Hazelbroekhoeve, Holland

Om bedriften

• 60 malkekøer; udskiftning ca. 17 %
• Estimeret mælkeproduktion: 18 l/ko/dag i gennemsnit
• Græsbaseret produktion, 500 kg kraftfoder pr. laktation
• Intet tillæg for ko-kalv samvær men tillæg for større kalve
• Kalve drikker op til 15-16 l/dag
• Etablerede ko-kalv system i 1996
• Tyrekalve sælges to uger gamle; brat fravænning
• Kælvningsalder 25 mdr.

Stald og græsning

45 ha langtids-græsmarker, nogle af dem er 20-25 år gamle. Stalden er åben, overdækket med dybstrøelse. Der tilføres 4-5 kg fintskåret halm pr. ko hver dag gennem 80 indblæsningshuller. Der er spalter ved foderbordet. I forbindelse med voldsom diarré hos kalvene, vask, desinfektion og tomgangsperiode i kalvestalden lod de kalvene gå hos køerne i en periode. Det gik godt, så de fortsatte med dette system.

Ko-kalv system

Kælvninger: Foregår i dybstrøelsesstald eller på græs, men normalt i flokken. Kalve færdes inde og ude med køerne.

Fravænning: Alle kalve fravænnes brat; tyrekalve efter cirka to uger og kviekalve efter cirka 10 uger. De flyttes til en anden stald og får 1 kg kraftfoder, hø ad libitum og vand efter separationen. De får ikke kraftfoder, mens de er sammen med koen. (NB: forfatteren har ved besøg på gården bemærket, at kalvene taber sig efter fravænning). Tilvænning til mennesker sker ved fodring og håndtering efter separation. Kalvene opholder sig i egen stald i ikke nødvendigvis stabile grupper.

Udfordringer og erfaringer

• Kalvene har ind imellem lidt mælkediarré. Ejer tolker, at det skyldes overindtag af mælk, og det giver ikke problemer
• Få tilfælde af mælkefeber tilskrives mange patninger pr. dag.
• Sjældent problemer med, at køer ikke vil lægge mælk ned.
• Selv om køerne kælver i flokken, sker det sjældent, at køer ’stjæler’ andres kalve.
• Generelt færre sygdomme hos køer og kalve end i tiden før dette system.
• Ikke mindre arbejdskrævende men en anden type arbejde.
• Har prøvet forskellig varighed af ko-kalv samvær og har erfaret, at hvis den er kort, dvs. 2-3 uger, begynder kalvene at patte hinanden.
• Har tidligere prøvet at krydse med belgisk blåhvidt kvæg, men kalvene var dårlige til at patte og havde brug for flaskefodring.

Nøgleord

’Low cost’, ekstensiv produktion, kalve sammen med køer inde og på græs, brat fravænning.