Afgræsningsbaseret mælkeproduktion i Danmark
I artiklen "Afgræsningsbaseret mælkeproduktion med lave omkostninger" har vi beskrevet strategien med forårskælvninger og meget lave omkostninger, som praktiseres i bl.a. Irland og New Zealand. I Danmark er forbruget af konsummælk stort, og vi vil nødig undvære fløden til ris a la manden juleaften. En semi-sæsonkælvningsstrategi med to hold køer kunne således være en mulighed. Hold 1 kælver i marts-april og hold 2 kælver i september-oktober.
Strategi for hold 1
Køerne på hold 1 får hø eller ensilage i goldperioden. De kommer på græs nogle timer hver dag, så snart vejret tillader det, ca. 15. marts. Køerne stribegræsser dag og nat hele sommeren og efteråret frem til jul, hvor de goldes. Om sommeren hentes de hjem ved middagstid og har adgang til foderbordet med hø og mineraltilskud. De malkes og kommer ud på et nyt stykke græs om aftenen.
Hold 1 får et tilskud af hjemmeproduceret kraftfoder i starten af laktationen indtil græsvæksten er i gang og sidst på sæsonen for af dække energibehovet sammen med det proteinrige græs. Der bruges ca. 600 kg kraftfoder pr. ko pr. år. 100 % udfasning af kraftfoder kræver prima grovfoderkvalitet og evt. avlsarbejde hen imod bedre græssere/grovfoderudnyttere. Fra september-oktober malkes hold 1 kun en gang dagligt. På det tidspunkt begynder køerne på hold 2 at kælve.
Kalvene fra hold 1 kommer på ungt, energirigt kløvergræs, når de er 5-6 uger gamle og stadig får mælk. Det betyder, at kalvene er på græs inden fluerne kommer og kalvestalden er tom om sommeren, så den kan rengøres. Kalvene har nogenlunde ens alder og kan holdes i én gruppe. Disse kalve skal kælve ca. 30 mdr. gamle, så de til den tid bliver en del af hold 2.
Strategi for hold 2
Køerne på hold 2 får den bedste kvalitet af hø eller ensilage om vinteren. Ellers fodres de med hjemmeproduceret korn, lupin, ært, hestebønne eller formalet hø med høj urteandel og evt. gulerødder og roer. Hold 2 er også på græs så tidligt som muligt og de malkes én gang dagligt fra 1. april.
Hold 2 goldes i løbet af juni måned og er på græs i goldperioden, men får tildelt hø og mineraler i høhække eller lignende. Hold 2 får ca. 1.200 kg hjemmeproduceret kraftfoder pr. ko pr. år. Kalvene fra hold 2 når at blive 6-7 mdr., før de skal på græs første gang. Disse kalve skal også kælve ved 30 mdr. og således blive en del af hold 1.
Arbejdsindsatsen bliver mere koncentreret og dermed mere effektiv. Kælvningerne er koncentreret til 4 måneder om året, ligeledes insemineringer og goldning. Målet er en kalv pr. år. Enkelte køer, som ikke bliver drægtige, kan flyttes til det andet hold. Celletalsmælk fra de perioder, hvor der ingen kalve er, kan opfodres til et hold grise.
Græsmarksstyring
- Til afgræsning kan bruges sukkergræs-blandinger med hvidkløver, cikorie (Puna II) og urter. Sukkergræsserne bevirker en bedre N-udnyttelse og større græsoptagelse.
- Der stribe- eller rotationsafgræsses således, at en mark afgræsses i løbet af 1-3 dage.
- I foråret hviler marken i ca. 3 uger mellem hver afgræsningsrunde. Hvileperioden forlænges gradvist til 4 uger i juni og juli til 7 uger i efteråret. Hver mark afgræsses således 7-9 gange i løbet af en sæson, dvs. at der kun går køer på hvert delareal 10-20 dage om året. Herved opnås størst udbytte og mindst foderspild ved tuedannelse og vraggræs.
- Græsset gødes med nedfældet gylle og vandes efter behov.
- Græsvæksten kontrolleres ugentligt med en udbyttemåler/plademåler, og græsset rationeres herefter. Kan køerne ikke følge med græsvæksten i foråret, tages et slæt og enkelte stykker springes over i rotationsafgræsningen. Går græsvæksten i stå i løbet af sommeren som følge af tørke, fodres med mere hø eller der inddrages et areal med foderraps eller andet i afgræsningen.
