Lovforslag om ændring af Økologiloven

Høringssvar til forslag om ændring af Økologiloven, j. nr. 29-0162-000008

Økologisk Landsforening har gennemgået udkast til ændret Økologilov.

Foreningen tager overordnet ændringsforslagene til efterretning. Nedenfor følger enkelte konkrete bemærkninger

Vejledende bødestørrelser på Landbrugsstyrelsens område

Fsva. bøder, så er det vigtig for foreningen at påpege, at der fortsat bør lægges vægt på at have en målrettet kontrol og vejledning baseret på dialog, ansvar og tillid med fokus på vilje-evne-princippet. Der skal være plads til en konkret helhedsvurdering af forholdet, hvor evt. formildende omstændigheder, proportionalitet mellem type af overtrædelse og økologiens troværdighed og vilje/evne mv. inddrages.

Fsva. bødestørrelsen så skal det nævnes, at i en række af tilfældene, så vil bøderne ramme små bedrifter hårdere end store bedrifter, idet bødernes størrelser er relativt større sammenholdt med bedriftens samlede omsætning. Det er en ærgerlig situation, som man bør se på, om man kan adressere f.eks. ved at bruge en reduktionsfaktor, når dyreholdet er under en vis størrelse.

Det skal i den forbindelse nævnes, at Økologisk Landsforening er af den opfattelse, at det kan være svært for en landmand at blive hørt i en kontrolsag. Inden klager over kontrolafgørelser gik over til at skulle behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet, så var det ministeriet selv, der skulle behandle klagen. Rent praktisk så fik Landbrugsstyrelsen en fornyet mulighed for at kommentere på de indvendinger, som landmanden var kommet med. Det var i sagens natur en udfordring for en landmand at skulle få medhold i sin klage, da ministeriet jo ikke havde grund til at træffe en ny afgørelse, særligt ikke, når de t var de samme personer, der vurderede klagen over afgørelsen, der blev påklaget. Nu er det Miljø- og Fødevareklagenævnet, der skal afgøre klager fra landmanden over en afgørelse på en kontrolsag. Økologisk Landsforening har ikke erfaring med, om det har ændret noget sammenholdt med tidligere. Det kendskab Økologisk Landsforening har til det er, at klagenævnet er så langt bagud, så landmanden hver 6. måned bliver informeret om, at klagen ikke kan behandles endnu. Det i sig selv er problematisk, da klager ikke har opsættende virkning. På den baggrund så vil Økologisk Landsforening gerne fremhæve betydningen af, at der er plads til en helhedsvurdering af forholdet, formildende omstændigheder og proportionalitet mellem type af overtrædelse og økologiens troværdighed, når kontrolsager afgøres.

Krav om genomlægning

Fsva. bøder og evt. krav om genomlægning af dyr, så vil Økologisk Landsforening gerne gøre opmærksom på, at det i forholdet manglende adgang til frisk vand kan være en meget subjektiv vurdering, om dyrene har manglet vand.

Der kan være vinterdage med frost, hvor vandet er frosset til over natten men holdes flydende i flertallet af døgnets timer og flertallet af dagene med frost. Der må være plads til, at en overtrædelse af kravet om adgang til frisk vand ikke udløser bøder og evt. genomlægning, når evt. frossent vand en del af døgnet må anses for at være en undtagelse, der kan henføres til usædvanlige forhold. Disse situationer kan nemmere optræde i systemer, hvor dyrene holdes i ekstensive systemer med adgang til udearealer året rundt. Ligeledes kan der være udfordringer på visse dage om vinteren, mens kalve er opstaldet i enkeltbokse.

Økologisk Landsforening har kendskab til sager, hvor kalvene har fået udfodret mælk, mens landmanden går til morgenmad eller frokost. Hvis der kommer kontrol imens, så vil dyrene ikke have adgang til frisk vand, da skålene er i brug til mælk/netop har været brugt til mælk. Der har også været sager, hvor skålene er ved at blive vasket. Det bør ligge klart, at disse situationer skal kunne rummes, uden at landmanden overtræder regler om adgang til frisk vand.

Økologisk Landsforening vil i same ombæring nævne, at det skal være muligt at afmontere narresutter for at rengøre dem uden at det anses for at være en overtrædelse, hvis kalvene ikke har adgang til narresutter, mens de bliver rengjort.

Manglende dyrlægebehandling

I bemærkningerne til lovforslaget er der redegjort for forholdet manglende dyrlægebehandling. Her er det Økologisk Landsforenings opfattelse, at det bør handle om manglende stillingtagen til dyretog evt. manglende dyrlægebehandling. Det skal være muligt for en landmand at afvente med at sætte ind med en behandling, hvis landmanden kan dokumentere, at denne har taget stilling til dyret. Det kan være en optegnelse i en logbog og evt. hvis det vurderes at være mest hensigtsmæssigt for dyret, at det er opstaldet, så det ikke belastes af andre dyr i flokken, mens der tages stilling til, om der er behov for dyrlægebehandling. Der bør ikke være krav om, at det nødvendigvis er en dyrlæge, der har taget stilling, hvis det i det konkrete tilfælde anses for berettiget, at landmanden afventer, om der bliver behov for dyrlæge. Det er væsentligt, at det fremgår, hvornår der er taget stilling til dyret, da det må indgå i den samlede vurdering, hvor længe dyret må afvente en dyrlæges tilsyn og evt. behandling.

Det økologiske fødevareråd – nedsættelse af rådgivende udvalg

Økologisk Landsforening er enig i, at det er mere hensigtsmæssigt at nedsætte målrettede udvalg til at rådgive ministeren om forhold vedrørende økologi end at opretholde Det Økologiske Fødevareråd i sin nuværende form.