De Groote Veen, Holland

CASE Cor Hartog

Om bedriften

  • 45-55 lakterende Holstein-frisiske køer
  • Ko-kalv system siden 2000
  • Kalvene er i stalden, mens deres mødre er på græs 5-6 timer/dag om sommeren
  • Leverer cirka 5.600 liter mælk pr. ko og anslår, at hver kalv drikker ca. 1400 liter.

Stald og græsning

Sengebåsestald med adgang for køerne til græs 5-6 timer dagligt gennem sommeren. Kalvene får ikke lov at komme med, da gården er omgivet af motor- og hovedveje.

Ko-kalv system

Kælvninger: Foregår i dybstrøelse i kælvningsboks, hvor ko og kalv er sammen to dage, eller indtil de virker til at kende hinanden. Ejer anslår, at han hjælper cirka en fjerdedel til at patte, og lægger vægt på at få kontakt til kalven allerede på dette tidspunkt.

Mælkefodringsperioden: Tyrekalve fravænnes brat og sælges ud af besætningen efter to uger. Kviekalvene har samvær med deres mødre det meste af dagen i cirka to måneder herefter.

Fravænning: Gradvis fravænning sker ved, at et par kalve flyttes til en boks i umiddelbar forlængelse af stalden. Boksen er ikke overdækket og med fast underlag. Der er en hytte i boksen, hvor kalvene kan søge ly. Der er en låge mellem boksen og køernes areal, hvorigennem kalvene i de første par uger kan patte. Derefter har de blot kontakt med deres mødre i yderligere et par uger, hvor de fodres i spand og får fast foder. Derefter flyttes de til kalvehytte.

Udfordringer og erfaringer

  • Mødre til tyrekalve reagerer voldsomt og kalder længe på deres kalve.
  • Kalvene æder forholdsvis tidligt både hø, halm og ensilage.
  • Kalvene ligger tit i sengene ved deres mødres hoved, eller i ’børnehavegrupper’.
  • Mælkenedlægning opleves ikke som et problem, og kalvene finder hurtigt ud af at de ikke skal med ind i malkestalden. De skynder sig ofte at patte, når de høre malkemaskinerne blive tændt.
  • Ejer har ikke mulighed for at investere men ville gerne prioritere vandtrug til kalve og bedre ædemuligheder for kalvene i kostalden.
  • Ejer mener, at alle dyr er rolige, fordi stalden er overskuelig, og alle kan se og høre hinanden uanset, hvor de er.
  • Ejer har observeret, at livslange forbindelser opstår i dette system, fx mellem tvillinge-kviekalve, som er knyttet til samme mor.
  • Efter at køer, der har været sammen med deres mødre i mælkefodringsperioden, begyndte at komme ind i malkebesætningen, oplevede ejer, at systemet for alvor begyndte at fungere og virke harmonisk.

Nøgleord

Ro til at ’bonde’, tidlig og rolig menneskekontakt, gradvis fravænning

Luk (Esc)