Tiltag til at beskytte fødevareforsyningssikkerheden

Økologisk Landsforening understreger, at en krisehjælp skal fremme den grønne omstilling. Det kan være ved at fremme økologiske dyrkningsmetoder og afbøde konsekvenserne af høje foderpriser til særligt producenter med økologisk fjerkræ og svin; indføre lavere moms på økologi og på frugt og grønt; godkendelse af nye restprodukter som gødning, der kan erstatte konventionel husdyrgødning; stoppe iblanding af foder- og fødevareafgrøder i biobrændstoffer; fremme agroøkologi i U-lande og i øvrigt sætte ind med fødevarehjælp i lande, hvor de stigende fødevarepriser kan skabe sultkatastrofer.

Høringssvar til NOTAT TIL § 2-UDVALGET (LANDBRUG), § 5-UDVALGET (FISKERI) OG Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: Beskyttelse af fødevareforsyningssikkerheden og styrkelse af fødevaresystemernes robusthed

KOM (2022) 133

Økologisk Landsforening tager den aktuelle situation med invasion af Ukraine meget alvorligt, og de konsekvenser det har på fødevaresituationen og adgang til fødevarer både i EU og i lande uden for EU og her ikke mindst lande med fattige befolkninger, som ikke kan betale for maden, hvis der kommer store prisstigninger.

Økologisk Landsforening mener dog ikke, at det skal svække indsatsen for den grønne omstilling tværtimod. Den grønne omstilling er sat i verden i erkendelse, at det nuværende fødevaresystem indeholder nogle alvorlige fejl både i forhold til klima og til biodiversitet, risiko for antibiotikaresistens, sikre mad nok til en voksende verdensbefolkning og det er ikke robust overfor de rystelser, som en krig, som den der helt aktuelt finder sted i Ukraine. Landbrugets klimaaftryk er med til at øge risikoen for ekstremt vejr i form af perioder med tørke eller store oversvømmelser, hvilket giver store problemer for fødevareproduktionen.

Den grønne omstilling skal give et robust og bæredygtigt fødevaresystem. Den samme vurdering er kommet til udtryk fra mange forskere i forskellige indlæg. 198 forskere er gået sammen om et åbent brev https://zenodo.org/record/6366132#.YkRQg-dByUl, hvor de efterlyser styrket indsats for den grønne omstilling og slet ikke det modsatte. IFRO har lavet et skøn over hvor meget fødevareproduktionen kan øges i EU ved at dyrke de arealer, der er udlagt til MFO-brak. Deres skøn, som de præsenterer som meget optimistisk, lyder på kun 10 – 12 mio tons hvoraf kun 30% forventes at blive mad til mennesker.

Økologisk Landsforening hæfter sig ved, at EU-kommissionen peger på en lang række gode tiltag, der skal medvirke til at forhindre en sultkatastrofe i områder, som i forvejen oplever problemer med sult eller er stærkt udfordret humanitært. Således bakker Økologisk Landsforening meget op om, at medlemsstaterne yder fødevarehjælp og humanitær bistand, øger den humanitære bistand til de regioner og befolkningsgrupper, der er hårdest ramt af usikker fødevarefødevareforsyning. Overvejer makroøkonomisk støtte til udviklingslande med fødevareunderskud til støtte for de grupper, der er mest berørt af prisstigninger. Arbejder for at undgå eksportrestriktioner og eksportforbud for at sikre frie forsyningskæder. Dernæst er det vigtigt, at EU og her Danmark styrker indsatsen for at etablere en egen fødevareproduktion i udviklingslande. Økologisk Landsforening henviser også til den danske udviklingspolitiske strategi ”Fælles om verden”, hvor Danmark har sat sig for at fremme agroøkologiske dyrkningsmetoder for at Styrke indsatsen for klimatilpasning, natur og miljø og modstandsdygtighed i de fattigste og sårbare lande.

Vedrørende Kommissionens forslag til indsatser på den korte bane

En anvendelse af krisereserven bør orienteres, så den fremme den grønne omstilling, der allerede er aftalt. Det vil være en stor fejl, hvis den bruges til at holde hånden under det fødevaresystem, som er afhængig af en stor foderimport og fossilt fremstillet gødning. Tilsvarende er det helt galt at yde særlig likviditetsstøtte til energiintensive virksomheder som gødningsproducenter. Økologisk Landsforening kan heller ikke se, at det skal kunne komme på tale at tillade højere pesticidforekomster i importeret foder. Den aktuelle situation er en direkte anledning til at tilpasse landbruget, så det er mindre afhængigt af importeret foder. Anvendelsen af krisereserven, bør indrettes, så den hjælper omstillingen på vej i stedet for at udsætte omstilling.

