Salg
Ingen andre i verden køber så mange økologiske varer pr. indbygger som danskerne. Det økologiske fødevaresalg udgør en samlet omsætning på 15,5 mia. kr. i både de fysiske dagligvarebutikker og onlinebutikkerne. Økologisk Landsforening har en målsætning om, at 25 pct. af de fødevarer, som danskerne køber i 2030, er økologiske.
Dyk ned i tallene for dagligvarehandlen, se forbrugertendenser og læs om foodservice, eksport, import og den økologiske produktion i Økologisk Landsforenings markedsrapport
På Danmarks Statistiks økologi-portal er der flere tal at hente: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervslivet-paa-tvaers/oekologi
Økologisk Landsforenings eksport-team i Organic Denmark står klar til at hjælpe danske virksomheder ud i verden.
Rapporter
ØKOLOGISK FRUGT OG GRØNT - VALGKRITERIER OG BARRIERER (2023)
Denne rapport er en del af projektet ”Implementering af tiltag der fremmer salget af økologisk frugt og grønt”, som er støttet af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.
Formålet med analysen er at afdække danskernes valgkriterier for frugt og grønt, deres perceptionen af økologisk og dansk frugt og grønt samt deres barrierer for køb af økologisk frugt og grønt.
Flere værdipositioner i det økologiske hjemmemarked (2022)
Mange virksomheder kæmper for overlevelse lige nu (dec. 2022), men de fleste økologiske forbrugere køber stadig økologi, og det er vigtigt at fastholde disse for hele branchen.
Selv i en krisetid er det vigtigt at have fokus på, hvad der er særligt ved ens produkt for at blive på hylderne.
Rapporten "Flere værdipositioner i det økologiske hjemmemarked" giver viden og inspiration til at bruge økologiens fire principper til produktudvikling og sortimentsstrategi.
Rapporten formidler viden om udviklingspotentialet i at arbejde med flere værdipositioner i det økologiske marked –både til dagligvarekæder, grossister og til de økologiske virksomheder.
God læselyst!
Sådan får du bæredygtighedsstatus
I håndbogen "Sådan får du bæredygtighedsstatus" giver vi vores bud på, hvordan aktørerne i værdikæden - med afsæt i de klassiske økologiske principper og værdier og sammenholdt med fremtidens forbrugeres værdier – kan skabe sig en unik position på markedet ved at synliggøre, at økologien er lig med indbygget bæredygtighed.
Flere værdipositioner i det økologiske marked (2020)
Læs rapporten "Flere værdipositioner i det økologiske marked" og bliv inspireret af alle eksemplerne på best practice og tag det bedste med dig i den fremtidige produktudvikling og sortimentsstrategi.
Trendrapport fra Berlin
I Berlin går forbrugerne meget op i økologi, plantebaserede, bæredygtige, lokale og klimavenlige varer, og det afspejles i butikkerne. Se rapporten og få inspiration til udvikling af sortiment, emballager og kommunikation.
Anvendelse af adfærdsindsigter til at øge salget af økologisk frugt og grønt samt grisekød
I samarbejde med iNudgeyou har vi identificeret syv centrale adfærdsbarrierer, som står i vejen for, at flere forbrugere køber økologisk grisekød i detailhandlen. Der er udviklet i alt seks adfærdsvidenskabelige løsningskoncepter, nudges, som forventes at kunne bidrage til at bryde disse adfærdsbarrierer ned.
Læs: Anvendelse af adfærdsindsigter til at øge salget af økologisk grisekød i detailhandlen
Ligeledes har vi identificeret seks centrale adfærdsbarrierer, som står i vejen for, at flere forbrugere køber økologisk frugt og grønt i butikkerne. Der er udviklet i alt syv adfærdsvidenskabelige løsningskoncepter, ‘nudges’, som forventes at kunne bidrage til at løse disse adfærdsbarrierer.
Læs: Anvendelse af adfærdsindsigter til at øge salget af økologisk frugt og grønt i detailhandlen
Slutteligt er der i samarbejde med iNudgeyou udarbejdet syv adfærdsbarrierer, som står i vejen for, at flere forbrugere køber økologisk fjerkræ. I forlængelse heraf er der udarbejdet fem anbefalinger, som forventes af kunne bidrage til at løse disse adfærdsbarrierer.
Læs: Anvendelse af adfærdsindsigter til at øge salget af økologisk fjerkræ i detailhandlen