Efterspørgselsdrevet innovation for bedre kvalitet på okse- og lammekød

Koedkvaeg

Efterspørgselsdrevet innovation for øget kvalitet på okse- og lammekød er et treårigt Interreg Øresund-Kattegat-Skagerak (ØKS) EU-medfinansieret projekt med deltagere fra Sverige og Danmark. Agroväst Livsmedel AB i Sverige, leder projektet. Projektet har til formål at skabe bedre vilkår for produktionen af oksekød og lammekød og gennemføres i tværfagligt samarbejde mellem partnere inden for forskning, landbrug og virksomheder i kødbranchen. Projektet fokuserer på at øge bevidstheden om god spisekvalitet og etisk kvalitet i værdikæderne fra produktion til forbruger.

Projektet er relevant, da forbrugernes krav og efterspørgsel på kød ændrer sig i retning mod et lavere forbrug af kød af højere kvalitet. Forbrugerne stiller i stigende grad høje krav til kødet i form af større produktvariation og forbedret spisekvalitet, samtidig med, at der er øget fokus på dyrevelfærd, klimabelastning, madspild og etik i hele produktionsprocessen. Den ændrede efterspørgsel kræver ændringer i råvareproduktionen (f.eks. stud, græskalv, naturkød, kød fra malkekvæg med høj sporbarhed) og nye etiske slagtemetoder og forarbejdningsprocesser. Da produktionstiden for oksekød i sagens natur strækker sig over flere år, kræves der en vedvarende og fælles indsats for at ændre produktion og forbrug. Det giver anledning til nye samarbejds- og forretningsrelationer i værdikæden, helt frem til dialogen med slutbrugeren. Dette er der netop fokus på i projektet Efterspørgselsdrevet innovation for øget kvalitet på okse- og lammekød.

Projektet omfatter bl.a. følgende fokusområder:

  • Forslag til en ny betalingsmodel med prisdifferentiering og forskellige kvaliteter
  • Øget udvælgelse og sortering af forskellige kvaliteter
  • Etablering af ”best practice” i den primære produktion og forarbejdningen, der hæver spisekvaliteten
  • Øget viden om, hvordan spisekvalitet defineres i detail (slagtere og delikatesseafdelinger)
  • Øget viden om, hvordan spisekvalitet defineres af forbrugere

Projektpartnere

Projektet ledes af AgroVäst Livsmedel AB, Sverige, og gennemføres af 10 projektpartnere, som repræsenterer erhverv og forskning, og som samarbejder om at opnå målene.

Fra Danmark deltager:

  • Økologisk Landsforening
  • Aarhus Universitet (AU)
    • Institut for Virksomhedsledelse (MAPP)
    • Institut for Fødevarevidenskab (FOOD)
  • SEGES

Fra Sverige deltager:

  • AgroVäst Livsmedel AB (Projektleder for det samlede projekt)
  • Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU)
  • RISE, Research Institutes of Sweden
  • Svenskt kött i Sverige AB
  • Svenska Köttföretagen AB

Artikler

Oplæg og materialer fra temadage om naturkød

Arrangementer

  • FoodExpo 2018, MesseCenter Herning, 18. - 20. marts 2018
  • Food Festival, Århus, 7. – 9. september 2018
  • Konference i Moderne Naturforvaltning 27 september 2018, Silkeborg
  • Seminar og workshop med temaet ”Hvordan opnår vi en højere og bedre kødkvalitet på okse- og lammekød?”, 24 Oktober 2018, Århus. Arrangement for alle interessenter i værdikæden for afsætning af okse- og lammekød (producenter, slagterier, grossister, forbrugere, køkkener).
  • Slutkonference. 1. seminar er: Digitalisering af kødværdikæden – muligheder og udfordringer. 2. seminar er: Hvordan kan vi imødekomme kundernes efterspørgsel? Om forbrugernes syn på okse- og lammekødskvalitet. Hent oplæg her.

”Hvordan opnår vi en højere og bedre kødkvalitet på okse- og lammekød?”

Film

Efterspørgselsdrevet innovation

Øget afsætning af oksekød produceret på en bæredygtig måde med fokus på mérværdier som dyrevelfærd, biodiversitet og klima, kræver at forbrugerne ved hvad de har af muligheder, når de vælger at købe oksekød. Denne video giver et hurtigt indblik i de udfordringer og muligheder der er forbundet med at øge afsætningen af oksekød i Skandinavien.

Kød med omtanke

Klima, økologi og dyrevelfærd. Økologisk naturkvæg tilbyder alle tre værdier

Kød med merværdi

En historie om naturkvægs vej til restauranterne

Projektperiode

2016 - 2020

Projektstøtte

Økologisk Landsforenings arbejde i projektet er finansieret af EU, Interreg og Region Midtjylland

Interreg
Region Midtjylland
Økologisk Landsforening

Kontakt

Julie Cherono Schmidt Henriksen

Kontakt Projekt- og HR-chef, Mette Villekær

Luk (Esc)