Bekendtgørelse om Klima- og lavbundsprojekter

Økologisk Landsforening efterlyser, at arealer kompenseres på grundlag af jordbundsbonitet og DB for at sikre at højt ydende græsmarker under kategorien permanente græsmarker kompenseres ud fra deres reelle værdi for landmanden.

Høringssvar til udkast til ændring af bekendtgørelsen om udtagning af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på genopretning af naturlig hydrologi (klima-lavbundsprojekter) journalnummeret 2021-5791.

Økologisk Landsforening har gennemgået forslag til ændring af bekendtgørelsen for klima-lavbundsprojekter. Foreningen Økologisk Landsforening vil gerne kommentere på forholdet lodsejerkompensation.

Økologisk Landsforening stiller sig kritisk overfor, at arealer med afgrødekategorien permanent græs automatisk kompenseres lavere. Der er en højere forekomst af permanente græsmarker hos økologer. Når arealet er kommet i kategorien permanent græs, er det ikke ensbetydende med, at der er et lavt DB på arealet. Der er flere økologiske landmænd, der har haft fokus på at sikre høje græsudbytter fra de permanente græsarealer, der er vigtige for deres hold af kvæg. Der er også flere, der praktiserer holistisk afgræsning som forvaltningssystem, hvor de opnår udbytter fuldt på højde med omdriftsmarker.

Økologisk Landsforening ser derfor gerne, at kompensationen foretages på grundlag af jordbundsbonitet evt. kombineret med historisk DB.

Når kompensationsværdien sættes lavt, risikerer ministeriet med denne ordning at skubbe til en situation, hvor landmændene vil undgå at jorden ligger så længe med græs, at den kommer i kategorien ”permanent græs”. Den lave kompensationstakst er endvidere en faktor, der vil skubbe til, at jordens kreditværdighed falder. Det vil være uheldigt, hvis ordningen afholder landmænd fra at lade deres arealer ligge med permanent græs.

Økologisk Landsforening lægger i øvrigt vægt på, at økologi indgår som et prioriteringskriterie. Økologisk Landsforening arbejder med en vision for det fremtidige landbrug, hvor kvægets berettigelse blandt andet er dets dobbeltrolle, hvor de er med til at sikre en lysåben natur på de ikke dyrkbare arealer. Dvs. det fremtidige kvæghold skal afspejle dets værdi i sædskiftet, hvor det understøtter kløvergræsmarker samt dets evne til at udnytte ikke dyrkbare arealer og sikre en efterspurgt naturtilstand. Begge dele vil medvirke til et lavere klimaaftryk fra landbruget. Foreningen noterer, at der er lavet en ændring i pointtildeling i prioriteringen. Det er vigtig for Økologisk Landsforening, at denne ændring ikke stiller økologi ringere. Ud fra en holistisk og bæredygtighedsbetragtning er det vigtigt, at de udvalgte projekter samtidigt er med til at fastholde og fremme omstilling til mere økologi.