Kommentarer til Biodiversitetsrådets årsrapport 2022

9. december 2022

Biodiversitetsrådet

Økologisk Landsforening har gennemgået statusrapporten.

Foreningen savner mere fokus på behovet for en indsats for at reetablere landbrugets økosystemer. Landbruget optager 60% af det danske areal. Med en udbredelse i det omfang har aktiviteterne og tilstanden på dette areal stor betydning.

Det fremgår ligeledes af den Pressemeddelse, som EU- kommissionen publicerede den 22. juni 2022 med overskriften ”Den grønne pagt: banebrydende forslag med mål om genopretning af Europas natur senest i 2050 og halvering af pesticidanvendelsen senest i 2030” i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til forordning om naturgenopretning.

Her fremhæver EU kommissionen blandt andet følgende:

”Genopretning handler om at leve og producere i pagt med naturen ved at bringe mere biodiversitet tilbage overalt, herunder i de områder, hvor den økonomiske aktivitet finder sted, f.eks. i forvaltede skove, på landbrugsjorder og i byer.

Genopretningen øger også mængden af natur i vores landskaber og dagligdag med påviselige gevinster for sundhed og trivsel, og den har en kulturel og rekreativ værdi.

Med forordningen følger betydelig EU-finansiering: under den nuværende flerårige finansielle ramme vil der være ca. 100 mia. EUR til rådighed til biodiversitetsudgifter, herunder genopretning.

De foreslåede mål omfatter:

nedgangen i bestøverbestandene skal vendes inden udgangen af 2030, og bestandene skal øges efterfølgende for landbrugsøkosystemerne en generelt øget biodiversitet og en positiv tendens for sommerfugle på græsarealer, agerlandsfugle, organisk kulstof i dyrkede mineraljorder og landskabstræk med høj diversitet på landbrugsjord genopretning af drænede tørvemoser under landbrugsmæssig anvendelse og af tørvegrav for skovøkosystemer, en generelt øget biodiversitet og en positiv udvikling med hensyn til forbindelserne mellem skove, dødt ved, andelen af skove med en uens alderssammensætning, skovfugle og lagrene af organisk kulstof.”

Økologisk Landsforening anbefaler, at der skabes en stærkere sammenhæng mellem EU kommissionens forslag til forordning om naturgenopretning og arbejdet i Biodiversitetsrådet.

Prioriteringen af retableringen af økosystemerne i det dyrkede landskab er ikke på bekostning af indsatsen for at sikre beskyttet natur. Der er behov for et både og.

Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at Biodiversitetsrådet fejlagtigt på side 123 henviser til, at EUs landbrugsstøtteregler indeholder krav om, at 4% af omdriftsarealet drives naturvenligt fra 2023.

Landbrugsstøttereglerne siger, at et areal svarende til 4% af omdriftsarealet som minimum skal ligge hen som uproduktivt areal, det kan være ved opretholdelse af eksisterende landskabselementer, nye landskabselementer og brakarealer. Formålet er formuleret som følger: ” Vedligeholdelse af ikkeproduktive landskabstræk og områder med det formål at forbedre biodiversiteten på bedriften”

I forlængelse af behovet for at sikre mere fokus på økosystemerne i det dyrkede landskab, ser Økologisk Landsforening ligeledes et behov for, at Biodiversitetsrådet udvides eller tilpasses i sin sammensætning, så der er en faglig repræsentation på området funktionelle økosystemtjenester og herunder viden om naturen i det dyrkede land.

Med venlig hilsen

Sybille Kyed
Landsbrugs- og fagpolitisk chef i Økologisk Landsforening

Kontakt

Sybille Kyed

Landbrugs- og fødevarepolitisk chef

Jeg har siden 1995 varetaget de politiske interesser inden for økologi for Økologisk Landsforenings medlemsgrupper over for myndigheder og politikere i Danmark og i EU. Jeg står ligeledes for kontakten til vores søsterorganisationer i de øvrige EU-lande via foreningens engagement i IFOAM EU.

Luk (Esc)