Forbrug og afsætning

Forbrug Og Afsætning

Ingen andre i verden køber så mange økologiske varer pr. indbygger som danskerne. Alene i 2019 udgjorde andelen af økologiske fødevarer 12 pct. af det samlede salg af fødevarer i danske dagligvarebutikker.

Det økologiske fødevaresalg udgør en samlet omsætning på 14,1 mia. kr. i både de fysiske dagligvarebutikker og onlinebutikkerne. Det svarer til mere end en fordobling siden 2014. Økologisk Landsforening har en målsætning om, at 30 pct. af de fødevarer, som danskerne køber i 2030, er økologiske.

Hvert år stiger andelen af økologi i danskernes indkøb. De økologiske varer, vi køber flest af, er fx yoghurt, gulerødder og havregryn, mens økologiske grøntsager er den varegruppe, der tegner sig for den højeste vækst.

Også danske restauranter, caféer og kantiner arbejder med økologi. Mere end 3000 professionelle køkkener har det økologiske spisemærke i bronze, sølv eller guld.

Luk (Esc)