Høring om EU-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning / om planter frembragt med nye genomteknikker og fødevarer og foder heraf, og om ændring af forordning (EU) 2017/625

Proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on plants obtained by certain new genomic techniques and their food and feed, and amending Regulation (EU) 2017/625

Baggrund for kommentarer fra Økologisk Landsforening

Økologisk Landsforening har gennemgået EU kommissionens udkast til nye regler for NGT med interesse.

Økologisk Landsforening har forståelse for, at der er et behov for at forholde sig til regulering af planter tilvejebragt ved hjælp af planteforædlingsteknologier (NGT), der er kommet til, siden GMO-direktivet 2001/18 blev vedtaget. Teknikkerne er i anvendelse uden for EU og plantematerialet vil derfor kunne lande i EU, hvorfor der er behov for en regulering af det.

Det er imidlertid samtidigt væsentligt for Økologisk Landsforening, at der er en bevidsthed om, at økologi er repræsentant for et andet landbrugssystem, og de udfordringer verden, vores samfund og landbruget står med i dag i forhold til klimaforandring, biodiversitetstab, vandmiljøet og det rene drikkevand, som alt sammen er påvirket af landbrugsdriften skal løses via et ændret landbrugssystem. Det kan ikke løses ved fokusering på problemstillingerne som uafhængige udfordringer, der løses isoleret fra hinanden. Adgang til NGT ændrer ikke på behovet for at ændre det samlede landbrugssystem. Økologisk Landsforening ser derfor med bekymring på, at EU-kommissionen fremlægger en regulering for NGT, der efterlader et indtryk af, at EU-kommissionen aktivt vil fremme udbredelsen af NGT.

Økologisk Landsforening deler ikke udsagn som, at NGT er afgørende for landbrugets mulighed for at håndtere klimakrisen, og at NGT er afgørende for at levere på Farm to Fork strategien mm.

Økologisk Landsforenings høringssvar tager således stærkt afsæt i den situation, der opstår, hvis det øvrige landbrug får nem adgang til NGT, som der er lagt op til med dette forslag fra EU-kommissionen, mens der er et totalforbud i økologi.

Økologisk Landsforening vil i den sammenhæng understrege, at det er en situation, som kræver en selvstændig analyse af konsekvenserne for økologi, og som kræver, at økologien forholder sig til den situation, når der træffes afgørelse om fremtidige økologiregler.

Økologisk Landsforening noterede sig, at EU-domstolen i 2016 afgjorde, at NGT ikke uden videre kan lægges ind under annex 1.B, som regulerer de gamle mutationsteknologier, eftersom begrundelsen for, at disse teknologier blev placeret i annex 1.B var, at de havde været i anvendelse i mange år, før direktivet blev udarbejdet.

EU domsstolsafgørelsen betød, at NGT skal reguleres som transgene planter. Denne afgørelse har Økologisk Landsforening ikke haft problemer med.

I økologiforordningen 2018/848 er der et forbud mod GMO. Artikel 2, 58) præciserer imidlertid, at planter, der er placeret i annex 1.B, ikke er omfattet af GMO forbuddet i økologi. Økologi påberåber sig på det grundlag at have et forbud mod GMO i økologi. I relation til forbuddet i økologireglerne er det af stor principiel betydning, at de gamle mutationsteknologier ikke indeholder assisteret genoverførsel mellem planter.

Gennemgang af kommentarer

Forbud mod NGT i økologi

Økologisk Landsforening har ikke udarbejdet en stillingtagen til de nye teknologier. Det var foreningens forventning, at en stillingtagen til NGT i relation til økologi ville skulle foregå i rammerne af EUs økologiforordning og ikke i en horisontal forordning. Der er, så vidt Økologisk Landsforening ved, ikke nogen fortilfælde, hvor en horisontal regulering regulerer økologi.

Økologisk Landsforening finder det meget væsentligt, at enhver form for regulering af økologi skrives direkte ind i økologiforordningen. Regler for økologi skal følge de beslutningsprocedurer, der er vedtaget i økologiforordningen, og det skal være interesser og stakeholders omkring økologien, der tager beslutning om, at udarbejde ændringsforslag til økologiforordningen.

