Planteavl

11 procent af det danske landbrugsareal drives økologisk (Landbrugsstyrelsen 2019), og andelen er stigende.

Økologisk planteproduktion er kendetegnet ved alsidige sædskifter med en- og flerårige afgrøder, der veksler mht. rodsystem, næringsstofbehov, vækstform, om de opbygger eller tærer på humus, etc. Jo større variation, jo mere robust og sundt er sædskiftet, og jo mindre er risikoen for problemer med ukrudt, sygdomme og skadedyr. Dette er vigtigt, da økologer ikke benytter syntetiske pesticider og kunstgødning til at sikre afgrøde og udbytte.

Bælgplanter som kløver, ærter og hestebønner spiller en vigtig rolle i det økologiske sædskifte. De kan optage det vigtige plantenæringsstof kvælstof fra luften via et samarbejde med specialiserede bakterier, der lever på planternes rødder. Da bælgplanterne er selvforsynende med kvælstof, kan husdyrgødning og anden organisk gødning forbeholdes korn og andre afgrøder, som ikke selv kan skaffe kvælstof.

Økologisk jordbrugs forbrug af gødning er ca. det halve af konventionelt jordbrugs, og brugen af pesticider er reduceret med 97 pct. Udbyttet er ca. 20 procent lavere, så set i dette perspektiv er økologisk jordbrug effektivt.

Ukrudt bekæmpes med alsidige sædskifter og brug af redskaber som harver, plov og radrenser. Trods ukrudtsbekæmpelsen er der mere ukrudt i økologiske marker end i konventionelle, og denne mangfoldighed i marken og ikke mindst i kanten af markerne giver føde til insekter og fugle i agerlandets fødekæder og bidrager til, at nyttedyr kan træde til, når skadedyr angriber afgrøderne. Forskning viser, at der er 30 pct. mere 'liv' i og omkring økologiske marker.