Topkvalitet i økologiske spisekartofler
Formål
Projektets formål er at skabe forudsætningerne for en stabil økologisk kartoffelproduktion i harmoni med afsætningen, som et solidt grundlag for økologisk kartoffelproduktion i Danmark.
Forventede effekter
Projektet vil bidrage til at
- Sætte fokus på produktion og afsætning af danske økologiske spisekartofler
- Tilvejebringe etablerede og nye avlere af økologiske spisekartofler og samt rådgivere viden og værktøjer til at øge udbytte- og kvalitetsstabiliteten i økologiske spisekartofler
- Udvikling af erhvervet, så der skabes bedre afsætningsmuligheder, øget efterspørgsel og forbedrede forudsætninger for at opnå gode prisaftaler
Aktiviteter
Projektet gennemføres i fire arbejdspakker:
- AP 1: Øget dyrkningssikkerhed
- AP 2: Sammenhæng mellem produktion og marked
- AP 3: Øget samarbejde mellem avlere, rådgivere og pakkerier
- AP4: Kend din kartoffel
Resultater
Projektets viden og resultater stilles gratis til rådighed og offentliggøres her på siden i projektperioden.
Dyrkningsvejledning for økologiske spisekartofler
Markedsnotat økologiske spisekartofler 2018
Læs markedsnotat økologiske spisekartofler 2018, som kortlægger efterspørgsel og salgsudvikling for økologiske spisekartofler på det danske marked.
Ekspertpanel: økologiske spisekartofler
Kartoffelekspert-panelet mødes to gange hvert år i projektets forløb 2018 - 2020. I panelet sidder 10 fagfolk med nøgleviden fra hele kartoffelkæden: produktion, pakkeri, grossist, offentligt køkken, privat køkken og kokkeskole, hhv. underviser og elev. Panelets opgave er at kortlægge, forstå og udfordre muligheder og problemstillinger, der identificeres undervejs i forløbet. Panelet formulerer på grundlag af drøftelser på møderne en række anbefalinger til at løse udfordringer og optimere udviklingspotentialet i kæden.
Første møde i ekspertpanelet i 2018 afholdt torsdag d. 7. juni kl. 10.00 – 14.00 på Grønbjerg Pakkeri, Klinkvej 9, 7323 Give og Danespo, Ryttervangen 1, 7323 Give.
Andet møde i ekspertpanelet 2018 afholdt 16. august kl. 13.00 - 15.00 på Gram Slot, Slotsvej 54, 6510 Gram.
Kartoffelfaglig dag
Afholdt 16. august 2018 på Gram Slot. Program for dagen:
08.45: Morgenkaffe
09.00: Velkomst og introduktion v/ Anton Rasmussen, Projektleder, Økologisk Landsforening
09.10: De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu v/ Lars Bødker, Landskonsulent, Kartofler, Planteinnovation, SEGES
09.30: Best practise: dyrkning af økologiske spisekartofler
- Erfaringer fra Danmarks bedste avlere af økologiske spisekartofler v/ Anton Rasmussen
- Vigtige observationer og bedste dyrkningsteknikker hos avlerne v/Anne Eriksen og Kjeld Forsom, Planteavlsrådgivere, ØkologiRådgivning Danmark
- Diskussion af udvalgte faglige emner og dyrkningsteknikker
10.30: Kartoffelproduktion på Gram Slot. Markvandring og maskindemo v/Ejnar Sørensen, driftsleder for kartoffelproduktionen, Gram Slot
12.15: Frokost
Præsentationer
- De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu v/ Lars Bødker, Landskonsulent, Kartofler, Planteinnovation, SEGES
- Best practise: dyrkning af økologiske spisekartofler v/ Anne Eriksen og Kjeld Forsom, Planteavlsrådgivere, ØkologiRådgivning Danmark
- Læggekartoflens fysiologiske alder, sygdomme, skimmel v/ØkologiRådgivning Danmark
- Kartoffelfaglig dag v/Anton Rasmussen, Økologisk Landsforening
Artikler
- Kartoflen skal tilbage på dagsordenen. Artikel i Økologisk Landbrug, 31 august 2018.
Anbefalingsskrivelser fra fagpanelet
Anbefalinger til branchen fra fagpanelet
Andre leverancer
'Vælg den rigtige kartØffel' - oversigt målrettet aftagere, som giver overblik over kartoffelsorters kvalitetsmæssige egenskaber og tilgængelighed over sæsonen. Udgivet dec. 2019.
Sortsoversigt til kartoffelavlere. Udgivet jan. 2020.
Faktaark, Kartoffelskimmel, 2019.
Projektperiode
1. januar 2018 - 31. december 2020
Projektstøtte
Projektet har fået tilskud fra Fonden for Økologisk Landbrug og Kartoffelafgiftsfonden.