Økologisk Landsforening lægger derfor vægt på, at forbuddet mod NGT i økologi i forslagets artikel 5, 2. slettes fra denne regulering og erstattes af en tekst i økologiforordningen. Hvis der ikke kan opnås enighed om dette, lægger Økologisk Landsforening vægt på, at det skrives ind i artikel 5, at forbuddet skal revurderes senest 5 år efter reglernes ikrafttræden.

Økologisk Landsforening noterer, at det fremgår af betragtning pkt. (46), at EU-kommissionen blandt andet skal overvåge reglerne og indsamle information, der gør det muligt at vurdere, hvordan reglerne påvirker økologi. Økologi er imidlertid ikke nævnt i artikel 30 pkt. 4. Økologi bør nævnes eksplicit i artikel 30.

Økologisk Landsforening er opmærksom på, at IFOAM Organic Europe har arbejdet for en opretholdelse af de nuværende regler i 2001/18 herunder lagt afgørelsen fra EU-domstolen til grund for, at alle nye NGT skal reguleres som transgene planter. Økologisk Landsforening har ikke udfordret denne position. Økologisk Landsforening har ikke været optaget af at få adgang til NGT. Og så længe, der ikke var udsigt til, at teknikkerne i praksis ville blive eller være tilgængelige, fordi de skulle følge godkendelsessporet for transgene planter, har der ikke været noget problem for økologien.

EU-kommissionens forslag til regler for kategori 1 NGT, skaber imidlertid en helt ny situation.

EU-kommissionens etablering af en kategori 1 NGT- planter, som sidestilles med klassisk planteforædling, og som derfor alene skal notificeres og registreres som kategori 1 NGT-materiale på en sortsliste må forudses at kunne medføre, at de pågældende teknologier helt eller i overvejende grad vil erstatte de gamle mutationsteknologier. Det vil være billigere og hurtigere at nå de efterspurgte egenskaber, og der vil være færre sidemutationer, der skal avles væk og formentlig også på slutproduktet sammenholdt med de planter, der laves med de gamle mutationsteknologier.

EU-kommissionens forslag indeholder ovenikøbet jf. betragtning 35) forslag, der skal fremme skiftet til de nye teknologier i form af bla. økonomisk støtte.

Når EU-kommissionen samtidigt foreslår, at GMO-forbuddet i økologiforordning EU 2018/848 art 5 og artikel 11 også gælder kategori 1 NGT-planter, så skaber EU kommissionen en potentiel meget svær situation for økologien.

Økologien er i dag fortsat meget afhængig af det arbejde med sortsudvikling, der foregår i det konventionelle erhverv. Der er således en risiko for, at økologerne vil blive efterladt i en situation, hvor økologien ikke nyder godt af de fremskridt, der tilvejebringes indenfor sortsudvikling, hvis den konventionelle sortsudvikling fremadrettet måske helt overgår til NGT. Selv de forædlere, der har etableret sig som økologiske forædlere forædler i dag på de nye sorter. Det vil de ikke kunne, hvis der indføres et forbud som foreslået. Erfaringen er også, at selvom de økologiske forædlere arbejder med gamle sorter, så kommer der over tid andre gener ind i deres materiale, og de derfor ikke kan redegøre for, hvad de indeholder.

Hvis der dyrkes planter fremavlet med NGT, så må de forventes at kunne genfindes i planter, der dyrkes til og hos økologer. Eftersom det, som det også fremgår af EU kommissionens egen redegørelse, der ledsager forslaget til nye regler, ikke vil være muligt at afgøre, om plantens egenskaber er opnået via traditionel forædling eller via metoder anvendt til kategori 1 NGT- planter, vil det ikke være muligt at kontrollere forbuddet. Det betyder, at økologien kan stå med et troværdighedsproblem, hvis økologien vil anprise, at NGT ikke indgår i økologi, jf. artikel 11, der siger, at økologien ikke må anvende planter fremstillet ved GMO eller ved hjælp af GMO.

Økologisk Landsforening mener derfor, at et forbud mod alle former for kategori 1 NGT-planter i økologi forudsætter en grundig analyse af, hvad det vil betyde for økologien både i forhold til økologernes mulighed for at få gavn af planteforædlingsarbejdet, og muligheden for at holde sig fri af NGT- planter, hvis de bliver dyrket i det øvrige landbrug.

