National strategi for øgede udbytter i økologiske afgrøder

Baggrund og formål

Projektets formål er at opnå bedre økonomi og mindre miljøbelastning i produktionen ved at øge udbytterne i det økologiske markbrug.

Baggrunden for dette nødvendige arbejde er, at det må konstateres, at økologiske markudbytter har været stagnerende de seneste 15-20 år. Der er i samme periode gennemført og introduceret meget ny forskning, metoder og teknologi til b.la. ukrudtsbekæmpelse, efterafgrødestrategi, beslutningsstøtte osv., men effekterne er endnu ikke tydelige på bundlinjen.

Med den generelle fremgang via forædling og ny teknologi, skal der være grundlag for en tydelig fremgang. Da det ikke er tilfældet, skal aktiviteterne i dette projekt medvirke til, at årsagerne lokaliseres.

Dette projekt søges som en delt aktivitet mellem Økologisk Landsforening og Seges Økologi. Hver af parterne søger 50% af projektets samlede omkostninger i 2016 (samlet ansøgt beløb 500.000 kr.) i to enslydende ansøgninger. Projektledelsen er i 2016 delt 50/50 mellem de to parter.

Forventede effekter

• Bedre udnyttelse af de tilførte næringsstoffer
• Større selvforsyning med N via sædskifte og efterafgrøder
• Reduceret energiforbrug ved lavere behov for bekæmpelse af især rodukrudt
• Forbedret afgrødekvalitet af ovennævnte årsager

Aktiviteter

Projektet er delt op i fem arbejdspakker, AP, som med visse overlap i tid og funktioner beskriver flowet i projektet over projektets samlede løbetid, som er på fem år.

AP1 Projektledelse

År 1: De to projektpartnere Økologisk Landsforening og Seges varetager projektledelsen med et lige delt ansvar for det samlede forløb i 2016. Primo 2016 skal der laves en ansvarsfordeling og tidsplan for aktiviteterne. AP 2-5 indeholder konkrete opgaver. Det forventes, at projektledelsen, med to repræsentanter fra hver organisation, skal mødes 10 gange i løbet af det første år af projektet.

År 2-5: Der vil i de efterfølgende år ske en udspaltning af aktiviteterne, efter indbyrdes aftale mellem parterne. Konkret kan det betyde, at det bliver individuelle ansøgninger, der skal understøtte de aktiviteter, hver organisation har ansvar for. Det kan f eks. betyde, at en opgave som markforsøg løftes af Seges via Agrotech og andre, mens demonstrationer gennemføres af Økologisk Landsforening sammen med relevante samarbejdspartnere. Arrangementer, formidling af resultater og anden kommunikation, vil være en fælles opgave, så den samlede projektledelse skal fortsat være delt mellem de to parter.

AP2 Udarbejdelse af en national strategi

År 1: Opgaven i 2016 består i at gennemføre en syntese, der munder ud i en national strategi i samarbejde med ICROFS. Med afsæt i tidligere og igangværende forskning og projekter, er det syntesens opgave at identificere de vigtigste indsatsområder, hvor der findes viden som ikke er implementeret på de økologiske ejendomme og ikke mindst at identificere på hvilke områder der stadig mangler viden, som vil kunne løfte økologisk markbrug. På baggrund af disse anbefalinger udarbejdes der en national strategi for øgede udbytter i økologisk planteproduktion.

År 2-5: Den nationale strategi ligger som arbejdspapir med anbefalinger til hvilke opgaver der skal fokuseres på i de følgende år. Der vil blive søgt projekter og dermed midler, til at gennemføre de ønskede aktiviteter. Ved den endelige projektafslutning, skal arbejdet evalueres i forhold til de anbefalinger der er formuleret i syntesen.

AP 3 Synlighed og forankring af strategien

Der nedsættes en styregruppe som har til opgave at fastholde fokus på at strategien gennemføres, dels ved at sikre at relevante aktiviteter sættes i gang og ved at sikre at der er finansieringen til de forskellige indsatsområder. Styregruppen skal sammen med projektledelsen, indeholde min 1 landmandsrepræsentant fra henholdsvis Seges og Økologisk Landsforening.

For at skabe opmærksomhed om den nye strategi vil vi allerede i 2016 gennemføre en dansk version af Slätte Ekodag. På denne dag vil vi lancere arbejdet med den Nationale Strategi og derved få diskussionen bredt ud til flere interessenter. Det er ambitionen, at denne markdag hvert år skal være en tilbagevendende begivenhed. Markdagen skal udvikles i form og indhold, men et udgangspunkt vil være en konkret ejendom, hvor forbedringsmulighederne lokaliseres og løsningerne demonstreres.

AP 4 Dataindsamling. Demo og forsøg

År 1: I 2016 bliver der fokus på design af forsøg og demoer, der efterfølgende kan bruges til at belyse de mest relevante indsatsområder. Det vil være en central opgave at etablere systemer til sikker registrering af udbytter i marken. Både grovfoderudbytter og udbytter i planteavlen er sjældent opgjort præcist på markniveau. Der findes i dag systemer, som giver gode data på udbytter. Brovægte, vejeceller, flowmålere kombineret med prøver af de høstede afgrøder, kan give ret sikre tal, og det er vigtigt for projektet.

Der skal findes mindst to ejendomme, der kan lægge arealer til flere forskellige forsøg og demoer i de efterfølgende år i projektforløbet. Flere jordtyper og driftstyper skal være repræsenteret, og det er meget vigtigt, at de landmænd, der deltager, er engagerede og systematiske i deres arbejde.

