Forlænget laktation

I overgangsperioden mellem to laktationer, når malkekoen skal igennem afgoldning, kælvning og genopstart af mælkeproduktion, er der øget risiko for udvikling af stofskiftelidelser og kælvningsbesvær. Forlænget laktation, dvs. forlængelse af intervallet mellem koens kælvninger, nedsætter antallet af de højrisiko-perioder, den enkelte ko skal igennem.

Virkning

Den primære fordel ved forlænget laktation er, at der er færre kælvninger og derfor færre ungdyr. Færre kælvninger øger generelt koens sundhedsstatus, da koen ikke bliver insemineret i begyndende laktation, når energibalancen er negativ. Desuden er selv højtydende malkekøers ydelse ofte nedsat ved afgoldning ved forlænget laktation, hvilket øger muligheden for en lettere overgang til goldperioden. Forlænget laktation reducerer derfor antallet af sygdomstilfælde som følge af færre kælvninger og en mere optimal overgang til goldperioden. Forskning peger på, at forlænget laktation op til 120 dage fra kælvning øger insemineringsprocenten i besætningen uden at have negative effekter på huld og yversundhed. Til gengæld er der ikke entydige svar på, hvorvidt forlænget laktation op til 120 dage efter kælvning resulterer i et fald i ydelsen.

I praksis

Havredal Landbrugsskole har ca. 60 Jerseykøer og en strategi for at forlænge laktationen. Strategien er at flytte start-insemineringsdagen fra 80 dage efter kælvning til 120 dage efter kælvning for køer med deres kalv og til 90 dage efter kælvning for køer med anden kalv og ældre køer. Konsekvensanalyser af denne ændring har vist, at Havredal kan opnå en højere livsydelse på ca. 2,4% og en lavere udskiftning, der giver mere plads i kvieafsnittet til den enkelte kvie. Strategien har ingen umiddelbare effekter på den økonomiske bundlinje. Da Havredal har en mindre besætning af Jerseykøer, er kendskabet stort til den enkelte ko i laktationsholdet. Erfaringer fra andre besætninger har vist, at det er en fordel at kende hvert enkelt dyr ved forlænget laktation. På den måde kan de køer, der fungerer bedst med forlænget laktation udpeges. De malkekøer, der fungerer bedst med forlænget laktation, har en flad ydelseskurve, og derudover et det godt at have kendskab til mødrene ift. deres sygdomshistorie og temperament som ekstra beslutningsgrundlag kombineret med dyrets NTM-værdi.

Fakta

Forlænget laktation betyder, at mælkeproducenten bevidst udsætter insemineringen af malkekøerne til 60 dage eller længere efter kælvning. Det resulterer i færre kælvninger pr. årsko og sænker forekomsten af kælvningsrelaterede sygdomme. Forlænget laktation som strategi for at øge levealderen og forbedre dyrevelfærden hos malkekøerne er især relevant, hvis udskiftningsprocenten i besætningen er høj fordi der er for mange kvier i forhold til behovet. I disse tilfælde skubber kvierne velfungerende malkekøer ud af laktationsholdet. Forlænget laktation vil nedbringe antallet af kvier pr. årsko og kan tillige modvirke problemer med reproduktion hos højtydende køer og medvirke til at undgå goldning af køer med høj dagsydelse.

Kom i gang

Kontakt din avlskonsulent og kvægrådgiver og få lagt en bevidst strategi for inseminering ift. behovet for kvier på din bedrift. Få lavet en velfærdsvurdering af laktationsholdet og kvieafsnittet for at fange evt. velfærdsudfordringer i systemet.

Læs mere i Manual til koliv 100

Længe leve den økologiske malkeko

Teksten er et uddrag af et inspirationskatalog udviklet i projektet Længe leve den økologiske malkeko. Projektets formål er at motivere til og klæde flere økologiske mælkeproducenter på til at arbejde helhedsorienteret på at øge levealder og livsydelse, så de på samme tid løfter bedriftens økonomiske resultat og leverer på centrale økologiske kvaliteter som klima og dyrevelfærd. Projektet er støttet af Mælkeafgiftsfonden.

Læs mere om projektet Længe leve den økologiske malkeko.

Mælkeafgiftsfonden
Luk (Esc)