Mere udeliv til økokøer

Ko Graes

Formål

Formålet med projektet er at undersøge og demonstrere, hvordan økologiske malkekøer kan få adgang til mere udeliv i vinterperioden

Forventede effekter

  • Direkte praktiske anvisninger på, hvordan et motionsareal kan etableres og optimeres, underbygget af grundige undersøgelser og erfaringer i praksis. Dette produkt er et stærkt og efterspurgt værktøj i erhvervet.
  • Adfærdsobservationerne på bedrifterne skal tjene som oplæg til at søge mere viden om køernes motivation for at anvende motionsarealerne og til det videre arbejde med kvalitetssikring af motionsarealet, som et reelt bidrag til øget dyrevelfærd.
  • Målet er, at guiden til mere udliv kan anvendes af alle økologiske mælkeproducenter, som måtte have interesse i at forbedre dyrevelfærden på deres bedrift

Aktiviteter

  • Udvælgelse af besøgsbesætning, undersøgelser og observationer af antal køer, adgangsforhold, underlagets tilstand, interaktioner mellem køerne, laktationsstadie, brunstadfærd, samt anden relevant info.
  • Afklaring af retningslinjer og relevant praksis hos miljømyndigheder i kommuner i Jylland, på Fyn og på Sjælland
  • Beskrivelser af ideelle indretninger af motionsarealer og alternative indretningsmuligheder i samarbejde med bygningsrådgiver på grundlag af de udførte undersøgelser
  • Udarbejdelse og udgivelse af en guide med vejledning i etablering af løbefolde/motionsarealer på økologiske malkekvægsbesætninger
  • Indlæg på ERFA-møder, kongresser og fagmesser

Resultater

Projektets resultater stilles gratis til rådighed og offentliggøres løbende her på siden.

Faktaark: Motionsarealer til malkekøer - udeliv året rundt:

Organisering

Projektet ledes af Økologisk Landsforening med foreningens Mælkeudvalg som styregruppe.

Projektperiode

1. januar 2018 - 31. december 2018

Finansiering

Projektet er støttet af Mælkeafgiftsfonden.

Mælkeafgiftsfonden
Økologisk Landsforening

Kontakt

Iben Alber Christiansen

Kontakt Projekt- og HR-chef, Mette Villekær

Luk (Esc)