Økologisk Landsforening har set på det fremsendte forslag. Det er med meget kort varsel, der udsendes et dokument af den karakter, hvilket gør at det er svært at sikre en grundig gennemgang.

Økologisk Landsforening kommenterer derfor forslaget ud fra en mere overordnet betragtning. Økologisk Landsforening er positive overfor, at EU-kommissionen ser på, om det er muligt at reducere omfanget af administrative byrder og i videst muligt omfang afvikle dato-tyranni uden at sætte de miljø- og klimamæssige ambitioner over styr. Det kan ligeledes være hensigtsmæssigt at se på mulighederne for at lave tilpasninger i de strategiske CAP-planer mere smidige.

Økologisk Landsforening mener imidlertid, det er helt forkert at rulle GLM 8 kravet tilbage. Økologisk Landsforening mener også, det er problematisk, at GLM 8 kravet har fået betegnelsen 4% brakkravet. Det er ikke et brak krav. GLM 8 kravet har til formål at sikre en grøn infrastruktur og bevare og sikre tilstedeværelsen af landskabselementer. Som en imødekommelse af landbrugsinteresser har kravet dog også kunne blive opfyldt med brakarealer. Brak kan have et vist bidrag til biodiversiteten i agerlandet, men det skal være i kombination med tilstedeværelsen af permanente landskabselementer og barjords og slåede striber, og italesættelsen af GLM 8 kravet som et 4% brakkrav, har undermineret selve kravets betydning.

EU-kommissionen bør fastholde kravet, men justere forudsætninger for opfyldelsen af kravet, så det er tilladt at græsse arealer, der er udlagt til GLM 8 så længe græsningstrykket er indrettet, så det styrker biodiversiteten. Det bør ligeledes være tilladt at lægge barjordsstriber og vegetationsstriber ud i arealer, der er lagt ud som GLM 8 område, da kombinationen med høj vegetation med blomstrende urter og græs, samt barjordsstriber og slået vegetationsstriber er det, der sikrer bedst grundlag for bestøvere, nyttedyr og fugleliv på arealerne.

De udfordringer, vi har oplevet i Danmark med GLM 8 kravet har dels handlet om arealerne ikke måtte græsses og sikre diversitet på brakarealer, men ikke mindst at vi i Danmark til forskel fra reglerne i EU-forordningen kun anerkendte nye arealer til at opfylde GLM 8 kravet, samt at DK har tilladt fjernbrak. Det er således til dels problemer, vi selv kunne rette op på, og som ikke bør løses ved at fjerne kravet, men derimod blot at tilpasse kravet.

Hvis GLM 8 kravet fremadrettet med undtagelse af forbud mod beskæring af hegn skal løftes via en bioordning, så vil det ikke danne grundlag for at sikre en grøn infrastruktur, som skal gøre landbruget mere robust og uafhængig af sprøjtemidler. Det er her meget væsentligt at holde sig for øje, at GLM 8 kravet skulle sikre den del af biodiversiteten, der kan sameksistere og ligge indlejret i landbrugslandskaberne til forskel fra de store sammenhængende arealer.

Økologisk Landsforening mener, der er behov et større fokus på at omlægge landbrugsstøtten fra indkomststøtte til betaling for fælles goder. EU kommissionens forslag forhaler den omstilling og er et udtryk for, at landbrugsstøtten i stort omfang fortsat betragtes som en indkomststøtte. Forslaget fra EU-kommissionen svækker grundlaget for at bruge landbrugsstøtten til at sikre sande priser, hvor manglende leverancer på klima, miljø, biodiversitet og dyrevelfærd betyder mindre støtte.

Økologisk Landsforening har ikke kunnet nå at sikre en dækkende vurdering af forslaget om at fjerne de administrative sanktioner for landbrug under 10 ha.

Økologisk Landsforening mener, at det er er helt forfejlet at udvande kravene til landbrugsstøtten som respons på de protester og demonstrationer, der har været gennemført i flere europæiske storbyer. Det er lave priser for fødevarerne og unfair handelsaftaler, der presser landbruget, det er ikke de grønne krav i landbrugsstøtten. De grønne krav i landbrugsstøtten er indsat for at dæmme op for landbrugets bidrag til klima- og biodiversitetskrisen. Det tjener ikke landbrugets langsigtede interesser at trække kravene tilbage.