Lille Svanholm

CASE Henrik Pedersen

Om bedriften

  • 50 årskøer; krydsning ml. Jersey, RDM, DH
  • Sæsonkælvning fra sensommeren
  • Samvær ko-kalv i tre måneder
  • Ydelse til mejeri, 6.500 kg EKM
  • Leverer til Thise Mejeris Ad Libitum mælk
  • Mælkeindtaget vurderes at være 5-8 l/kalv/dag
  • Dybstrøelsesstald

Stald og græsning

Malkekøerne går i en dybstrøelsesstald, malkes i bindestald i to hold og har permanent adgang til udearealer og græsning. Køer med kalve går i dybstrøelse i en anden bygning opdelt i to hold efter kalvenes alder. Køerne tages fra kalvene halvdelen af døgnet, nogle om natten, nogle om dagen.

Ko-kalv system

Kælvninger: Køerne kælver ude på særskilt mark, hvor Henrik kan holde øje med dem. Ko og kalv går derefter sammen i en kælvningsboks i op til en uge. Er der mange kælvninger, kan det ske, at to køer med kalve går sammen.

Mælkefodringsperioden: Fra enkeltboksen flyttes ko og kalv til fællesboks med andre køer og deres kalve. Ko og kalv er sammen den ene halvdel af døgnet. Den anden halvdel af døgnet er køerne på græs, mens kalvene bliver i boksen. Fordelen ved, at kalvene er inde om dagen, er, at det er muligt at vænne dem til mennesker, og at der kommer mere mælk i tanken.

Fravænning: Sker brat, men for alle på én gang. Henrik har prøvet at lave gradvis adskillelse med gitre mellem køer og kalve, men det gav meget uro og fungerede ikke i dette staldsystem, måske fordi det var mange dyr på én gang.

Udfordringer og erfaringer

  • Systemet er praktiseret i 27 år og er løbende justeret baseret på erfaringer og omstændigheder. Halvtidssamvær fungerer fint og giver kalvene plads til at lege og løbe rundt, og køerne mulighed for at kommer på græs og få en pause fra kalvene.
  • De fleste år har systemet fungeret som hybrid-system, hvor nogle af køerne blev taget ud, så andre køer passede flere kalve og derfor kun blev malket én gang i døgnet. De senere år har alle imidlertid haft samvær med egen kalv og er malket to gange i døgnet.
  • Samlet fravænning af et hold betyder, at kviekalve fravænnes i alderen fra godt en måned til fire-fem måneder.
  • Tyrekalvene sælges seks-otte uger gamle. Nogle år er de blevet studet og har gået med en guvernante-ko eller to indtil slagtning.

Nøgleord

Ro og tillidsfuldhed, sæsonkælvning, deltidssamvær

Luk (Esc)