Høringssvar til §2 høring om EU-kommissionens forslag til forordning om certificering af kulstofoptag

Økologisk Landsforening lægger stor vægt på at fremme en dyrkningsform i landbruget, der værner om kulstofbalancen. Det er en afgørende indsats for at drive et landbrug med så lille klimaaftryk som muligt. Dertil er en jord i kulstofbalance mere robust overfor både tørke, tung nedbør og storm, og den kan stille næringsstoffer til rådighed for planterne.

Økologisk Landsforening mener derfor også, at driftspraksis skal tages med i betragtning i udformning af en klimaregulering og udformningen af en klimaafgiftsmodel. Økologisk Landsforening har fremlagt et forslag til en klimaafgiftsmodel med navnet Pris på bæredygtighed, hvor afgiften er bygget ind i landbrugsstøttesystemet. Det enkelte landbrug får en CO2 kvote på baggrund af antal ha., og den samlede politisk accepterede CO2 udledning fra landbruget. Overskrides kvoten fører det til et træk i støtten. Resultater under kvoten udløser en mer- betaling. Med denne model bruges landbrugsstøtten til at betale for en driftspraksis, der sikrer jordens kulstofbalance herunder, lagrer kulstof, hvis jorden er i underskud.

Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om, at der etableres et privat marked for handel med carbon-certifikater til 3. part.

Udstedelse af carbon-certifikater med henblik på at skabe et marked vil være forbundet med mange problemer, særligt hvis handlen indebærer, at der sælges en kvantificeret kulstoflagring.

Det vil stille store krav til præcision i opgørelserne. En præcision, som er vanskelig at forestille sig, er mulig, da effekten vil variere i forhold til jordens faktiske kulstofbalance. Dvs. det vil være nødvendigt at tage jordprøver på hver enkel parcel, der er lægges til grund for certifikatet. Hvis jorden allerede er i kulstofbalance, vil den konkrete praksis ikke føre til yderligere lagring, og det vil derfor være forkert at bruge denne til at nedskrive klimabelastningen fra de aktiviteter, der ligger hos køber.

Der vil skulle skabes sikkerhed for, at handlinger, der ligger til grund for det solgte certifikat opretholdes i hele dækningsperioden. Disse forhold betyder, at dækningsperioden bør være meget kort, måske kun et år. Effekt i praksis kræver mange flere år. Dernæst kan der indtræde naturbetingede hændelser, som landmanden ikke er herre over, og som underminerer effekten.

Det vil endvidere være forbundet med udfordringer, hvis der er forskellige betalingsveje for en kulstoflagrende/positiv dyrkningspraksis. Økologisk Landsforening vil også på det grundlag anbefale, at det gøres til et grundlæggende element i landbrugsstøttesystemet evt. udformet som en klimaafgiftsmodel som Pris på bæredygtighed. Indbygget i landbrugsstøtten vil landbruget blive betalt for deres adfærd og ikke for en kvantificeret kulstoflagring, dermed er ovenstående udfordringer med opgørelse af effekt overkommet.

Dertil kommer, at hvis det skal være muligt at holde verdens temperaturstigning på 1,5 grader, så er der ikke plads til, at landbruget sælger sin kulstoflagring ud til andre sektorer. Landbruget har selv behov for at bogføre kulstoflagringen i sit eget klimaregnskab for at blive klimaneutralt.

Økologisk Landsforening mener endvidere, der er en udfordring med at sikre lighed for alle og den rigtige prissætning. Handel med carbon certifikater vil kunne gøre det svært for nye virksomheder og nye økonomier at komme ind på markedet, fordi de nye virksomheder og nye økonomier kan være mindre økonomisk rustede til at købe certifikaterne. Prisen på certifikaterne vil afspejle betalingsviljen hos køberne og deres betalingsevne vil afgøres af de produkter, de har og ikke af værdien af kulstoflagringen.

Med venlig hilsen

Sybille Kyed
Landsbrugs- og fagpolitisk chef i Økologisk Landsforening