Fra tiggeri og vold til fællesøkonomi

Mbambu Julian vidste, at hun spillede en vigtig rolle i sin husholdning. Hun bidrog med mad, arbejde på ejendommen og at lave huslige pligter for sin familie med otte børn. Alligevel udelukkede hendes mand hende fra at lægge fælles planer for de penge, de tjente som familie.

Den nu 54-årige kvinde fra en landsby i det vestlige Uganda måtte tidligere tigge småpenge fra sin mand for kunne dække basale behov såsom hygiejnebind og for at kunne købe simple, små husholdningsartikler. Det skete, at manden kaldte hende ”krævende”. Nogle gange blev hun endda udsat for vold i hjemmet.

Ifølge Mbambu Julian var det mønster ikke usædvanligt i deres landsby. Hun forklarer, at mænd i deres samfund generelt var ”familiens eneste planlæggere og beslutningstagere!”

Lærte øko-princip om retfærdighed

Vendepunktet for Mbambu Julian kom, da familien blev en del af en økologisk landbrugsgruppe. Med støtte fra omkring 20 andre familier i lokalområdet fik hun og resten af familien støtte til at begynde at træffe fælles beslutninger. Det skete i deres Farmer Family Learning Group, der blandt andet underviser i at bruge økologiske landbrugsmetoder.

I gruppen deltager alle familiemedlemmer i de fælles aktiviteter, der omfatter at lægge planer sammen, samarbejde og at tage kollektive beslutninger. Gruppen skiftes til at besøge hinandens familiegårde efter et rotationsprincip, og sideløbende med træning i de økologiske landbrugsmetoder, opmuntrede man i gruppen de enkelte medlemmer til at følge økologiens principper om retfærdighed.

“Under vores økologiske landbrugsmøder lærte min mand om princippet om retfærdighed. Derefter talte vi i vores familie om, hvordan vi kunne sikre, at alle, som hjalp til med at tjene penge, kunne få fordel af vores fælles arbejde,” fortæller Mbambu Julian.

Glade for fælles familiekurs

Inspireret af den økologiske landbrugsgruppe begyndte Mbambu Julian, hendes mand og børnene at holde familiemøder, hvor de lægger fælles planer for den indkomst, familien har.

”Under vores møder sikrer jeg, at basale behov som hygiejnebind, skolepenge, lægehjælp og sanitet bliver prioriteret. Alle i familien er nu mere glade, end da min mand planlagde alene og for eksempel brugte penge på unødvendige ting som ikke-økologiske kemikalier til vores afgrøder. Kemi, som ikke gav os et bedre levebrød, men snarere altid gjorde os syge,” forklarer Mbambu Julian.

I familiens hjem er der nu stort set altid ting som salt, madolie, sæbe og tændstikæsker. De tigger ikke længere fra naboerne, som det tidligere skete. Derfor er familien på i alt ti personer gladere og føler sig mere trygge i deres relation til naboerne, mens de – som Mbambu Julian udtrykker det – ”implementerer de gode beslutninger, vi træffer sammen som familie.”

"Jeg har fået en plads ved bordet, når det kommer til beslutninger om familien, mine børn er glade for at blive involveret, og jeg føler mig mere værdig i mit lokalsamfund, slår Mbambu Julian fast.

...

Interview og tekst: Bihundira Gilbert, KOFLEC
Fotos: Kule Jockus, Jocks Media samt Sigrid Soelberg Vestergaard, Økologisk Landsforening
Dansk bearbejdning: Peter Nordholm Andersen, Økologisk Landsforening