Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning for planperioden 2020/2021

Økologisk Landsforening har læst udkastet til ændret gødningsbekendtgørelse og lægger stor vægt på, at udkastet bliver ændret, så ændringerne ikke berører det økologiske landbrug. Økologisk Landsforening finder den tilhørende miljøvurdering meget mangelfuld i forhold til økologi og noterer sig også, at der er lavet en vurdering af de materielle goder, som ser bort fra forholdene i økologi.

Helt indledningsvist konstaterer Økologisk Landsforening er der er behov for at ændre gødningsbekendtgørelsen af to årsager. Der skal strammes op på beskyttelsen af det danske vandmiljø for at få en forlængelse af den danske kvægundtagelse, og der er behov for at rette op på de mankoer, der er fulgt i halen på landbrugspakken, hvor det konventionelle landbrug fik mulighed for at bruge mere gødning til deres afgrøder.

Økologisk Landsforening vil ikke udfordre, at der er behov for opstramninger af ovenstående to årsager, Men Økologisk Landsforening er nødt til at sige klart fra overfor at skulle blive underlagt nye restriktioner foranlediget af den ekstra kvælstof, som Landbrugspakken gav de konventionelle landmænd og deres kvægundtagelse.

Ingen af disse to forhold vedrører økologer. Såvel Landbrugspakken som kvægundtagelsen er skabt for at imødekomme det konventionelle landbrugs ønsker, og økologerne kan ikke og vil ikke udnytte det ekstra kvælstof, som det konventionelle landbrug må tildele deres planter. Økologiske landmænd er begrænset af økologiforordningen, der højst tillader 170 kg N/ha fra husdyrgødning og loftet på 100 kg udnyttet N/ha indarbejdet i det økologiske arealtilskud.

Landbrugspakken har KUN indeholdt omkostninger for økologerne, og med udkastet, så kommer der nu yderligere omkostninger som følge af, at økologerne vil få endnu mindre kvælstof til deres sædskifter.

Økologerne har selv underlagt sig et loft på 100 kg udnyttet N/ha, men økologien skal ikke længere ned som følge af generelle regler. Økologi skal være et seriøst alternativ til det konventionelle landbrugssystem, og lige nu er klimaudfordringen i økologien at finde nok næringsstoffer, så udbytteniveauerne i marken kan komme op. Udfordringen er ikke at reducere adgangen til gødning.

Økologerne har allerede betalt for det konventionelle landbrugs landbrugspakke og kvægundtagelse:

1. der er inddraget støtteordninger i Landdistriktsprogrammet, som blev brugt til at udvikle det økologiske landbrug og demonstrere nye løsninger. Støtteordningerne blev inddraget for at tilvejebringe midler til at finansiere efterafgrøder og minivådområder hos de konventionelle landmænd, der må bruge mere N. Støtte til disse afværgeforanstaltninger har også lagt yderligere pres på midlerne i Landdistriktsprogrammet, så der ikke er plads til, at det økologiske areal vokser, hvis det skal have samme støtte som i dag.
2. der er introduceret en såkaldt ”stipladsmodel” i reguleringen af ammoniak fra stalde, som straffer økologerne for at give deres dyr mere areal
3. der er indført nye N normer for økologisk svinegødning
4. der er indført et øvre gødningsloft på økologiske væksthuse på 170 kg total N uanset, at de dyrker kulturer med en N norm over 2000 kg udnyttet Dette gødningsloft betyder, at økologiske gartnere er tvunget til at købe landbrugsjord, så de kan bruge den gødning, der kunne have været udbragt på landbrugsjorden i væksthuset. Det er en dyr løsning, der kun tjener regelopfyldelse. Den har inegn miljøeffekt og er ikke berettiget i faglige forhold.

Hertil skal lægges, at fremskrivning af det økologiske areal er en del af grundlaget for Landbrugspakken. Dvs. det konventionelle landbrug får adgang til mere gødning som direkte følge af, at det økologiske areal vokser. Det er undergravende for fair konkurrence mellem de to landbrugssystemer. Økologerne betaler regningen for det konventionelle landbrugs gødning. Det kan ikke fortsætte og derfor, så kan økologer heller ikke acceptere, at økologer skal være omfattet af de nye krav i gødningsbekendtgørelsen med højere udnyttelsesprocent på gødningen.