- I efteråret forlænges afgræsningssæsonen med efterafgrøder som foderraps, stubturnips eller havre-vikke-ært.
- Græsmarker, som skal bruges til tidlig afgræsning det efterfølgende forår, afgræsses sidste gang i begyndelsen af september.
Arealbehov og græsoptagelse
- Ved 400 køer vil der være behov for ca. 100 ha, som kan afgræsses, plus arealer med efterafgrøder, som kan afgræsses.
- 100 m2 græs med en højde på 15 cm svarer til ca. 100 kg frisk græs, dvs. ca. 20 kg tørstof. 1 ko per 100 m2 afgræsser ca. 10 cm, således at der efterlades en stubhøjde på ca. 5 cm, dvs. koen optager ca. 15 kg tørstof i græs.
- Målet bør dog være ikke at afgræsse under 7 cm stubhøjde af hensyn til bedst mulig genvækst.
- Ved afgræsnings-modent græs vil enhver ko optage mindst 15 kg tørstof og yde ca. 20 kg mælk pr. dg. 17,5 kg og 19,5 kg tørstof giver basis for henholdsvis 25 og 30 kg mælk pr. dag. Dette er muligt med græs alene!
- Græs er det naturlige foder for køer. Ved stribegræsning får græsset lov til at få en vis højde inden afbidning, og det forholdsvis lange græs passer bedre til køernes behov end kort græs. Køerne har behov for foder med 16-17 % råprotein.
- En kløvergræsmark kan ved god næringsstof- og vandforsyning og ved god græsmarksstyring, kan give op til 100 hkg tørstof pr. ha hvilket giver basis for en mælkeproduktion på op mod 15.000 kg mælk pr. ha.
Afgrøder som kan forlænge afgræsningssæsonen
Afgræsningssæsonen kan forlænges frem til jul ved hjælp af f.eks. foderraps, fodermarvkål eller stubturnips som efterafgrøder efter korn, gulerødder eller helsæd. Blandingen Landsberger Gemenge bestående af vinterrug, vintervikke, inkarnatkløver og evt. westervoldsk rajgræs kan bruges til tidlig afgræsning i marts og april og kan efterfølges af korn, roer eller majs. Således kan afgræsningssæsonen strække sig fra ca. 15. marts til 31. december.
Investeringsbehov
Den gennemgående strategi er at holde alle omkostninger på lavest mulige niveau. Der fokuseres bygningsmæssigt på lavteknologiske og billige, men praktiske løsninger. Det kan være en "cykelskur"-stald med halm eller sand og udendørs foderbord eller kompoststald til hold 1 (lettere at få til at fungere til goldkøer end til lakterende køer).
Gode driveje er med til at effektivisere driften af en afgræsningsbaseret mælkeproduktion. For at muliggøre afgræsning i tidligt forår og også sidst på året er det afgørende, at køerne kan komme uhindret ud til deres foder. Drivvejene skal være tørre og skridsikre og brede nok til at mange køer kan færdes. Mudder giver dårlig velfærd, trivsel og bevirker at køerne er beskidte, hvilket igen medfører risiko for sygdomme, dårlig mælkekvalitet og giver i øvrigt også ekstra arbejde for malkerne. Det er også vigtigt, at der ikke ligger små sten eller andre spidse genstande, som kan beskadige klovene.
Ved afgræsningsintensiv mælkeproduktion er det desuden vigtigt at have fokus på køernes vandforsyning. Mangler køerne rent vand i rigelige mængder, vil de omgående reagere med nedsat ydelse. Det bør undgås at køerne drikker af naturlige vandhuller, idet faren for infektion med især leverikter stor. Drikkevandsforsyningen til afgræsningsmarkerne skal frostsikres.
Omkostningerne holdes nede ved enkelt staldbyggeri. Foto: Irene Fisker
Mulighed for specialprodukter
Holdopdeling efter kælvningstidspunkt giver mulighed for specialproduktioner som f.eks. mælk af ensilagefri fodring, sommermælk til produktion af is, mælk uden brug af kraftfoder og mælk produceret efter amerikansk NOP-standard (ingen antibiotika). Mælk fra køer, der får meget græs, har en sundere fedtsyreprofil og et højere vitaminindhold.