skaber gunstige forhold for biodiversitet. Marknaturindeks-tallet vil tilsvarende som med klimaudledningstallet være styrende for henholdsvis et støttetræk eller en ekstra betaling.

Svarer-udvalget har desværre ikke grebet muligheden for at bygge afgiften ind i udformningen af EU's landbrugsstøtte, som vi her foreslår. Det beklager vi, og indstiller til, at den mulighed indgår i forberedelserne til forhandlingerne. Vi kan oplyse, at Økologisk Landsforenings model Pris på bæredygtighed er belyst i det notat, som er udgivet af Klima- Energi- og Forsyningsudvalget i Folketinget 2023-2024 bilag 183.

Anbefaling

1. CO2-afgiften indføres via udformningen af EU's landbrugsstøtte
2. Fordelingen baseres på et bedriftsspecifikt klimaregnskab, der indregner både direkte og indirekte klimaeffekter samt et marknaturindeks.
3. Der fastsættes et bundfradrag i form af en accepteret CO2 e udledning/ha, således der først opkræves en afgift / modregnes i EU's landbrugsstøtte, når udledningen pr. ha er højere end bundfradraget
4. Svarer udvalgets forslag om tilskud til lavere gødningstildeling erstattes med det bedriftspecifikke klimaregnskab og marknaturindekset som tildelingsgrundlag. Det vil indeholde en præmiering af lavere N tildeling, da det vil påvirke både klimaresultat og marknaturindeks resultatet. Der vil være flersidet effekter af lavere N tildeling, det er derfor berettiget at lade det påvirke resultat i begge opgørelser
5. Det undersøges, om klimaregnskabet og marknaturindekset skal suppleres med værktøjer, der inddrager den målrettede N regulering samt en opgørelse, der siger noget om dyrevelfærd i det anvendte produktionssystem med henblik på en videreudvikling af Økologisk Landsforenings forslag til en afgiftsmodel bygget ind i landbrugsstøtten