Skovlandbrug – et bæredygtigt landbrugssystem for planteavl og mælkeproduktion (ROBUST)

Intraegrer

Formål

Projektets formål er at klima- miljø- og naturoptimere landbrugsproduktionen gennem implementering af træer i markfladen, skovlandbrug (SL). Fra forskningsresultater fra udlandet ved vi, at effekterne af implementering af træer i markfladen bl.a. er forbedret mikroklima, reduceret kvælstofudvaskning, højere naturværdi, reduceret behov for vanding, øget jordfrugtbarhed og mikrobiel aktivitet, samt øget kulstofbinding i systemet. Målet er at skabe tilstrækkelig viden om skovlandbrugssystemernes effekter til at en betydelig del af danske landmænd vil se produktionsformen som en reel mulighed.

Aktiviteter

AP1: Erfaringsindsamling og netværk

Den nationale workshops deltagere udgøres af medlemmer af projektgruppen samt etablerede skovlandbrugere og andre relevante aktører. Gennem workshoppen screenes for og indsamles praktiske erfaringer ift. design, etablering og drift af SL, som kan bruges som inspiration til designet af SL hos de fire landmandspartnere. Gennem de tre internationale netværksmøder screenes for og indsamles praktiske erfaringer både ift. de eksperimentelle forsøg og som baggrund for design af SL hos projektets fire landmænd.

Arbejdspakke 2: Forsøg i etablerede skovlandbrugssystemer

Formålet med AP2 er at skabe grundlag for bestemmelse af kulstoflagring og kvælstofoptagelse i skov-landbrugssystemers vedplanter og i den omkringliggende jord, optimal managementpraksis i skovland-brugssystemer, træernes interaktion med tilstødende afgrøder, egnetheden af vedplanternes løv som foder til kvæg, vedplanternes dyrevelfærdsmæssige betydning og skovlandbrugssystemernes bidrag til forbedring af naturkvaliteten.

AP2.1: Kulstof- og kvælstofkredsløb

AP2.1 – Formål: At skabe grundlag for bestemmelse af kulstoflagring og kvælstofoptagelse i skovland-brugssystemers vedplanter (over- og underjordisk biomasse), herunder systemets løbende årlige kulstofakkumulation og kvælstofbalance. Underarbejdspakken omfatter dels destruktiv prøveudtagning, dels gentagne observationer langs gradienter i eksisterende systemer omkring levende hegn, skovkanter og ved solitære træer.

AP2.2: Managementpraksis og samspil med afgrøder inkl. konkurrence, udbytter og jordfrugtbarhed

AP2.2 - Formål: At kvantificere og dokumentere konkurrencen mellem træer, buske og landbrugsafgrøder bl.a. gennem udbyttemålinger samt konkurrence om lys og næringsstoffer, mhp. at identificere rammerne for relevante dyrkningssystemer. Desuden undersøges effekten af forskellige managementpraksisser ift. ukrudtsbekæmpelse samt træernes effekt på jordfrugtbarheden.

AP2.3: Foderværdi og udfodring

AP2.3 – Formål: At undersøge hvorvidt løv og andre dele af vedplanter kan bruges som foder til kvæg, herunder i perioder med foderknaphed som fx tørker.

AP2.4: Dyrevelfærd

AP2.4 – Formål: At undersøge hvorvidt træer kan være en løsning til skygge, ly og læ hos kvæg på græs under danske forhold. Det undersøges, hvorvidt træerne bruges af køerne til at klø sig på, og hvorvidt dette indvirker på træernes robusthed. Der registreres på to kvægbedrifter.

AP2.5: Biodiversitet

AP2.5 – Formål: At undersøge potentialet for at øge biodiversiteten og økosystemtjenester i dyrkningssystemerne. Der moniteres og evalueres effekter af dyrkningssystemer på populationer af nyttedyr, som bidrager til økosystemydelser og dermed til et øget udbytte i afgrøderne.

