InTRÆgrer - Integration af træer i økologisk landbrug

Intrægrer 2018

Med skovlandbrug kan man skabe tredimensionelle landbrugssystemer med højere fotosyntese og produktivitet til gavn for klimaet, jordfrugtbarheden, dyrevelfærden, fødevaresikkerheden og landmandens økonomi.

Inspirationskatalog

I projektet er udarbejdet 'Skovlandbrug - et inspirationskatalog', som kan hentes her:

Workshop om skovlandbrug

Projektet afholdte i november 2018 workshop om skovlandbrug. Workshoppens program kan læses HER

Om projektet

Formål

Projektets formål er at anvise de økologiske landmænd mulighed for en mere robust økonomi, bedre klimaaftryk og større biodiversitet gennem agerskovbrug. Projektet vil screene agerskovbrug indlands og udenlands med fokus på økonomi, biodiversitet og klima og fremsætte tre konkrete bud på agerskovbrug, der er egnede under danske økologiske forhold, og vil herigennem give danske økologiske bedrifter større dyrkningssikkerhed samt forbedre deres performance inden for både klima og biodiversitet.

Forventede effekter

Projektet forventes at

  • Tilvejebringe viden og konkrete bud på systemer af agerskovbrug, der er egnede til implementering og udvikling hos danske økologiske landmænd.
  • Danne basis for et større udviklingsprojekt, der skal afprøve og optimere systemerne med henblik på, at en betydelig andel af de danske økologer vil tage agerskovbruget til sig til gavn for økonomien, klimaet og biodiversiteten.
  • Tilvejebringe løsninger, der på sigt vil kunne revolutionere det økologiske landbrugs påvirkning af agerlandets vilde flora, fauna og klima, samt gøre landmændenes økonomi betydeligt mere modstandsdygtig overfor udefrakommende faktorer.

Aktiviteter

  • Etablering af samarbejde med minimum fire pionerer inden for agerskovbrug i Danmark
  • Beskrivelser af de fire danske agerskovbrug
  • Etablering af samabejde ed minimum to praktikere af agerskovbrug i Europa
  • Beskrivelser af de to udenlandske agerskovbrug
  • Analyse af de seks cases’ økonomi
  • Analyse af de seks cases’ effekt på biodiversitet og klima
  • Vurdering af de seks cases’ økonomi, biodiversitets- og klimaeffekt ift. referencebedriften
  • Katalog med minimum tre konkrete agerskovbrugssystemer, som er egnede til implementering i dansk økologisk landbrug, med beskrivelse af deres mulige effekt på biodiversitet og klima og deres økonomiske potentiale

Resultater

Projektets viden og resultater stilles gratis til rådighed og offentliggøres her på siden i projektperioden.

Projektperiode

1. januar 2018 - 31. december 2018.

Projektstøtte

Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

Fonden For Økologisk Landbrug
Økologisk Landsforening

Kontakt

Julie Rohde Birk

Kontakt Projekt- og HR-chef, Mette Villekær

Luk (Esc)