Kom godt i gang

Plantebaseret, mere grønt og mindre kød i måltiderne er effektive måltids-forandringer til en mere klimavenlig kost. I den forandring har de madprofessionelle flere store og vigtige opgaver. Det kan fx være at udvikle nye måder at lave mad på, arbejde nysgerrigt med den gode smag, kommunikere bevidst til gæster og brugere og stille krav til leverandørerne af råvarer.

Det betyder, at der skal afsættes tid og penge til uddannelse af køkkenets medarbejdere, men også at man anvender nogle af de redskaber, der allerede findes. Det økologiske spisemærke er et af de redskaber, som allerede har det grønne arbejde integreret i sit koncept. Når du arbejder med det økologiske spisemærke er det bevist, at det grønne får en større plads på tallerkenen, at I minimerer madspild og at I kommer i gang med at udvikle det grundlæggende madhåndværk.

Alt sammen til gavn for klimaet.

Få styr på fakta om det grønne køkken

Der lever en del myter om det grønne køkken, der bl.a. handler om protein, ernæring, smag og mæthed. Læs vores myteknuser og brug den i dit eget arbejde for en grønnere menu.

Magisk bælg

Bælgfrugter er magiske fremtidsproteiner, der spiller en vigtig rolle, når vi skal opretholde proteinindholdet i måltider, hvor kødindholdet minimeres. Tænker du samtidig økologi og øger brugen danske økologiske proteinafgrøder, sænker du ikke kun belastningen af klimaet, men sikrer også højere biodiversitet og sparer grundvandet for pesticider.

Modne og tørrede bælgfrugter indeholder typisk 20 – 30% protein, 30 – 60% kulhydrat og varierende indhold af fedtstof, og tilbyder et væld af ernæringsmæssigt gode alternativer som erstatning for eller supplement til en mindre mængde kød.

Det kan du få meget mere viden om i vores opskriftshæfte.

Økologisk protein fra danske marker

Vidste du, at danske, økologiske landmænd er godt i gang med at dyrke bælgfrugter? Det betyder, at flere leverandører tilbyder danske, økologiske bælgfrugter til jeres grønne menuer.

Vil du blive klogere på, hvilke ærter, bønner og linser, der produceres i Danmark, kan du læse kataloget og få masser af viden og inspiration.

Vil du have endnu mere inspiration?

Så kig forbi vores opskriftsunivers, hvor vi har samlet en række lækre klimavenlige opskrifter for enhver smag.

Luk (Esc)