Schoonderbeek, Holland

CASE Armando Kock

Om bedriften

  • Ung landmand på familieejet biodynamisk gård med 40 ha, to deltidsansatte
  • Begyndte i 1994 med 2-3 ugers ko-kalv samvær, nu to måneder med egen kalv og en måneds fravænning
  • Krydsningskøer, HF, F, H, Brown Swiss, Jersey, Emmerij
  • 50 lakterende køer, 20 pct. udskiftning årligt
  • Jævn kælvningsfordeling
  • 500 kg EKM/årsko til mejeri; ingen ko-kalv-tillæg for mælken
  • Hver kalv drikker 400-700 liter mælk over en otte ugers periode
  • Tyre- og overskydende kviekalve sælges ved 2½ uge og fravænnes brat

Stald og græsning

Ældre stald med trædeudmugning og spalter ved foderbord. Kalvene følger deres mødre på græs på arealer omkring gården.

Ko-kalv system

Kælvninger: Systemet er en del af det hollandske 'familiebesætningskoncept', hvor goldkøer og lakterende køer går sammen, og at der er tyr iblandt dem. Kælvninger foregår på mark eller i stalden, hvor koen kan finde plads og finde sig til rette.

Ko-kalv-liv: Kalvene går i flokken sammen med deres mødre i otte uger, inde og ude.

Fravænning: Gradvis fravænning.

1) Mindst to kalve fravænnes ad gangen. De sættes i en boks ved foderbordet, hvor køerne kan have kontakt med dem, og hvor kalvene kan patte gennem boksvæggen.

2) Efter halvanden uge isættes en væg, sådan at der kun er kontakt hen over væggen. Kalven bliver i boksen, og koen kan gå til og fra. I fravænningsperioden, som varer tre-fire uger, er den menneskelige kontakt intens og hyppig, og landmand og medarbejdere går ofte forbi og snakker med/rører ved kalvene.

3) Kalvene bliver i boksen yderligere nogle uger og får fortsat mælk et stykke tid suppleret med kraftfoder.

Udfordringer og erfaringer

  • Ingen problemer med, at kalve vil med ind i malkestalden, eller at de bliver vilde.
  • Mange kalve har tynd mave /’mælkediarré’, men de bliver ikke rigtig syge af det og det opfattes ikke som et problem.
  • Køernes naturlige instinkter er mere udtalte. De beskytter kalvene, og passerne skal derfor være forsigtige. De sætter fx kun øremærker i kalvene, mens køerne er i malkestalden.
  • Ganske få dødsfald blandt kalvene, typisk en ko, der træder på deres kalv.
  • Kontakt med kalvene under fravænningsperioden gør hurtigt kalvene tillidsfulde.
  • Et kalveskjul er indrettet bagerst i køernes dybstrøelsesareal, men der tildeles ikke foder/vand i det, og kalvene benytter det ikke.

Nøgleord

Familiebesætninger, naturligt samvær og læring, gradvis fravænning, kalve med køerne på græs.

Luk (Esc)