Økologisk investeringsstøtteordning 2021

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om tilskud til investeringer til økologiske bedrifter, j.nr. 21-23333-000001

Økologisk Landsforening har nedenfor en række kommentarer til udkast til bekendtgørelse om tilskud til investeringer.

Overordnet set finder Økologisk Landsforening det meget uheldigt at ordningen de facto udelukker såvel mindre producenter som landmænd, der ikke selv ejer jord. Derigennem fastlåser støtteordningen landbruget i en struktur der går i retning af større og større og mere specialiserede landbrug. Ligeledes er det et problem, at delelandmænd (eksempelvis sharemilker), der har deres egen landbrugsvirksomhed, men ikke ejer eller forpagter jord, ikke kan få tilskud til teknologiudvikling/investeringsstøtte. Disse landmænd kan i flg. landbrugsloven helle ikke forpagte jord medmindre de ejer en gård eller noget jord. Delelandmænd bør kunne opnå investeringsstøtte på lige fod med andre landmænd.

Teknologilisten, bilag 1

Vi opfordrer til, at der kan laves en meget bred tolkning af teknologierne, således at små alsidige bedrifter med en i forvejen lav grad af teknologi, også har mulighed for at søge og få tilskud. Dvs. at der som udgangspunkt tages udgangspunkt i, om projektet overholder teknologiens formål og ikke nødvendigvis lever op til alle specifikationer jf. bekendtgørelsens bilag 1.

Eksempelvis ydes der tilskud til nyanskaffelse af mobile kyllingehuse, men egentlige forbedringer i driften til denne produktionsmetode er ikke nævnt. Det kunne være tilskud til isolering af de mobile huse for at mindske energiforbruget ved opvarmning. Det kunne være til udlægning og nedgravning af vand til de mobile huse i marken for at mindske vandspild og øge automatisering. Det kunne være forbedringer af hegn og eltråde omkring markerne til bedre sikring mod rovvildt osv osv.

Der er således et ønske om, at udvide bilag 1 og gøre formuleringerne om forbedringer og automatisering til produktion af slagtefjerkræ og æglæggende høns i mobile huse mere brede.

Der stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke kan gives støtte til halmstrø maskine til fjerkræ, når det er støtteberettiget i svineproduktion.

Ang. svin er der et ønske om at få optaget vægtsortering i slagtegrisestaldene på teknologilisten. Vejning i forbindelse med slagtning er tidskrævende og ofte stressende for både grise og medarbejdere. Med moderne udstyr vil denne proces kunne automatiseres. Udstyret er relativt dyrt men vil til gengæld spare mange mandetimer. Såfremt det ikke er muligt at få denne teknologi på listen i denne omgang er der hermed fremsat forslag til en evt. ny runde med investeringstilskud

Under indsatsområde: Svin”, punkt 1.3 omtales krav til ”Moderne farehytter”. I den tredje spalte ”Obligatoriske elementer” er listet en stribe krav til farehytter for, at der kan opnås støtte. Økologisk Landsforening savner en præcisering af størrelsen på ”moderne farehytter”. Vi vil gerne have, at der i denne spalte tilføjes et krav om en minimumsstørrelse på 4,5 kvadratmeter. Avlssøerne i DK er gennem de seneste år blevet 20-40 kg større end tidligere, og flere velfærdskoncepter vil gerne udfase de små gammeldags farehytter. Det giver derfor ikke mening at give investeringsstøtte til små farehytter, der formodentlig ikke vil kunne leve op til fremtidens krav. Fagligt set er 4,5 m2 til en farende so med 14-16 grise, der bliver i hytten i minimum 7 uger mere passende.

Ang. teknologitilskud til planteavl efterlyser Økologisk Landsforening tilskud til autostyring til traktorer, Det vil være relevant til mindre producenter

Redskaber til renholdelse med autostyring, kamera og den slags bliver som regel alt for stort og dyrt til mindre produktioner. En enkelt autostyring til traktor koster omkring 130 tkr. og kan flyttes mellem flere traktorer, så det vil være mere realistisk på de mindre ejendomme. Evt. kan autostyring komme med ved at betragte en traktor som et redskab?

