Elternmelk, Tyskland

CASE Elternmilk

Om bedriften

  • Multi-funktionel med forbruger-/borgerkontakt, butik, B&B, CSA og direkte salg med brandet ’De Öko Melkburen’ og ’Elternmelk’
  • 30 Holstein-Frisiske køer af gammel race
  • Adgang til udearealer/græs hele året
  • Jævn kælvningsfordeling
  • Certificeret af Bioland siden 2002
  • Ko-kalv-system siden 2015
  • Hver ko leverer ca. 2.000 liter mælk til mejeri. Hver kalv drikker ca. 2.000 liter mælk
  • Fodres græsbaseret (70 %), ensilage og grøntsagsrester

Stald og græsning

Åben, ekstensiv stald med to dybstrølsesområder og foderbord med spalter, delvist overdækket og ekstensivt bygget af genbrugsmaterialer. Der er intet kalveskjul. Kalve op til 100-dages alderen, lakterende og køer tæt på kælvning færdes i stalden. Kalvene stikker af og færdes ret frit i området men holder sig som regel i nærheden. Kvier, slagtekalve og goldkøer er opstaldet andre steder på gården. De malkes i en gammel bindestald med plads til 20 køer. Ny stald er under opførelse

Ko-kalv system

Kælvninger: Køerne kælver blandt de andre køer og bliver ikke malket de første tre-fire dage.

Mælkefodringsperioden: Kalvene er hos deres mødre døgnet rundt de første 100 dage. De følger deres mor eller danner kalvegrupper, som går på opdagelse eller hviler sammen.

Fravænning: Sker med næse-flap, så de ikke kan drikke, når de er ca. tre måneder gamle og to uger inden planlagt separation. Kalvene tages fra og sættes i en anden stald. De fravænnes altid mindst to sammen.

Udfordringer og erfaringer

  • Mælkenedlægning opleves ikke som et problem, og kalvene lærer hurtigt, at malkestalden ikke er interessant.
  • Der er stort set ingen sygdom blandt kalve og køer.
  • Lægger vægt på menneskelig kontakt. Der færdes mange mennesker på gården, og alle, som omgås dyrene, skal gøre det roligt.
  • Når kalvene får næseflap, søger de i højere grad mod andre kalve.
  • Der kom ro i flokken på en ny måde, da de første køer, som selv var opfostret med deres mor, kom ind i flokken.

Nøgleord

Græsbaseret, heltidssamvær, gradvis fravænning med næseflap.

Luk (Esc)