PEF pixi-vejledning til Grønne og klimavenlige indkøb af fødevarer

Miljøministeriet
Miljøstyrelsen

Økologisk Landsforening har med interesse læst udkast til PEF-pixi rettet mod indkøbere og udbud på grønne indkøb.

Vi skal beklage, at vi ikke har været involveret på et tidligere tidspunkt i processen, men vi håber, at de fremsendte kommentarer vil blive taget i betragtning. Vi har modtaget materialet fra Paul Holmbeck.

Indledningsvist, så vil Økologisk Landsforening bemærke, at foreningen mener, det er godt at lave en vejledning om PEF. Økologisk Landsforening er imidlertid nødt til at problematisere brugen af PEF på fødevarer.

Der er følgende problemer, som gennemgås nedenfor:

1. PEF udelader flere centrale forhold der er beskrivende for en bæredygtig fødevareproduktion
2. Der mangler generiske data på økologi
3. PEF understøtter effektivisering uden at se på afledte negative effekter
4. PEF om grundlag for indkøb kan skabe en ny markedsbarriere for SMV
5. PEF forholder sig ikke til virksomhedens samlede aftryk

PEF udelader flere centrale forhold der er beskrivende for en bæredygtig fødevareproduktion

Der er forhold, som ikke indgår i PEF eller kun indgår perifært, men som er afgørende for at sige noget om produktets samlede bæredygtighed.

Det drejer sig om påvirkning af grundlag for biodiversitet, jordens egen frugtbarhed, kulstofbalance i jorden, dyrevelfærd og her særligt det relaterede forbrug af antibiotika, hvor der ses en sammenhæng mellem system og forbrugsomfang.

Når disse forhold ikke tages med i den samlede bedømmelse får man et fejlagtigt resultat. I en vidensyntese fra 2021 fra Aarhus Universitet om livscyklusvurderinger og klimaeffektivitet i landbrugssektoren konkluderer de, at ensidig optimering på en enkeltstående parameter risikerer at lede til suboptimering:

”I guidningen af forbrugere og politikere til at træffe de mest bæredygtige valg som samtidig kan understøtte en klima- og miljøoptimering af vores fødevareproduktion – er det vigtigt, at undgå en risiko for suboptimering ved udelukkende af fokusere på klima. På den baggrund er der behov for videreudvikling både af metoder, påvirkning og definering af de nødvendige data for kategorier som biodiversitet, jordkvalitet, kulstoflagring og økotoksicitet samt effekt på andre økosystemtjenester og dyrevelfærd. Derudover der er brug for analyse af og udvikling af LCA-metoden til fremadrettet at kunne inkludere flere af FN’s bæredygtighedsmål i vurdering af landbrugs- og 30 fødevarers bæredygtighed. Det vil særligt være i forhold til at understøtte verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion, hvor målet skal sørge for, at forbrug og produktion i 2030 er bæredygtigt. Hertil kommer en udvikling af LCA-metoden, hvor de lokale miljøpåvirkningskategorier kan kobles til geografi, altså stedbundne miljøpåvirkninger, f.eks. at N-udledning har forskellig miljøpåvirkning afhængig af, hvor den foregår”

Der mangler generiske data på økologi

Der er væsentlige forskelle på det økologiske og det konventionelle dyrkningssystem. Det vil derfor ikke være retvisende bare at bruge data baseret på det konventionelle landbrugssystem.

For eksempel, så kommer importeret proteinfoder ikke fra de samme oprindelseslande, når foderet skal anvendes i økologisk produktion og i konventionel produktion. Rydning af regnskov er ikke et problem i de lande, hvorfra økologi source proteinfoder. Dvs. man kan ikke anvende den samme standardværdi som aftryk fra dette foder anvendt i det konventionelle henholdsvis det økologiske landbrug.

