Høringssvar til udkast til ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.,

Økologisk Landsforening efterlyser at loven ændres, så ministeren kan fastsætte særlige regler for væksthusproduktion i forhold til kvælstofloft og fosforloft. Hvis disse ændringer ikke indføres i loven, vil det ikke være muligt at have væksthus, hvor der dyrkes i jord, hvis man ikke har et stort jordtilliggende ud over den jord, som væksthuset ligger på.

Økologisk Landsforening har gennemgået udkast til ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Økologisk Landsforening har to særlige prioriteter:

1. Tilpasning af kvælstofloftet for væksthuse, der dyrker i jord
2. Tilpasning af fosforloft for væksthuse, der dyrker i jord

Den nuværende lov forhindrer i praksis økologisk væksthusproduktion i jord.

Hele omdrejningspunktet i økologi er at bevare en frugtbar jord, hvor det er interaktionen mellem jord og planter, der stiller næringsstoffer til rådighed for planterne. Jorden er så at sige ikke begrænset til at være et fæstningsmedie. Jorden er et organisk medie, der vekselvirker med planterne og stiller såvel makro- som mikronæringsstoffer til rådighed.

Den nuværende danske husdyrbrugslov står desværre i vejen for at dyrke i bundjord. Den har skærpet reglerne i EUs nitratdirektiv, så loftet på 170 kg N/ha fra husdyrgødning er udvidet til at omfatte alt organisk gødning, og der er indført et fosforloft.

Ingen af disse to krav kan forenes med en væksthusproduktion, hvor der dyrkes i jord.

Ad. Tilpasning af kvælstofloftet for væksthuse, der dyrker i bundjord

Det udsendte lovudkast indeholder ikke forslag om bemyndigelse til ministeren om at tilpasse kvælstofloftet til særlige produktioner. Det anses imidlertid som værende af meget stor betydning. Hvis den mulighed ikke indføres, vil det ikke være muligt at dyrke i bundjorden. Dermed forhindrer reglerne, at der arbejdes med opdyrkning af den frugtbare jord, og relativt lave gødningsniveauer sammenholdt med konventionel væksthusproduktion.

Den danske skærpede danske lovgivning sammenholdt med EUs nitratdirektiv, giver fagligt mening, når der dyrkes på friland med fri adgang til himlen og dermed ureguleret nedbør. Det gør ikke nogen forskel på miljøet, om det er kvælstof fra husdyrbrug eller af vegetabilsk oprindelse. Det giver imidlertid ikke mening at sidestille regler for frilandsproduktion med regler i væksthuse, hvor udbytterne pr. m2 er mange gange højere end udbytterne på friland. Det er af samme årsag, at der er væksthuskulturer med N normer på over 2000 kg N/ha.

Økologisk Landsforening har tidligere fremlagt resultater fra hollandske studier, hvor der er set på risiko for tab af næringsstoffer fra væksthuse i bundjord. Undersøgelserne konkluderer, at de høje gødningsniveauer ikke giver anledning til tab fra væksthusene. Risikoen for tab er alene knyttet til, om der er vandoverskud i jorden. Dvs. det afgørende styringsredskab er vandingsstrategi og ikke den anvendte mængde gødning. Disse studier lå i Danmark til grund for en dispensation i husdyrgødningsbekendtgørelsen for loftet på de 170 kg N /ha fra husdyrgødning. Dispensationen var givet i form af et byggeblad, der indeholdt krav til vandingsstrategi og krav om overvågning af jordens vandmætning og N-min indhold, som grundlag for gødningsanvendelsen. Byggebladet har været gældende, men er i princippet tilsidesat af husdyrbrugsloven. Da ændringen af husdyrbrugsloven blev indført, var der ikke nogen, der havde forholdt sig til konsekvensen for de økologiske væksthusproducenter. Erhvervet gjorde heller ikke indsigelser, den gang loven blev ændret, da vi ikke var obs på, at det ville omfatte væksthusene. For ikke at presse gartnerne ud i lukning eller tvinge dem til at købe en masse jord, så de på papiret kunne leve op til gødningsloftet, da loftet er på bedriftsniveau og ikke på husniveau, blev der iværksat et forskningsprojekt, der følger og overvåger udvaskningsdata fra de danske økologiske væksthuse. Vi ser meget frem til at modtage resultaterne fra overvågningen.

Det er vores klare forventning på baggrund af de hollandske studier og private studier, at der ikke er nogen udvaskning, da der ikke er nogen overskudsvanding. Overskudsvanding får dyrkningsmediet til at klappe sammen, så det er vigtigt for gartnerne at styre vandingen efter jordens vandmætningsgrad. Faktisk er det samlede vandingsniveau i et økologisk gartneri, der dyrker i bundjord lavere end den samlede årsnedbør.

Økologisk Landsforening skal derfor på det kraftigste anmode om, at der indføres en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte særlige regler for væksthuse vedrørende kvælstofloftet. Det kan enten være ved at fravige nitratdirektivets loft på 170 kg N/ha fra husdyrgødning med henvisning til, at nitratdirektivet regulerer forholdene under åben himmel og alene har til formål at sikre vandmiljøet mod forurening. Det vil sige der er plads til afvigelser, hvis det kan dokumenteres, at forureningen undgås på anden vis.

Alternativt kan vi foreslå, at det for væksthusene gælder nitratdirektivets loft på 170 kg N/ha fra husdyrgødning, og derudover kan der anvendes anden organisk gødning jf. afgrødernes N norm. Som følge af, at der opbygges en egen jordfrugtbarhed, så er der dog ikke behov for at følge de N normer, der anvendes i de konventionelle væksthuse i døde medier. Økologisk Landsforening kan derfor foreslå, at der indsættes en grænse, så der må gødes op til en N norm på op til halvdelen af den konventionelle norm.

Ad. Tilpasning af fosforloft for væksthuse, der dyrker i jord/ økologisk væksthusproduktion

I de nuværende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen er der lavet en undtagelse for fosforloftet som de konventionelle væksthusproducenter kan bruge, der tager højde for den meget højere dyrkningsintensitet i et væksthus sammenholdt med på friland. Det er helt afgørende, at der laves en tilsvarende mulighed for økologiske producenter, der bruger organiske gødninger og dyrker i bundjorden.

Der er to behov. Dels kan produktionen ikke finde sted inden for de samme normer, som anvendes i frilandsproduktion, og dels er det ikke muligt at dosere næringsstoffer som adskilte komponenter, da de optræder samlet i intakte organiske gødninger.

Privat overvågning og måling i det største økologiske tomatgartneri, vi har i Danmark, har vist meget lave fosfortal på trods af, at der anvendes organiske gødninger. Vi ser selvfølgelig samtidigt frem til at modtage resultatet af de målinger, der foretages af AU i det igangværende projekt.

Økologisk Landsforening støtter den foreslåede ændring og fremhæver, at det er meget vigtigt at lave tilpasninger, da det ellers ikke er muligt at have økologisk væksthusproduktion.