Gør en økogrøn forskel

Efterskole 35

Inden for de næste 25-30 år vokser jordens befolkning, så vi går fra at være omkring 8 mia. mennesker til at være ca. 10 mia. mennesker. Det vil betyde, at vi skal bruge 70 pct. af klodens landareal til landbrug, hvis vi skal fortsætte med at spise, som vi gør i dag. Det vil skabe katastrofale tilstande for klodens natur og dyreliv. I dag bruger vi kun 38 pct. af klodens landareal til at dyrke på.

Derfor skal vi finde en ny fødesammensætning, så vi i fremtiden kan brødføde befolkningerne. Hvis alle spiser 100 pct. plantebaseret, behøver vi kun at opdyrke ca. 28 pct. af verdens landareal. Dermed vil der i forhold til i dag, hvor vi opdyrker ca. 38 pct., blive plads til mere natur og skov igen. Det er nok ikke realistisk, at hele jordens befolkning kommer til at spise 100 pct. plantebaseret, men det batter også at nedsætte kødforbruget.

Når vi skal lave store forandringer, er det en hjælp at lave en plan for at komme i mål. Det økologiske spisemærke er et redskab, som kommer med en plan for økologisk omlægning i det professionelle køkken, men konceptet sikrer samtidig en plan for, hvordan I skaber den grønne og mere klimavenlige forandring i måltiderne.

Økologi og dyrevelfærd
Accepter venligst marketing cookies
Økologi og dyrevelfærd
Økologi og dyrevelfærd
Økologien tænker holistisk
Accepter venligst marketing cookies
Økologien tænker holistisk
Økologien tænker holistisk

Økologi baner vejen for klimavenlige måltider

En undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet viser, at økologisk omlægning af professionelle køkkener kan være en løftestang til at gøre måltiderne mere klimavenlige. De køkkener, som deltog i undersøgelsen, vurderer, at arbejdet med økologiomlægning har givet dem forudsætninger for at arbejde videre med bæredygtighed.

Bliv rustet med økologiske argumenter

Hvad er op og ned i økologien? Få fakta og viden om, hvordan økologi og bæredygtighed hænger sammen.

Fokus på bælg

Magasinet Økologisk sætter i dette nummer fokus på, hvordan danskerne får øget indtaget af planteprotein fra bælg.

Bælgfrugter i professionelle køkkener

Rapport fra Rybner Analyse fra december 2023 fokuserer på brugen af økologiske bælgfrugter i professionelle køkkener. Den viser, at forbruget af bælgfrugter er udbredt og stigende, særligt på grund af økologiske og klimamæssige overvejelser, men der er en barriere i form af lavt kendskab til specifikke danske økologiske bælgfrugtvarianter og en antagelse om, at retter med bælgfrugter ikke er lige så attraktive for forbrugerne.

Luk (Esc)