Næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2021/2022, j.nr. 20- 120-000005.

Økologisk Landsforening kommenterer i dette svar alene på den nye mulighed for at anvende efterafgrødeblandinger med N fikserende afgrøder som pligtig efterafgrøde.

Det er et forslag, som Økologisk Landsforening har efterspurgt lige siden 2017, hvor der opstod en udfordring, da det økologiske arealtilskud gik væk fra at regne i total N til at regne i udnyttet N/ha.

Økologisk Landsforening lægger på den baggrund vægt på, at muligheden gøres tilgængelig hurtigst muligt.

Foreningen vil dog ikke undlade, at tilkendegive, at den gerne havde set, at ministeriet var gået skridtet videre i erkendelse af, at økologi er et andet system end det konventionelle. Det er ikke muligt at udbringe så store mængder kvælstofgødning, da der ikke er adgang til mineralsk kvælstofgødning. Det er kløvergræsmarker og bælgplanterne der er motoren i det økologiske sædskifte. Hvis man havde lavet en miljøregulering, der skulle sikre, at den økologiske dyrkningsform ikke udgør en risiko for vandmiljøet, ville den se anderledes ud, end den gør, når reguleringen tager afsæt i det konventionelle landbrug.

Økologisk Landsforening så således gerne, at kravet om pligtige efterafgrøder var blevet erstattet med et forbud mod at nedpløje bælgplanteefterafgrødeblandinger i efteråret, da det er det, der er vigtigt for at beskytte vandmiljøet.

For at imødekomme et behov for at gribe ind over for rodukrudt, skulle det være muligt at lave sort brak om efteråret på 10% af arealet med bælgplanteefterafgrødeblandinger. Der kunne ligeledes være mulighed for at etablere vinterraps efter bælgplanteefterafgrøder, og etablere vinterkorn på JB 7 – 9 jorde i det 2. år efter udlæg i en vårafgrøde.

Ovenstående løsning havde sikret en nødvendig beskyttelse af vandmiljøet, der hvor arealerne drives økologisk.