Arbejdspakke 3: Etablering af nye systemer

På baggrund af viden fra litteraturen og praktiske erfaringer (AP1 og AP2) designes og udvikles systemer som er optimeret til de betingelser, der er til stede for den pågældende praktiker/landmand (biologiske, fysiske og formålsdrevne) for efterfølgende at implementere disse systemer. Sammensætningen af arter foretages under hensyntagen til vækst, udbytter, managementpraksis, biodiversitet, afsætning og formål med systemet.

AP3.1 – Design og etablering af skovlandbrug

AP3.1 – Formål: Design og etablering af fire nye skovlandbrugssystemer hos to økologiske planteavlere og to økologiske mælkeproducenter, som alle indgår i et samarbejde med en forretningspartner (aftagere: Them Andelsmejeri og Sinatur-hotelkæden) i AP4.

AP3.2 – Baselinemålinger i nye skovlandbrugssystemer

AP3.2 – Formål: At lave baselinemålinger på udvalgte fokusområder, for herigennem, på sigt, at kunne kvantificere skovlandbrugets langvarige effekt på de pågældende parametre. Forskellige forsøg opstilles i de nyetablerede systemer. Nogle af forsøgenes fokus er afstemt ift. de interesseområder/primære barrierer (ud fra landmændenes perspektiv) for en videre udbredelse og implementering af skovlandbrug i den nuværende produktion. Andre forsøg er designet ift. til at indsamle viden omkring systemets effekt på udvalgte økosystemtjenester. Gennem forsøgsopstillingerne indsamles data, som analyseres, for herved at kunne klarlægge effekter og praktiske udfordringer i skovlandbrugssystemet. Baselinemålinger laves for følgende parametre; biodiversitet, kulstoflagring i jord, kvælstofindhold i systemet, afgrødeudbytter, jordbundsmæssige forhold i dyrkningslaget, produktionsøkonomi.

Arbejdspakke 4: Forretningspotentiale

AP4 – Formål: At udforske forretningspotentialet for skovlandbrugsprodukter i samarbejde med virksomheder, Them Andelsmejeri og Sinatur, og fire landmænd, som vil arbejde med produktudvikling og branding af disse. Skovlandbrugsprodukter forventes at kunne ramme et bredere kundesegment, og i højere grad leve op til forbrugerforventninger nu og fremadrettet (øget klima-, biodiversitets- og miljøfokusfokus), med en potentiel merværdi som resultat. Desuden undersøges forretningspotentialet ift. assistance til den fysiske etablering af skovlandbrugssystemer i samarbejde med Skovdyrkerne.

Arbejdspakke 5: Modellering af skovlandbrugssystemets effekter og potentiale

AP5 – Formål: At modellere og kortlægge skovlandbrugssystemets potentiale, som produktionssystem ift. dets effekt på klima (kulstoflagring), biodiversitet og miljø, bådeved en fremskrivning af udbredelsen samt på et nationalt plan. Herigennem bliver landmænd og andre beslutningstagere i stand til at bedømme skov-landbrug på et oplyst og evidensbaseret grundlag, som redskab til at optimere landbrugsproduktionen på de tre ovennævnte parametre.

Arbejdspakke 6: Vidensdeling og netværksdannelse

AP6 – Formål: Erfaringer, viden og information om produktionssystemet formidles til landmænd. Ligeledes er der formidlingsaktiviteter rettet mod samfundet og dets borgere, med fokus på at skabe kendskab til produktionsformen.

Resultater

Projektets forventede resultater opnås i projektperioden og stilles ligeledesfrit til rådighed for offentligheden her på siden i projektperioden.

Projektperiode

1. juli 202030. juni 2024.

Projektstøtte

Projektet har fået tilskud fra ”Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet” og Fonden for Økologisk Landbrug.

Gudp
Fonden For Økologisk Landbrug
Økologisk Landsforening

Kontakt

Julie Rohde Birk

Kontakt Projekt- og HR-chef, Mette Villekær

Luk (Esc)