ØL ser det som positivt at ordningen understøtter teknologi der muliggør tidlig høst af korn og afgrøder til konsum og foder med højt protein indhold. Tidlig høst bidrager til at sikre udbytte og høj kvalitet, og tidlig høst giver bedre mulighed for etablering af efterafgrøde, og deraf mindre risiko for næringsstoftab samt bedre udbytter og kvalitet i økologiske sædskifter.

Imidlertid er den valgte teknologi ribbe/plukkebord kun i begrænset omfang anvendelig hos økologer. Ved ribbehøst efterlades halm og afgrøderester på roden på marken. Det betyder, at disse ikke kan udnyttes af husdyr eller til andre formål som f.eks. kompostering eller afgasning i biogasanlæg Afgasning hæver udnyttelsen af såvel næringsstoffer som kulstof betydelig ift. direkte nedmuldning i marken.

Der vil i de kommende år endvidere være et betydeligt stigende behov for økologisk i halm, idet brancheanbefalingerne for kvæg og svin fra 2023 pålægger økologiske husdyrbrugere, at minimum 50 % af strøhalmen skal være økologisk. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at der i teknologi-ordningen ikke kan hentes støtte til teknolog, der muliggør tidlig høst samtidigt med bjergning af halm og afgrøderester.

Det kan sagtens lade sig gøre med skårlægger og pickup-skærebord til mejetærskeren. Begge disse teknologiske løsninger er nemme at implementere, særligt i kombination med støtte til korntørring og Økologisk Landsforening mener derfor, de skal gøres støtteberettiget.

Det økonomiske støttebehov for kombinationen af skårlægning og pickup-skærebord er på niveau med ribbehøst. Prisen på et pickupskærebord er ca. 45.000 kr. pr. meter, mens en traktorbåren skårlægger anslås at koster 40-60.000 pr meter. Høstkapaciteten i marken af såvel pick-up og skårlægger vil sandsynligvis være noget højere end ribbehøst. For de mindre brug vil det være en fordel, at kunne afkoble skårlægger og pickup-skærebord, da skårlægning på mindre brug kan udføres af maskinstation. Udgiften målt på kapacitet ved støtte til hhv. skårlægger eller pick-up skærebord vil samlet set vil være helt sammenlignelig med ribbe/plukkebord.

Der er behov for investeringsstøtte til teknik, som bruges til håndtering/forarbejdning af afgrøder til human ernæring. Det er et område, som får større og større opmærksomhed. Økologisk Landsforening ser deraf gerne, at der kan gives støtte til etablering af gastæt silo evt. med tilhørende kværn. Der er flere klima og velfærdsmæssige fordele ved denne løsning. F.eks. ved anvendelse af kværnet havre.

Teknologilisten bør også udvides med specialmaskiner til pløjefri dyrkning og skovlandbrug. Til pløjefri dyrkning kunne det være præcisionsharver (dybde) og tilsvarende fræsere. Disse er nødvendige, hvis der skal arbejdes med pløjefri grønsagsdyrkning.

Normtimesatser

Normtimesatserne tager udgangspunkt i et industrielt storskalalandbrug, således står der i vejledningen 3.1: ”CVR-nummeret skal have et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer for at drive jordbrugsbedriften, opgjort efter normtimesatserne i bekendtgørelsens bilag 2”. Med disse krav, så vil små producenter, der har en mere håndholdt produktion, have meget svært ved at dokumentere, at de lever op til kravene, til trods for at de bruger langt mere end 830 timer om året på deres erhverv.

Det betyder, at mange små producenter ikke kan søge på ordningen uanset, at det er i disse produktioner der er størst behov ud fra en økonomisk betragtning.

Økologisk Landsforening foreslår, derfor at såfremt normtimesatserne ikke er relevante, kan ansøger vedlægge en skriftlig redegørelse for og dokumentation på arbejdskraftsbehovet.

Prioritering af projekter:

Det er vigtigt, at der ved ansøgningstidspunktet er helt klarhed over, hvordan der præcist prioriteres mellem projekter. Der mangler en tydeligere specifikation og eksemplificering af, hvordan to projekter præcist måles mod hinanden.

Følgende anses ikke for at give den fornødne klarhed ”I 2021 vil vi prioritere projekter efter økonomisk effekt ligesom i 2016. Det vil sige, at projekter, der giver den største økonomiske effekt pr. tilskudskrone vil blive prioriteret højest.”