Der har tidligere været kutyme for, at økologer og konventionelle skal have de samme regler. Det er en linie, som Økologisk Landsforening tilbagevendende er nødt til at udfordre, og som den her situation meget tydeligt illustrerer, hvorfor er problematisk. Reglerne rammer skævt, når de fastsættes med udgangspunkt i et andet system. Det konventionelle landbrug ville også have svært ved at skulle fungere indenfor det økologiske regelsæt.

Økologien har ganske enkelt ikke fair udviklingsmuligheder, når vi presser økologien ned i et reguleringssystem, der er indrettet med det konventionelle landbrug for øje.

Økologi er væsentligt forskelligt fra konventionelt landbrug. Vi får aldrig den samme produktionssammensætning i økologi som i konventionelt landbrug. Og det er det helt afgørende, når vi forholder os til såvel klimabelastning som miljøregulering. Der kan umuligt komme lige så mange husdyr ind i det økologiske system, som i det konventionelle, og der kan ikke anvendes kunstgødning. Det har en betydning for, hvor stor belastning der er til omgivelserne fra systemet og dermed også for, hvordan reglerne bør udformes for at regulere det pågældende system.

I det konkrete tilfælde er ændringen en ren og skær reduktion i adgang til næringsstoffer -vel at mærke i et system der i forvejen kun har begrænset adgang til næringsstoffer.

Hvis økologien skal vokse i Danmark skal vi tilvejebringe flere næringsstoffer og ikke færre. Forslaget, som det er fremlagt, vil skubbe til en yderligere ekstensivering af økologi og dermed skubbe det i retning af ren nicheproduktion.

Den strategiske miljøvurdering

Økologisk Landsforening finder den strategiske miljøvurdering mangelfuld. Miljøvurderingen tager ikke højde for, at økologer

1. i forvejen ikke må anvende kunstgødning
2. i forvejen har begrænset adgang til kvælstofgødning på grund af økologireglerne og på grund af det skærpede N loft fra danske regler for økologisk arealtilskud.
3. at økologer ikke må forsure gødningen eller bruge nitrifikationshæmmere
4. at forgasning pt. kun er en mulighed for de få økologer. Det er udfordrende at finde biogasanlæg, der tager højde for økologireglerne og kun lægger produkter i, som økologerne må bringe ud på deres marker. Dvs. hvis den økologiske gødning kommer i disse anlæg, så er den ude af økologien. Adgang til afgasning af husdyrgødning kan derfor ikke anvendes som argument for at øge udnyttelsesprocenten på husdyrgødning.
5. at økologer der i dag rammer P lofterne kan bytte deres husdyrgødning til en mindre P rig husdyrgødning og dermed ikke miste deres kvælstof som følge af P lofterne. Med den foreslåede ændring, så kan det være N lofterne, der bliver det begrænsende, og så kan de ikke tilpasse sig ved at bytte gødning med andre producenter.
6. at dybstrøelsesgødning qua økologireglerne må forventes at være mere udbredt i økologi end i det konventionelle landbrug, og økologien derfor også af denne årsag rammes hårdere af de ekstra høje udnyttelseskrav til dybstrøelsesgødningerne

I afsnit 5, side 7 i miljøvurderingen fremgår det, at reduktionen i tildelingen af kvælstof ikke forventes at medføre ændringer i anvendelsen af arealerne. For økologiske producenter kan konsekvensen imidlertid godt være, at økologerne bliver nødt til at ændre deres sædskifte og indføre en større andel af grøngødning for at skaffe kvælstof nok til afgrøderne i resten af sædskiftet. Det vil være på bekostning af areal med salgsafgrøder og kan derfor have økonomisk konsekvens.

Hvis opstramningen får nogen økologer til at lægge tilbage på grund af, at det bliver for svært at få adgang til næringsstoffer, så vil konsekvensen være en forøget tildeling af kvælstof, når disse arealer efter tilbagelægning vil blive tilført kunstgødning. Det vil sige, der kan risikere at komme en øget og ikke en mindre N tildeling på arealerne som følge af tilbagelægning til konventionel drift.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at der under afsnittet Luft og Klima på side 10 og 12 står, at den mindre mængde producerede kunstgødning ikke vil have væsentlig klimatisk effekt. Det er en bemærkelsesværdig antagelse, eftersom produktion af kunstgødning koster meget store mængder energi, og derfor har en stor negativ klimaeffekt. Der er derfor både en vandmiljø- og en klimaeffekt at hente, hvis der indføres restriktioner på adgangen til kunstgødning frem for at hæve udnyttelsesprocenterne i husdyrgødningen.