Økologisk Landsforening er i den sammenhæng selvfølgelig meget tilfredse med at se, at EU- kommissionen tilskynder til at fremme omstillingen til økologi. I forhold til den danske anvendelse af krisereserven er det væsentligt at se på, hvordan den kan medvirke til at sikre en fordobling af det økologiske areal i Danmark, hvilket er en del af den danske klimaplan for landbruget, hvor fordobling af arealet er vurderet til at reducere klimapåvirkningen med 0,5 mio t CO2e. Økologisk Landsforening fremhæver, at der kan være kortsigtede udfordringer med høje foderpriser til særligt de enmavede dyr, hvor foderet ikke kan erstattes med græs. Økologisk Landsforening vil også gerne bakke op om fremskyndelse af datoen for støtteudbetaling.

Økologisk Landsforening kan derimod ikke bakke op om, at sikre import af gas for at kunne opretholde en produktion af gødning inden for EU.

Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om, at DK udnytter muligheden for at genopdyrke brakjorde, og foreningen lægger vægt på, at der ikke bliver lempet på den grønne ambition i den CAP- periode, der starter fra 2023.

Foreningen mener, det er helt forkert at åbne en oplagringsordning for svinekød, der skal holde prisen på svin oppe. Det vil ikke afhjælpe problemet med stigende fødevarepriser eller fremme omstilling til at producere mere korn til konsum frem for til foder. I det omfang, der skal produceres mere mad, skal der fokuseres på at fremme produktion af afgrøder til menneskemad og ikke til foder. Det er en langt mere effektiv måde at udnytte arealerne på, det giver lavere klimaaftryk, og når det handler om at sikre mad til fok i Nordafrika og Mellemøsten er det ikke kød, mælk og ost, der er behov for, men netop korn og bælgsæd.

Økologisk Landsforening mener endvidere, det er vígtigt, at iblanding af foder- og fødevareafgrøder i biobrændstoffer ophører.

Kommissionens indsatser på mellemlang sigt:

Økologisk Landsforening er glad for at se, at EU-kommissionen fremhæver elementerne i Farm-to-fork-strategien som en anbefalet indsats på mellemlang sigt. Økologisk Landsforening understreger, at det allerede er nu, der skal gøres tiltag til at sikre, at målene i farm-to-fork strategien bliver opfyldt. Farm-to-fork strategien bør derfor have samme høje prioritering, når det handler om indsatser på den korte bane.

Økologisk Landsforening fremhæver, at EU-kommissionen i farm-to-fork strategien også anbefaler lavere moms på frugt, grønt og økologi. Det er en anbefaling, som Økologisk landsforening meget gerne så aktiveret. Det vil kunne få en meget stor betydning for efterspørgslen på økologi og værne økologien mod stagnation som konsekvens af de generelle prisstigninger. Således vil det også kunne spille en vigtig rolle for at nå i mål med det danske fordoblingsmål.

Økologisk Landsforening lægger generelt vægt på, at udbytteniveauerne i økologi øges. I den sammenhæng er der behov for at øge adgangen til næringsstoffer. Økologien har i forvejen en målsætning om at blive uafhængig af konventionel husdyrgødning. Hvis det skal lykkes, skal der findes alternative næringsstofkilder og her er diverse affald- til jordprodukter/ organiske restprodukter meget vigtige.

Som følge af krigen i Ukraine er det nærliggende at forestille sig, at det konventionelle landbrug i højere grad selv vil bruge deres husdyrgødning. Så af den årsag og det generelle behov for at øge fødevareproduktionen i EU i den nuværende situation, vil Økologisk Landsforening foreslå, at Danmark arbejder for at få tilladt oplagte restprodukter som gødning i økologi. For eksempel fiskeensilage, Eluat (restprodukt fra fremstilling af mælkesyrebakterier) og Fertigro, der er et restprodukt fra produktion af blodfortyndingsmedicin. Disse produkter vil også åbne for at økologer i højere grad kan modtage gylle fra biogasanlæg. Alle tre produkter har været grundigt drøftet i erhvervet også i forbindelse med udarbejdelsen af Rapporten ”Bedre adgang til næringsstoffer for økologer” , som er udgivet af ministeriet i 2016 https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tvaergaaende/Oekologi/Bedre_adgang_til_naeringsstoffer_for_oekologer_-_Rapport_fra_arbejdsgruppen_-_September_2016.pdf.

Det, der mangler nu, er at ministeriet fremsætter konkrete forslag til EU-kommissionen om at få dem tilladt. Den aktuelle situation kunne være en anledning til at få en fast track proces på forslagene.