Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om grundbetaling - Journalnummer 22-2911-000001

Økologisk Landsforening har kommentarer til to forhold, henholdsvis udlægning af 4% natur og skovlandbrug.

4% naturkravet

4% naturkravet er et GLM krav, men Økologisk Landsforening vil også kommentere kravet i forbindelse med høringen på Bekendtgørelsen for Grundbetaling, da GLM kravene skal være overholdt for at få Grundbetaling.

Økologisk Landsforening henviser til tidligere kommunikation til ministeriet henholdsvis til ministeren, departementet og Landbrugsstyrelsen, at den valgte udformning af 4% naturkravet er undergraverende for intentionen med kravet. Den danske udformning betyder modsat hensigten, at der visse steder vil blive fjernet natur fra landbrugslandet og udlagt arealer med ringere naturkvalitet. Økologisk Landsforening har på både møder og i skriftlige bidrag fremlagt en alternativ udformning, som imødekommer hensigten i Landbrugsaftalen uden at forårsage ovenstående. Økologisk Landsforening vil også fremhæve, at den danske løsning med fjernbrak dels strider imod teksten i EU-forordningen, taler om at sikre en jævn fordeling af småbiotoper i det åbne land, dels forvrider forpagtningspriser til ugunst for landmænd på de lette jorde, hvor prisen på forpagtninger lægger sig op ad værdien på de gode jorde. Dette uden at naturværdien øges.

Økologisk Landsforening kan endvidere konstatere, at opgørelsen af 4% naturkravet, også medregner §3 arealer, hvor der ikke kan lægges GLM8 biotoper ud på, samt arealer med MVJ aftaler og Pleje Græs aftaler. Det giver ingen mening. Der er tale om arealer som i forvejen bidrager til biodiversitet i det åbne land. Det er for landmænd, der primært bedriver naturgræsning et stort indgreb, eftersom de ikke kan lægge GLM elementerne på §3 arealerne, der ellers er dem, der giver de færreste foderenheder, og det er uden, at det reelt giver et stort bidrag til natur. Formålet med GLM 8 kravet er ikke at sikre en produktionsnedgang. Formålet med GLM 8 er at sikre et minimumsgrundlag for natur i det dyrkede landskab. Dette formål opfyldes ikke ved at frahegne arealer, der ellers er udlagt til græsning for at fremme natur.

Økologisk Landsforening forventer, at Landbrugsstyrelsen finder en løsning, så arealerne ikke indgår i referencegrundlaget, uanset at de rent administrativt er registreret som omdriftsarealer. I den nuværende situation lader man det understøttende it-systemer diktere måden, vi indretter os på, fremfor at tilpasse systemerne, så de understøtter, det man vil fremme.

Skovlandbrug §34 - 35

Økologisk Landsforening vil gerne gentage fra høringssvar til den strategiske CAP-plan, at foreningen er meget utilfreds med den valgte definition på skovlandbrug. Foreningen mener ikke, at den har løst behovet, der var at lande en definition, der åbner for udbredelsen af skovlandbrug. Ministeriet har blot defineret at frugt- og bærplantager også kan introduceres som et skovlandbrug. Landbrugerne er derfor efterladt til at indrette sig i et patchwork med forskellige arealtyper for at få den efterspurgte alsidighed ind i beplantningerne, lige netop det, som åbningen skulle sætte os ud over. Patchwork løsningen tillader endvidere ikke blandingsbeplantninger i tilstrækkelig grad. Økologisk Landsforening mener, at ministeriet burde bruge den internationale definition, som også tidligere tilkendegivet. Der er ikke udfordringer i forhold til kontrol, da lavskovsarealer er selvstændig defineret, dvs. afgrænsningen er klar.

Skovlandbrug §34

Det bør være muligt at bælterne med træer består af mere end 3 rækker. Der er ikke nogen faglig begrundelse for et loft på 3 rækker.

Skovlandbrug §35, stk. 3

Kravet om maks. 20 meter til træer fra ethvert sted på marken er upræcis og vil kræve, at alle markhjørner er cirkulære. Illustrationen i vejledningen i afsnit 6.8 opfylder ikke dette kriterie, idet der er mere end 20 meter til træerne på marken fra hvert af markens hjørner.

Økologisk Landsforening foreslår, at der må være op til 40 meter fra kanten af marken til bælterne med træer på mindst 2 sider – helst alle sider. Det vil tilgodese et system med 36 m mellem alle bælter af træer og den samme afstand på hver af de yderste sider, som er en praktisk arbejdsbredde i den ”anden afgrøde”.

Med venlig hilsen

Sybille Kyed