I afsnittet ”Materielle goder” kan vi læse, at udgiften for erhvervet forventes at blive på 18 millioner kroner. På baggrund af ovenstående mangler, så forventer Økologisk Landsforening ikke, at den opgørelse medregner konsekvenserne for økologerne. Det understøttes også af, at der i samme afsnit står: ” Omkostningen vil særligt ramme bedrifter, der anvender store mængder af husdyrgødning og i højere grad fjerkræsproducenter. Dog vil erhvervet med relativt nemme tiltag, der yderligere medfører en indirekte miljøeffekt, kunne reducere de omkostninger, der er, ved at skulle reducere deres forbrug af kvælstof i husdyrgødning.” Som der er redegjort for i det her høringssvar, så er den understregede tekst ikke dækkende for økologi. Økologerne kan ikke reducere de omkostninger, der er forbundet med opstramningen.

Det er Økologisk Landsforenings forventning, at ovenstående fører til en undtagelse for økologer, eller at den forhøjede udnyttelsesprocent opgives og erstattes med indgreb overfor hvor store mængder kunstgødning, der må anvendes. Fordelen ved at regulere på kunstgødning er, at så retter indgrebet sig kun mod det konventionelle landbrug, og dermed det system, der er den direkte anledning til behovet for en opstramning.

Økologisk Landsforening vil hermed også endnu engang fremsætte forslag om, at der etableres et selvstændigt spor i miljøreguleringen og det understøttende it-system for økologien. Økologisk Landsforening lægger vægt på, at økologerne kun underlægges miljøreglerne, der supplerer det økologiske regelsæt, der hvor det måtte være mangelfuldt i forhold til at beskytte miljøet fremfor som nu, at økologer skal underlægges en miljøregulering, der er formuleret med udgangspunkt i, hvordan det konventionelle landbrug er indrettet og den dertilhørende adfærd.

Hermed er der også givet udtryk for, at Økologisk Landsforening ikke mener, at den her situation skal håndteres ved at ændre N loftet i det økologiske arealtilskud. Det er Økologisk Landsforenings klare holdning, at det her er anledningen til at tage fat på at skabe et selvstændigt reguleringsspor til økologien, så vi kan få fokuserede, enkle og forståelige regler. Det skaber fair udviklingsmuligheder og konkurrencevilkår. I samme ombæring vil vi give udtryk for, at vi siden 2017 har efterspurgt en tilpasning af reglerne for pligtige efterafgrøder hos økologer, så de tager højde for den i forvejen lave N tilførsel, vi har i økologien og det deraf følgende behov for at kunne bruge N fikserende afgrøder i efterafgrødeblandingerne. Dette ønske foreligger stadig, og vi afventer utålmodigt en imødekommelse af den model, som Økologisk Landsforening har fremsat forslag om i den forbindelse, men en imødekommelse betragtes ikke som en kompensation for at blive omfattet af de ændringer, der er foreslået med dette udkast til bekendtgørelse.

Vi stiller os i Økologisk Landsforening helt uforstående overfor, hvordan vi er endt i en situation, hvor vi står med et så problematisk forslag så kort tid før forventet ikrafttrædelse. Økologisk Landsforening må anmode om, at der afsættes den fornødne tid til at sikre, at økologer kan blive friholdt fra ændringerne. En friholdelse, der evt. kan tage med i betragtning, at vi forventer, at der pr. 1. januar 2021 kommer krav om, at økologer skal have C-opbyggende afgrøder i mindst 50% af sædskiftet, og at 25% af sædskiftet skal være udlagt med bælgplanter. Det følger af et igangværende arbejde i Landbrugsstyrelsen med økologibekendtgørelsen som opfølgning på en revideret økologiforordning og erhvervets egne ønsker om at sikre egentlig klimakrav i økologireglerne.