Sådan giver øko-metoderne større udbytte

Viften af økologiske metoder, der tilsammen udgør et dyrkningssystem i troperne, er med til at give et familielandbrug mere mad på bordet samt en større indtægt end ved de traditionelle, usystematiske landbrug. Herunder er beskrevet et godt eksempel på viften af økologiske metoder, der tilsammen udgør et dyrkningssystem i troperne.

1: Bælgplanter fikserer kvælstof

Hovedafgrøden på familiens i alt ca. tre hektar marker er ananas. Mellem rækkerne af ananas er der sat rækker af bælgplanter, i dette tilfælde jack-beans. Det er en ret lavtvoksende bønnesort, som står godt ved siden af ananas. Bælgplanter fikserer kvælstof fra luften og isolerer den i små rodknolde. På den måde hjælper bælgplanterne med at samle næringsstoffer til jorden – præcis ligesom danske økologer, der planter kløver ud i køernes græsmark.

2: Bunddække holder på fugten

Familien har spredt gamle planterester ud i et jævnt lag på den frie jord mellem afgrøderne. Den metode kaldes bund- eller jorddække. Her i Østafrika tæt på ækvator er solen knaldhård – den udtørrer jorden 3-4 gange mere end i Danmark på en sommerdag. Derfor er det helt centralt at kunne holde jorden fugtig, og det hjælper bunddækket med. I kuperede områder er det også relevant at grave grøfter, der både holder på regnvand og næringsstoffer, når den tropiske sæsonregn hamrer ned.

3: Landbrug i flere lag

Et hjørne af familielandbruget er helliget et skovlandbrug med forskellige afgrøder (på engelsk: crops) i et mangfoldigt system, der kaldes intercropping. Systemet hjælper landmanden med at holde på regnvand og gøre det robust mod oversvømmelser. Det øverste kronelag udgøres af træer som avokado, jackfrugt, mango og papaya, der kan strække kronen mere end otte meter over jorden. Næste lag er bananplanterne, der bliver op til fire meter høje. Så følger buske med chili, kaffe og kardemomme, der bliver 1-2 meter høje. Det nederste lag kan være løg eller planter til planteudtræk mod skadedyr, der holder sig under ½ meter. Gulvtæppet i bunden består af jorddække – se punkt 2. Chili og kaffe er sammen med ananas nogle af de afgrøder, familien sælger. De kaldes derfor også cashcrops.

4: Kompostjord styrker markerne

I et hjørne formulder det plantemateriale, der ikke er spredt ud på jorden som bunddække. Formuldningen går langt hurtigere end i Danmark, og sammen med komposteret gødning fra den gris, familien ejer, giver komposten ny næring til markerne efter høst. Den organiske gødning tilfører kulstof til jorden og opbygger humus. Dermed forbedres jordens vandholdende evne og struktur – en egenskab der bliver stadig vigtigere, for klimascenearierne lyder på tørrere og varmere vejr, men med kraftigere regnskyl. Især i det nordøstlige Uganda, hvor landbruget befinder sig. Kan jorden opsuge og binde mere vand, kan den både modstå tørke i længere tid og absorbere kraftigere og sjældnere regnskyl – og modvirke erosion og tab af frugtbar overjord.

5: Plante-te styrker afgrøderne

I et bed under de skyggegivende træer har familien sat forskellige planter, der ikke kan spises, men være til nytte som ingrediens i planteudtræk eller plant-tea, som de kalder det. For eksempel har familien sat russian comfrey, en slags kulsukker, der kan bruges som et organisk næringsmiddel til afgrøderne. Man tager omkring ti høstmodne kulsukker-planter og lader dem stå i en uges tid i to liter vand. Derefter fortynder man det op og vander omkring afgrøderne, der virkede stressede på grund af for lidt næring. I Uganda findes der omkring tyve forskellige planter, der bruges til plant-tea. Derudover bruges en stribe planter mod skadedyr. For eksempel bruges et udtræk af en særlig chiliplante til at bekæmpe larver i kål.

6: Teamwork om lokal såsæd

Den Farmer Family Learning Group, familien er medlemmer af, dyrker deres egen såsæd. På fælles arbejdsdage dyrker de en række forskellige sorter af chili, fx Black Beauty. Hvert medlem af gruppen får sin del af såsæden med hjem, og størstedelen af udbyttet afsætter de sammen på markedet. Erfaringerne viser, at de lokale sorter af for eksempel majs klarer sig bedre end den såsæd, de internationale frø-selskaber markedsfører i lande som Uganda. De lokale sorter er ofte både en billigere og mere sikker vej til et højere udbytte for småbønderne.