Det forbud i økologien, der foreslås indsat i EU-reglerne for NGT, er en markant udvidelse af det nuværende forbud i økologiforordningen, der kun definerer transgene planter som GMO. Det er nødvendigt at analysere, om økologien skal forholde sig til kategori 1 NGT-planter på samme måde, som de forholder sig til de gamle mutationsteknologier.

I den sammenhæng er Økologisk Landsforening dog bekymret over, at EU-kommissionen også tillader cisgenese i kategori 1 NGT-planter. Økologisk Landsforening mener, der er stor forskel på at fremprovokere en mulig mutation og på at fjerne gener eller indsætte gener, selvom det er gener fra planter, som planten selv kan krydse sig med.

Oplysninger i database

Økologisk Landsforening lægger stor vægt på, at det i artikel 9,1, c) er fastlagt, at databasen over kategori 1 NGT- planter også skal indeholde oplysninger om den anvendte teknik. Denne oplysning skal også være tilgængelig for landmændene. Økologisk Landsforening mener derfor, at oplysning om anvendt teknologi også skal skrives ind i artikel 10 om mærkning af kategori 1 NGT- planter. Landmændene bør have mulighed for selv at tage stilling til de enkelte metoder, og oplysning om hvilken NGT- metode, der er anvendt, kan have betydning for regulering af NGT i økologien.

Det har været et mangeårigt ønske fra Økologisk Landsforenings side, at landmændene kan læse af sortslisterne, om en plante er en CMS hybrid (plante fra cellefusion jf. bilag I.B 2001/18)

Der er i Danmark tilvejebragt mulighed for at oplyse, på den økologiske frødatabase, hvis det er en CMS hybrid, men erfaringen viser, at muligheden ikke anvendes, hvis det er frivilligt. Det er ikke overraskende, da oplysningen vil blive brugt til at fravælge materiale. Der har været udsalgssteder, der ikke ville sælge produkter fra CMS hybrider.

Sameksistens

Det er naturligvis vigtigt for Økologisk Landsforening, at der skal fastsættes sameksistensregler og regler for erstatning ved dyrkning af kategori 2 NGT- planter. Hvis økologerne ikke må dyrke planter fra kategori I, er der ligeledes behov for at have sameksistensregler for dyrkning af disse. I modsat fald undergraver forbuddet tilliden til økologi, da økologien dermed på ingen måde kan sige sig fri for at få materiale ind fra planter, der er forædlet med NGT.

Det er i forbindelse med reglerne for sameksistens af stor betydning for Økologisk Landsforening, at byrden pålægges den del af erhvervet, der dyrker NGT-planter herunder udgifterne til at holde materialet ude af økologien. Økologisk Landsforening vil dog også fremhæve, at det kan være svært at håndhæve og sikre sig, da krav om at sikre adskillelse kan have den afledte betydning, at økologien fravælges, eller at logistik bliver dyrere for økologien. Økologisk Landsforening mener principielt og af den årsag også, at der er forkert, at medlemslandene ikke kan nedlægge forbud mod at dyrke NGT-planter både kategori 1 og kategori 2. jf. betragtning 37)

I forhold til sameksistensregler er det i øvrigt vigtigt at målet om 25% økologisk areal i EU som der henvises til i betragtning 38) ikke lægges som grundlag for sameksistensreglerne. Økologi er et forslag til en

fremtidig drift af EU's samlede landbrug, og det skal afspejles, når der fastlægges sameksistensregler.

Økonomisk hjælp til SME planteforædlere

Det fremgår, at EU-kommissionen vil hjælpe SME økonomisk med adgangen til NGT. Økologisk Landsforening lægger stor vægt på, at forædlere af planter til økologi får samme økonomiske håndsrækning til deres forædlingsarbejde med henvisning til, at økologi er et bud på en fremtidig bæredygtig drift af landbruget og ikke blot et koncept, som EU-kommissionen fejlagtigt omtaler økologien i betragtning 38)

Patenter

Økologisk Landsforening noterer, at forslaget ikke indeholder regler, der beskytter landmændene mod patentering af planter, og de enkelte egenskaber, der er forædlet frem. Økologisk Landsforening anerkender, at interessen for patentering falder, når godkendelsesprocessen forenkles og dermed bliver billigere. Det er imidlertid vigtigt at undgå patentering af liv. Økologisk Landsforening mener derfor, det er vigtigt at dette forhold bliver håndteret i fælles europæiske og internationale regler.