I den sammenhæng er det væsentligt at bemærke, at Blonk Blonk Sustainability | Giving shape to sustainability, der laver LCA beregninger på fodermidler for EU har meddelt, at deres beregningsmodel ikke kan håndtere økologisk produktion, og at der derfor ikke kan opdateres med økologiske fodermidler i GLFI foderdatabasen (også benævnt FEFAC- databasen, European Feed Manufacturers’ Federation) , som indeholder PEF værdier baseret på PEFCR guidelines. Deres beregningsmodel skal tilpasses for at kunne håndtere økologi.

Det vil i øvrigt ikke være muligt at have samme husdyrhold i et økologisk landbrug som i et konventionelt landbrug. Den samlede arealanvendelse og balance mellem husdyrproduktion og planteavl inkl. frugt, bær og grønt vil forrykkes ganske dramatisk i retning af meget færre husdyr i det økologiske landbrug. Dette forhold bør afspejles, hvis man vil lave en LCA opgørelse, hvor man sammenligner produkter. Dvs. det relative omfang ud af det samlede landbrug bør indregnes.

PEF belønner effektivisering uden at se på afledte negative effekter

Det er også af stor vigtighed at være sig bevidst om samspillet mellem ydelse og typen af foder. Højere mælkeydelse kræver bedre foder og dermed fås et højere klimaaftryk pr. ko. Det er ligeledes illustreret i vidensyntesen fra AU. Disse forhold skal der tages højde for i en PEF beregning, hvis den skal være retvisende. I økologien er der et grovfoderkrav og krav til hjemmeproduceret foder, som stiller nogle begrænsninger i økologiens favør, men de kommer ikke til udtryk i PEF beregninger, da der ikke foreligger særskilte økologi data, der afspejler økologiske produktionssystemer.

Til illustration af dette er her et citat fra AUs vidensyntese

”For den enkelte ko stiger klimaaftrykket med stigende mælkeydelse, som det fremgår af Figur 2a, da en højere mælkeydelse kræver et højere foderforbrug som er et væsentligt bidrag til klimapåvirkningen. Udtrykt i forhold til kg mælk betyder en stigende mælkeydelse per ko per år, derimod et eksponentiel aftagende klimaaftryk per kg fedt- og proteinkorriget mælk (FPCM). Effekten vil dog være markant aftagende som vist for mælk i Figur 2.b, således at der i lande med en gennemsnitlig mælkeydelse over 4000 kg mælk pr ko er stort set samme klimapåvirkning pr kg produkt. Der er dog også variationer i området over 4000 kg mælk, således fandt f.eks. Flysjø et al. (2011) ved sammenligning af mælkeproduktionen i New Zealand (NZ) og Sverige den laveste emission, 1,00 kg CO2 ækv. pr kg mælk i NZ mod 1,16 i Sverige trods en ydelse pr årsko på henholdsvis 4118 kg i NZ og 8843 kg mælk i Sverige. Den lavere klimapåvirkning i NZ skyldes bl.a. mindre indkøb af foder og lavere energiforbrug, hvor produktionen i NZ er baseret på afgræsning i forhold til opstaldning og fodring indendørs i Sverige”

PEF om grundlag for indkøb kan skabe en ny markedsbarriere for SMV

Der kan være en interesse i at indsamle produktspecifikke data fremfor de generiske data. Det anses imidlertid som mindre realistisk for små virksomheder at kunne håndtere dette, uanset om de har bare et produkt eller mange forskellige. Dvs. små virksomheder og i særdeles alsidige virksomheder vil blive stillet dårligere end store virksomheder, og dermed er der opstået en ny markedsbarriere for disse.

Denne problemstilling er også aktuel i forhold til manglende data på økologi og på produktgrupper.

PEF forholder sig ikke til virksomhedens samlede aftryk

Det er en svaghed for PEF, at den er afkoblet fra virksomhedens samlede miljøperformance.

Med venlig hilsen

Sybille Kyed
Landsbrugs- og fagpolitisk chef i Økologisk Landsforening