Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst
Formål
Formålet med projektet er at få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få en bedre økonomi i økologisk planteproduktion, mindre N-tab, mindre rodukrudtsproblemer, færre maskinomkostninger til efterårsharvning, større jordfrugtbarhed, biodiversitet og C-binding i jorden. Derved bidrager projektet også til forudsætningerne for at kunne udfase konventionel husdyrgødning i økologisk dyrkning. Formålet opnås ved at kombinere tidligere høst af hovedafgrøden med mere kraftigt voksende efterafgrøder sået som udlæg eller etableret efter tidlig høst.
Forventede effekter
Forventede effekter for økologiske landmænd:
- Veletablerede efterafgrøder, der dækker jorden, samler kvælstof og konkurrerer effektivt mod ukrudt.
- Forbedret N-effekt i efterfølgende afgrøder, pga. forstærket forfrugtsværdi fra efterafgrøden, og dermed højere udbytte og indtægt fra efterfølgende afgrøde.
- Højere proteinindhold i den efterfølgende afgrøde
- Mindre forekomst af rodukrudt.
- Større kontrol og sikkerhed med høst af hovedafgrøde.
- Lavere omkostninger til mekanisk bekæmpelse af rodukrudt.
- Mindre erosion på skrånende arealer.
- Opbygning af jordens frugtbarhed.
Forventede samfundsmæssige effekter:
- Lavere eller ingen N-udvaskning fra arealer med stærke efterafgrøder
- Større kulstofbinding i jord, og derved mindre CO2 udledning
- Større biodiversitet i og på jorden med dyrkning af efterafgrøder
- Større produktivitet og værdiskabelse i økologisk landbrug
- Større udbredelse af efterafgrøder, når landmænd oplever succes med det i praksis
Aktiviteter
Projektet har følgende mål:
- At gennemføre og rapportere to forsøg med efterafgrøder
- At udgive en manual om etablering af stærke efterafgrøder
- At formidle resultaterne fra projektet
1. To forsøg med efterafgrøder
Konceptet for stærke efterafgrøder bliver afprøvet i to forsøg, som begynder i efteråret 2016 og afsluttes med høst i 2017. Forsøgsdesignet vises i tabel 1. Formålet med forsøget er at undersøge betydningen af en tidlig etablering af efterafgrøder på efterafgrødernes vækst og udvikling samt efterafgrødernes evne til at levere kvælstof til den næste afgrøde. Forsøget placeres på to lokaliteter med to forskellige jordtyper og nedbørsforhold. Forsøgene anlægges med to gentagelser.
Tabel 1: forsøgsdesign
Høsttid | Tidlig (ultimo Juli) | Normal (ved almindelig modenhed af korn på ejendommen) |
Etablering som udlæg | Rødkløver, hvidkløver, kællingetand, blodkløver og stenkløver, samt ubehandlet. Listen er foreløbig. Tilpasses den endelige lokalitet. | Normal (ved almindelig modenhed af korn på ejendommen) |
Etablering efter høst og pløjning. | Vintervikke, olieræddike, lupin, rødkløver, Listen er foreløbig. Tilpasses den endelige lokalitet. |
Tidlig høst foretages ved at fjerne hovedafgrøden ultimo juli, som svarer til tidlig høst via skårlægning, ribbehøst eller crimpning. Halmen fjernes også. I foråret 2017 sås korn som hovedafgrøde. Vårbyg, havre eller vårhvede.
Registreringer:
- Før anlæg af forsøg registreres forekomst af rodukrudt.
- I efteråret 2016 registreres efterafgrødernes tørstofproduktion, jorddækning, N-optagelse, samt N-min i 0-50 centimeters dybde.
- I foråret 2017 registreres N-min i maj måned i 0-50 cm’s dybde.
- I juli registreres forekomst af rodukrudt og frøukrudt.
- Afgrødens udbytte og proteinindhold registreres. Afgrødens generelle tilstand og dyrkningsvilkår følges løbende i vækstsæsonen.
- Forsøgene afrapporteres, herunder økonomikalkuler for forskellige varianter af konceptet stærke efterafgrøder.
2. Manual for etablering af stærke efterafgrøder.
På baggrund af dels forsøget, dels andre forsøg og forskning udarbejdes en manual for at bruge efterafgrøder mere offensivt i økologisk planteavl. Manualen vejleder i, hvordan hovedafgrøden høstes tidligt og kombineres med stærke efterafgrøder.
