Ny Dyrvig
Om bedriften
- 130 krydsningskøer (Jersey, RDM, HF)
- Forlænget laktation; begynder at inseminere efter 200 dages laktation
- Kælvningsalder ca. 30 mdr.
- Malkerobot & dybstrøelsesstald
- Inseminerer med kødkvæg og sælger kalvene til opfedning ved 3-måneders alderen
Stald og græsning
Stalden er stor og åben med malkerobotter og separate arealer, hvor køer kan gå sammen med deres kalve. mødre kan have kalvene hos sig et par uger i kælvningsområdet, og ammetanter går med kalve i et separat område over for laktationsområdet. Kalvene er endnu ikke med på græs, men ejerne er ved at udvikle måder hvorpå, det skulle kunne lade sig gøre.
Ko-kalv system
Kælvninger: Koen kælver i særskilt kælvningsboks i en kælvningsafdeling tæt på malkerobotten, hvor nykælverne kan gå med deres kalve på dybstrøelse i et par uge. Koen malkes mindst en gang dagligt, men kan selv vælge at blive malket flere gange. Ejerne lægger vægt på at være fleksible og tage individuelle hensyn til dyrene.
Mælkefodringsperioden: Kalvene går med egne mødre de første leveuger og bliver derefter sat sammen med ammetanter resten af mælkefodringsperioden. Som regel går to kalve sammen med én ammetante. Ejerne undersøger muligheden for at levere slagtekalve sammen med en ammetante/guvernante.
Fravænning: Foregår brat fra mor til ammetante. De er i gang med at udvikle en metode til at adskille kalve fra ammetanten. En lovende metode er at tage én ammetante ud af flokken ad gangen således, at kalvene forbliver sammen, mens ammetanterne gradvist forsvinder. Ejerne søger at holde højst en måneds aldersforskel i en sådan gruppe og fravænne, når de yngste er klar. De er meget opmærksomme på, om de yngste kalve bliver tabere, når fravænningen sker på denne måde.
Udfordringer og erfaringer
- Systemet er under udvikling, og ejerne overvejer derfor mange forskellige strategier og rutiner.
- Det er ikke muligt at samle kælvningerne, så kalvene er mere jævnaldrende, pga. malkerobotten.
- Har prøvet gradvis fravænning med suttespande, men det har ikke fungeret for kalvene.
- Den gradvise udtagning af ammetanter med til sidst én voksen i flokken skaber ro.
- Kortere dagligt samvær er prøvet, men det ekstra arbejde med at flytte dyrene betaler sig ikke. En kalv kan drikke rigtig meget på en halv time.
Nøgleord
Stressfrit miljø, gamle køer, forlænget laktation.