År 2-5: Der gennemføres forsøgsserier, der understøtter de anbefalinger, der er givet i syntesearbejdet. Systematiske forsøgsserier gennemført under kontrollerede forhold på økologiske marker, er afgørende for kvaliteten af de data, der skal bruges til det videre arbejde. Antallet af markforsøg, der kan gennemføres, afhænger af hvilke emner, der skal arbejdes med, og hvordan det arbejde kan finansieres.

AP 5: Videnskæden

År 1: I Organic RDD-projektet HighCrop 2011-13, er der arbejdet med mange af de væsentligste problemstillinger i økologisk planteavl. Et af de områder, der var fokus på i projektet, var de barrierer, der gør det vanskeligt at få viden fra forskning frem til praksis. Konklusionen fra HighCrop var, at der udover ny viden og spredning af viden også mangler processer og værktøjer til at landmanden kan ind tolke både detailviden og systemviden i det komplekse system, som økologisk planteproduktion er. Dvs. det er både praktiske, økonomiske og psykologiske faktorer, der har betydning for, om landmanden kan udnytte den nye viden optimalt. Så en vigtig del i projektet er at få gennemtænkt, hvordan det kan gøres, og hvor stor en indsats det vil kræve for at opnå den ønskede effekt.

År 2-5: Demonstrationsaktiviteterne er en god vej til at få bragt de parter, der indgår i de forskellige led i videnskæden sammen. Demonstrationerne viser arbejdet med jord, maskiner og afgrøder, og kan efterfølgende danner afsæt for den dokumentation, der skal produceres i forsøgsserierne.

I driften af projektet vil der blive afholdt møder med forskere-rådgivere-landmænd, hvor det undersøges, hvad der fungerer, og hvad der ikke virker, når der skal flyttes viden ud i praksis. Det kan være klare økonomiske fordele eller ”truende” regelstramninger. Vi tror det - vi ved det ikke - men vi skal finde ud af det.

Resultater

Projektets resultater stilles gratis til rådighed og vil blive offentliggjort løbende her på siden.

Den centrale formidlingsindsats er møder i marken. Det vil sige fremvisning og demonstration af metoder til inspiration, der kan tages med hjem på de økologiske ejendomme. Målgruppen for fremvisninger er landmænd og konsulenter. Projektet formidles desuden i artikler i fagblade som Økologi & Erhverv og Økologisk Nyhedsbrev. Begge medier har landmænd og konsulenter som målgrupper i deres faglige stof.

Planlagte leverancer:

• Der er i 2016 formuleret en national strategi for øgede udbytter i økologiske afgrøder, som Økologisk Landsforening og Seges Økologi, som repræsentanter for erhvervet har ejerskab til.
• Der er samlet en arbejdsgruppe, der har ansvar for formulering af strategien.
• I 2016 er en udvalgt økologisk planteavlsejendom beskrevet med alle dens styrker og svagheder. Formålet er, at svaghederne skal identificeres, og at der skal tages beslutninger om, hvordan de pågældende områder skal styrkes på ejendommen. Indsatserne skal sættes i værk i løbet af 2016.
• Der bliver afholdt en markdag med maskindemonstrationer 2016. Der vil blive fremvist markdemo og evt. markforsøg, hvis der findes velegnede forsøgsplaner.
• Der bliver skrevet to artikler til fagpressen.
• I løbet af 2016 er der lavet en plan for finansiering og den videre drift af projektet.

Inspirationsdag om økologisk markdrift

Som en del af projektet er der afholdt Inspirationsdag om økologisk markdrift d 22. september 2016.

Hovedkonklusioner fra dagen:

• Efterafgrøder skal sås rettidigt og behandles på lige fod med en afgrøde til høst.
• 8 kombinationer af vikke, korsblomstrede og kornefterafgrøder viste meget forskellige dækningsgrader
• Kløvergræs øger jordens kulstofindhold med 1000 kgC/ha/år.
• Der skal 25.000 kgC til at hæve humusindholdet i jorden med 1 %
• Alt organisk materiale (rod, stub, halm, gylle, efterafgrøder og græs) bidrager til at forbedre jordens frugtbarhed.
• Jordpakning er afgørende for etablering af et jævnt såbed og en ensartet fremspiring
• Store forskelle i fremspiring mellem såteknikker
• Dræning giver 10-25 %’s merudbytte og koster 10.000 til 20.000 kr./ha
• Vinterraps kan give fra 0 til 25.000 kr./ha i bruttoudbytte. Der skal tages beslutning den 15. marts, om marken skal pløjes om, ved at bedømme plantetal, ukrudt og jordlopper.

Materiale fra Inspirationsdagen

• Deltagerliste
• Program for dagen
• Jordbundsforhold og dræning – metoder, materialer og praktik v/Janne Aalborg Nielsen
• Dansk markdræningsguide af Janne Aalborg Nielsen
• Økologisk vinterraps v/ Poul Christensen

Film

Se filmklip fra Inspirationsdagen her:

Artikler

Efterafgrøder skal dyrkes som en afgrøde. Artikel i Økologi & Erhverv nr. 597, 7. oktober 2016.

Organisering

Projektet er et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og Seges Økologi. Styregruppen sammensættes af repræsentanter fra SEGES Økologi og Økologisk Landsforening, samt repræsentant for landmandsværterne. ICROFS repræsenterer forskningen og bliver inddraget i det grundlæggende syntesearbejde samt i formulering af de afledte anbefalinger. Lokale økologikonsulenter og landmandsværter vil blive inddraget i arbejdet med demo-, forsøg og fremvisninger.

Projektperiode

Januar 2016 - december 2020

Finansiering

Projektet har fået tilskud af Fonden for Økologisk Landbrug.