3. Formidling af resultater fra projektet.
Erfaringer og resultater fra de to forsøg formidles i 2016 i faglige artikler ved temamøder. Det samme gøres i 2017, hvor Økologi-kongres inddrages i formidlingen. Forsøgene vises frem ved markmøder, omtales i nyhedsbreve og på sociale medier. De opnåede udbytter vil, hvis de som forventet viser et merudbytte, indgå i en totalanalyse af økonomien i økologisk planteavl, hvor det vurderes, hvordan bedriftens økonomi vil blive påvirket. Disse beregninger og prognoser formidles også i artikler og ved møder. Der udgives et hand-out om projektets aktiviteter og resultater, og i 2017 produceres en kort YouTube film. Al formidling offentliggøres løbende her på siden.
Kåring af efterafgrøde-frontløber: Der udskrives en konkurrence, som landmænd kan tilmelde sig. Blandt de tilmeldte udvælges 10 landmænd til at deltage i konkurrencen. Deltagere laver en parcel med og uden efterafgrøde. Forskelle registreres af et dommerpanel. Det kan være plantemasse af efterafgrøde, N-min og udbytte i den efterfølgende afgrøde. Vinderen kåres på økologi kongres 2017, hvor projektets slutresultater formidles.
Resultater
Projektets resultater stilles gratis til rådighed og offentliggøres her på siden i projektperioden.
Forsøg
Grøftekantsmøde: økologiske efterafgrøder
- Grøftekantsmøde 28. oktober 2016
- Handout, Grøftekantsmøde 28. oktober 2016
Årets økologiske efterafgrøde-frontløber
Økologiske planteavlere inviteres til at deltage i konkurrencen om at blive Årets Efterafgrødefrontløber 2017 og sætte fokus på, hvordan udbytterne og den økonomiske gevinst af de økologiske efterafgrøde-arealer maksimeres.
Film: Danmarks bedste efterafgrøder
Se filmen om de tre finalister i konkurrencen om at blive Årets efterafgrødefrontløber. En dommerkomité bestående af Sven Hermansen, Seges, og Hanne Lakkenborg Christensen, Aarhus Universitet har bedømt markerne hos Kurt Madsen, Tinglev, Ole Jakobsen, Vildbjerg og Ole Nørby, Stevns. På Økologi-Kongressen i Kolding d. 29.11.2017 blev den økologiske landmand, Ole Nørby fra Nørbys Grøntsager i Magleby på Stevns, kåret som vinder og fik dermed titlen Årets efterafgrødefrontløber 2017.
Ole Nørby der fik denne udtalelse med fra dommerkomiteen; Ole Nørby bruger efterafgrøder velovervejet og systematisk til hans jordtype, nedbør og sædskifte. Han har tænkt over artssammensætning i forhold til deres funktioner fx med egen blanding som god kvælstofopsamler fra jorden og med arter med dyb rodudvikling og optagelseskapacitet efter rødkløver og forud for de krævende grøntsager. Er bevidst om at optimere et tæt kvælstofkredsløb i systemet og tænker også på blomstrende arter til insekterne. Han gør en indsat for at efterafgrøderne skal lykkes fx med radrensning, hvilket gav bonus med flot udvikling, hed det blandt andet i dommernes motivation.
Præsentationer på Økologikongres 29. - 30. november 2017, Comwell Kolding
Manual for frivillige økologiske efterafgrøder
Artiker
- Efterafgrøder skal give økonomisk gevinst. Artikel i Økologi & Erhverv nr 599, 11. november 2016
- Efterafgrøderne arbejder for mig. Artikel i Økologi & Erhverv nr. 618, 29. september 2017
- Årets efterafgrødefrontløber. Få succes med dine efterafgrøder. Artikel i Økologi & Erhverv nr. 623, 15. december 2017
Organisering
Økologisk Landsforening gennemfører projektet. Som ekstern bistand til at gennemføre forsøg indhentes tilbud fra AgroTech og Aarhus Universitet. Der inddrages viden fra Universiteter og SEGES om efterafgrøder og grøngødning. Vedrørende maskinløsninger til tidlig høst af hovedafgrøder inddrages maskinkonsulent.
Projektperiode
01/2016 - 12/2017.
Finansiering
Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
