Omlægningstjek 2019
Formål
Projektets formål er at øge den danske produktion af økologiske landbrugs- og gartneriprodukter ved at tilbyde konventionelle producenter et mere kvalificeret beslutningsgrundlag for at påbegynde omlægning.
Forventede effekter
Omlægningstjek er erfaringsmæssigt indgangen til, at eksisterende konventionelle produktioner omlægges til økologisk drift, samt at nye økologiske produktioner opstartes. Omlægningstjek vurderes at være af afgørende betydning for den fortsatte udvikling og vækst i økologiske arealer og økologisk fødevareproduktion.
Aktiviteter
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi gennemføre omlægningstjek hos producenter inden for landbrug, gartneri og frugtavl. Kontakten til producenterne kommer dels fra deres egen henvendelse til Økologisk Landsforening, dels ved annoncering og ikke mindst via bredt samarbejde med partnere som slagterier, mejerier og producentsammenslutninger. Hertil kommer et tæt samarbejde med kommuner, hvilket giver unikke muligheder for at skabe nye produktioner og samarbejder med og mellem et stort antal nye og eksisterende økologer. Den indledende kontakt varetages af et professionelt call-center. Forud for omlægningsbesøget samler rådgiveren de relevante informationer om bedriften. Under besøget gennemgås produktionen i både mark og stald, observationer relateres til økologireglene, og det belyses, hvilke tiltag, der skal iværksættes i forbindelse med omlægning. Efter besøget modtager producenten et referat med de vigtigste fokuspunkter fra besøget.
Resultater
Projektets resultater stilles gratis til rådighed og offentliggøres løbende her på siden.
Projektperiode
Januar 2019 - december 2019
Finansiering
Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.